På trods af at der i dag findes gode muligheder for medicinsk behandling af leddegigt, kan symptomer fra fødderne stadig være et problem. Typiske symptomer på leddegigt i fødderne er ledsmerter og hævelse, gradvis ødelæggelse af led og slutteligt fejlstilling af fødderne.
Ødelæggelse af led og/eller fejlstilling medfører smerter, dårlig balance, besvær med at få sko på og kan gøre det svært at gå på normal vis.
En operation kan lindre symptomerne på leddegigt og i nogle tilfælde korrigere fodstillingen, så foden rettes op i en brugbar position.
Før man kan få tilbudt operation for leddegigt i fødderne, bør alle ikke-operative behandlingsmuligheder dog være afprøvet. Disse dækker over tiltag som motion, fodtræning, indlæg, fodtøj med mere.
Hvor i foden rammer leddegigt?
Gigt kan opstå i fødderne som i andre af kroppens led. Tæernes grundled, bagfoden og anklen er særligt udsatte, men alle led kan rammes.
I bløddelene
Leddegigt kan opstå i fodens bløddele, det vil sige blandt andet sener og underhud. I bløddelene kan gigtknuder genere ganske meget. De kan opstå over hele kroppen, men ligger ofte tæt på de små led, hvor de smerter og fylder. På foden generer de i forhold til brug af fodtøj. I senerne omkring anklen kan der opstå seneskedehindebetændelse. Dette giver mange smerter, stor bløddelshævelse og medfører risiko for at senen bliver påvirket og kan springe.
I forfoden
Forfoden er en kompleks struktur. Tæernes led, strække- og bøjesener samt fedtpuderne under forfoden har betydning for, hvordan man sætter af med foden, når man går eller løber. Hvis man har leddegigt i forfoden, kan der opstå invaliderende smerter, stivhed og nedsunken forfod, der kan medføre, at man ikke kan bruge forfoden optimalt. Det vil føre til, at man får en gang med få og usikre skridt. Når forfoden bliver ramt af leddegigt, kan det desuden medføre deformiteter. Storetåen kan dreje ind mod de andre tæer og stiller sig ofte i en svær knystestilling over eller ofte under de øvrige tæer. De fire øvrige tæer bliver mere og mere krumme, løfter sig fra underlaget og kan til sidst stå i en stilling, hvor de slet ikke medvirker, når man går. Dette kaldes hammertå- og klotå-stilling.
Fejlstilling af tæerne kan desuden medføre, at man ikke kan passe fodtøj eller at man får en dårlig balance.
Bagfodens led
Bagfoden består af subtalærleddet mellem hælben og springben og to led mellem hælben/terningeben og springben/bådbenet. Disse led er dreje- og glideled og deres funktion er at stabilisere og korrigere foden i forhold til underlaget samt at hjælpe foden i dens opad- og nedadbevægelse (hjælper ankelleddet). Når disse led bliver ramt, medfører det smerter ved gang – særligt ved gang i ujævnt terræn, på skrånende flader samt ned ad trapper. Dårlig funktion af bagfodens led medfører dårlig balance, og foden vil gradvist ændre stilling til platfodsstilling, ligesom hælen kan risikere at skride helt ud, så hælen nærmest står på ydersiden af skinnebenets akse.
Ankelleddet
Ankelleddet er det største og vigtigste led i foden, når man går og løber. Ankelleddet bevæger foden opad og nedad, Leddegigt i ankelleddet medfører ødelæggelse af ledbrusken med smerter, hævelse, stivhed og gangbesvær til følge. Det er kun i svære tilfælde af leddegigt, at leddet bliver fejlstillet (deformeres).
Hvornår kan man blive opereret for leddegigt?
Man kan blive tilbudt operation for leddegigt i fødderne i forskellige stadier af sygdommen.
Før man kan få tilbudt operation for leddegigt i fødderne, bør alle ikke-operative behandlingsmuligheder dog være afprøvet.Motion, fodtræning, behandling med individuelt fremstillede indlæg, færdigfabrikeret fodtøj med ekstra høj eller ekstra bred tåboks, semiortopædisk fodtøj eller håndsyet ortopædisk fodtøj vil være en god løsning for mange og bør altid diskuteres, før man træffer beslutning om kirurgisk behandling.
Så snart man oplever, at foden ændres og symptomerne opstår, bør man ansøge om bevilling af fodtøj og fodindlæg. Ens praktiserende læge kan udforme denne ansøgning (LÆ165) til kommunen ud fra Serviceloven paragraf 11-12 vedr fodtøj og skoindlæg.
Er der vedvarende symptomer eller tiltagende symptomgivende fejlstilling, selvom andre ikke-operative behandlingsmuligheder er afprøvet, bør man blive henvist til en ortopædkirurgisk vurdering ved en af de fod- og ankel-kirurgiske sektorer, der findes rundt i landet.
Beslutningen om operation for leddegigt foregår altid som en dialog mellem den behandlende kirurg og patienten og med udgangspunkt i, hvilke gener og forventninger patienten har, sammenholdt med hvad der er kirurgisk muligt.
