Hvad er kroniske smerter?
”Kroniske smerter” er smerter, som varer ud over den normale tid for heling efter en skade. Almindeligvis regnes smerter for kroniske, når de har varet over seks måneder. Det er altså længerevarende smerter, som kan gå væk igen, men de kan også fortsætte resten af livet. Kroniske smerter er ikke en sygdom, men snarere en tilstand, som kan medføre væsentlige ændringer af både fysiske evner, psykiske og sociale forhold. Omkring 800.000 mennesker i Danmark lider af kroniske smerter.
Hvilke typer kroniske smerter findes der?
Kroniske smerter kan inddeles i forskellige typer alt efter årsag, hvor de sidder, eller hvorvidt den fysiske eller psykiske del dominerer. Eksempler på forskellige typer af kroniske smerter:
Hvorfor opstår kroniske smerter?
I nogle tilfælde kender man årsagen til smerterne, eksempelvis ved slidgigt i ryggen. I andre tilfælde er årsagerne ukendte, som for eksempel ved fibromyalgi . Det er ikke altid, at man kan finde en skade, som er gået forud for smerterne.
Det har vist sig, at der er forskellige forhold, der er karakteristiske for personer med kroniske smerter:
Forholdene er karakteristiske i mange tilfælde, men naturligvis er der undtagelser. Desuden er det ikke for alles vedkommende, at alle karakteristikkerne optræder.
Hvor opstår kroniske smerter typisk?
Kroniske smerter kan opstå alle steder i kroppen, men mest almindelige er ledsmerter (hofte, knæ), rygsmerter og smerter i skulder/nakke. Når man har ondt ét sted, vil man typisk belaste kroppen anderledes, og så er der risiko for, at man også får smerter andre steder. Det er derfor almindeligt at have ondt mere end ét sted, når man har kroniske smerter.
Hvordan føles kroniske smerter?
Kroniske smerter kan føles på alle måder – afhængigt af årsagen, hvor de sidder og også af den psykiske tilstand. Hvis man er deprimeret eller angst vil smerterne opleves stærkere, end hvis man psykisk er i balance. Hvis man har akutte smerter udtrykkes det tydeligt ved forpint ansigtsudtryk og smerteklage. Derimod ses kroniske smerter ofte ikke på personen, og smerterne er således et ”usynligt handicap”. Det kan i høj grad være med til at forværre tilstanden, at omgivelserne ikke altid viser hensyn til, at både fysiske og psykiske evner kan være nedsatte.
Udover at føle smerten, så er det almindeligt med én eller flere af følgende ledsage-symptomer:
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Smerter, som har varet i over seks måneder, er kroniske smerter. De behøver ikke at være tilstede konstant, men ofte mærkes de dagligt. Som regel vil der i begyndelsen være behov for undersøgelser, der kan afklare smertetilstanden og udelukke sygdomme, som kræver behandling.
Ved beskrivelsen af en kronisk smertetilstand lægger man vægt på:
Hvordan er smerterne opstået?
Hvor sidder smerterne?
Er de konstante eller skiftende?
Hvor stærke er de?
Hvad provokerer smerterne?
Hvad lindrer smerterne?
Er der indskrænkning af den fysiske funktion?
Hvordan er den psykiske håndtering af tilstanden?
Hvordan er omgivelsernes reaktion?
Hvad er behandlingsmulighederne?
Behandlingsmulighederne afhænger helt af årsagen. De fleste vil opnå smertelindring, men det er desværre sjældent muligt at blive helt smertefri. Generelt er der ofte tale om en tværfaglig behandling, det vil sige, at flere forskellige faggrupper deltager, for eksempel læge, sygeplejerske, fysioterapeut, psykolog og socialrådgiver. I behandlingen tilstræber man den bedste smertelindring med mindst mulige bivirkninger, samtidig med at de psykiske ressourcer styrkes, så livskvaliteten kan bevares trods smerterne. Ofte varetages smertebehandlingen af den praktiserende læge, men der findes også specielle smerteklinikker, som netop er sammensat af tværfagligt personale. Det kan være lange ventetider til en smerteklinik, og som udgangspunkt forsøges der først behandling via egen læge. I nogen tilfælde kan behandlingen være helbredende, mens behandlingen i andre tilfælde kun kan dæmpe smerterne.
Overordnet kan der være tale om følgende behandlingstyper:
Smerteskole består typisk af et forløb, hvor tværfaglige undervisere giver deltagerne med kroniske smerter mere viden og bevidsthed om smertemønstrene og derved påvirker dem i en positiv retning, så de udrustes til at håndtere egne smerter. Der er typisk tale om gruppeundervisning med mulighed for interaktion mellem deltagerne, samt eventuelt enkelttimer hvor pårørende inddrages.
Fremtidsudsigter
Fremtidsudsigterne afhænger af, hvilken type kroniske smerter man har. Hvis der er en tydelig fysisk forklaring på smerterne, for eksempel slidgigt i en hofte, så kan der være gode behandlingsmuligheder - i dette tilfælde indsættelse af en hofteprotese. I andre tilfælde kan der være tale om en skade, som ikke kan genoprettes, og så er det kun muligt at give en lindrende behandling.
Har man kroniske smerter er der øget risiko for sygefravær og ophør af arbejde på grund af sygdom. Nogle gennemgår i starten et frustrerende forløb med mange undersøgelser, kamp med sociale myndigheder og måske behandlingssvigt. I en senere fase kommer erkendelsen af tilstanden og tilpasningen til et nyt liv. Det er derfor vigtigt, at man får afklaret, hvad der er realistiske behandlingsmål. Dette afklares bedst i samarbejde med for eksempel praktiserende læge, som kan samle oplysningerne fra special-afdelinger og sammenholde dette med arbejdsmæssige, sociale og familiære forhold.
Hvad kan man selv gøre?
Selvom kroniske smerter ofte begrænser mulighederne for fysisk aktivitet, så er det noget af det vigtigste at fastholde. Gennem fysioterapi kan man lære at bruge kroppen anderledes end før og alligevel bevare nogle funktioner. Det er vigtigt for at undgå andre skader (hvis man bruger kroppen ”forkert”), og det har også betydning for social kontakt og psykisk velbefindende.
Nøgleord for hvad man selv kan gøre:
Realistiske behandlingsmål
Fysisk aktivitet
Sørg for, at én fagperson koordinerer undersøgelser og behandling (for eksempel praktiserende læge)