Operation kan blive udført med flere formål, herunder for at smertelindre, for at oprette en fejstillet fod, for at genetablere bevægelse eller for at opretholde gangfunktion, så man kan forblive selvhjulpen. Det er derfor særdeles vigtigt, at man får afklaret, hvad formålet med en eventuelt operation er.Alle operationer er forbundet med mulige risici og komplikationer. Leddegigt er en fremadskridende sygdom, hvorfor kirurg og patient må tilpasse indgrebet til patientens mål og ønsker samt prøve at tænke fremad i forhold til den sygdomsudvikling på fødderne, der kan ske.
Hvordan foregår operation for leddegigt i fødderne?
Operation for leddegigt i fødderne omfatter både operation på bløddele, led og i knogler udenom leddene, alt efter hvor gigtbetændelsen er lokaliseret.
Gigtknuder (Rheuma noduli)
Disse kan fjernes ved operation, såfremt de generer meget, men der er risiko for, at de gendannes.
Seneforandringer
Ved svær seneskedehindebetændelse (tenosynovit) som følge af leddegigt i fødderne kan man foretage oprensning af senen (tenosynovektomi). Er senen sprunget, vil man i nogle tilfælde kunne sy den sammen eller rekonstruere den.
Korrektion af fejlstilling på forfoden
Små fejlstillinger af tæerne som følge af leddegigt kan rettes op enten med operation i bløddelene eller som oftest ved at rette knoglernes position. I den tidlige fase kan man vælge at rette en skæv storetå op med knoglekorrektion, men ved svære tilfælde kan den bedste løsning være en stivgørende operation af storetåen sammen med korrektion af resten af forfoden. I sådanne tilfælde vil storetåen kunne opereres i en let opadbøjet stilling, så man bedre kan gå, eller i en næsten lige stilling, såfremt det er balancen, der er den største gene.
Ved hammertås-operation vil man oftest være nødt til både at operere på selve tåen og omkring tåens grundled. Man kan enten løsne det stramme væv omkring grundleddet, forlænge strækkesenen og/eller forkorte mellemfodsknoglen (ledbevarende operation).
I svære tilfælde kan det være nødvendigt helt at fjerne noget af leddet for at få tåen ned på dens oprindelige plads (ledresektion). Omfang og type af operation afhænger af, hvor mange tæer der er fejlstillede, og hvor stiv fejlstillingen er. Dette vil kirurgen teste, inden der tages en beslutning omkring operation.
Der findes også proteser (kunstigte led) til storetåens grundled, men det kræver et balanceret led, og der er stor risiko for, at protesten vil løsne sig blandt andet på grund af stor vægtoverførsel over forfoden. Leddegigten vil også fortsat kunne fejlstille tåen, og derfor bruges tåproteser ganske sjældent.
Efterbehandling efter forfodskirurgi vil oftest omfatte en vis periode med bandage eller behandlingssko, ofte omkring 6 uger. Operation på få tæer kan foretages ambulant, mens de større rekonstruktioner kan medføre indlæggelse i nogle dage. Korrektion af en tå eller hele forfoden har det formål at bedre smerteniveauet for patienten, at stille forfoden bedre i forhold til afvikling af gang, give bedre balance samt gøre brug af fodtøj nemmere.
Læs også: At være pårørende til en person med leddegigt
Bagfoden
I bagfoden er det smerter og/eller fejlstilling(platfod), der oftest medfører operation. Ved stivgøring låser man det smertende led i en brugbar stilling. Såfremt leddet ikke er fejlstillet, kan man stivgøre leddet udelukkende ved at sætte en skrue gennem leddet uden først at gå ind og rense bruskresterne ud (in situ dese). Såfremt der er svær fejlstilling skal man ind og korrigere på leddene for at stille foden korrekt. Her kan det være nødvendigt at indsætte et stykke knogle fra hoftekammen for at korrigere hælen tilstrækkeligt.
Efterbehandlingen vil omfatte op til 12 ugers bandagering i gips eller aftagelig bandage, hvoraf man en del af tiden ikke må lægge vægt på foden. De mindre indgreb kan foretages ambulante, mens større rekonstruktioner kræver ofte indlæggelse.
Ankelleddet
Leddegigt i ankelleddet kan behandles ved at oprense leddet ved en kikkertoperation, såfremt der er betændelse i slimhinden (synovit), men brusken stadig er intakt (synovit). Oftest er ledbrusken dog påvirket, og behandlingen afhænger da af graden af slidtage i leddet, hvorvidt bagfodens led også er påvirket, om kirurgi er teknisk mulig og efter patientens ønske.
Der kan foretages en stivgørende operation på samme vis, som beskrevet under bagfoden både som åben kirurgi, hvis der er stor fejlstilling af foden, ved operation med kikkert ind i ankelleddet eller ved in situ dese.
Såfremt bagfodens led også er påvirket vil det være en god idé at overveje et kunstigt ankelled (protese/alloplastik), så en vis grad af bevægelighed i foden bevares.
Ved gener fra begge led kan man tilbyde en stivgørende operation af bagfoden og indsættelse af en protese i anklen samtidigt eller i samme behandlingsforløb.
Stivgørende operation vil ofte omfatte op til 12 ugers bandagering i gips eller aftagelig bandage, en del af tiden uden at støtte på foden. Hvis man har fået isat en ankelprotese, er det forskelligt, hvor længe man bør gå med gips. Bandageringen har primært det formål at give såret ro, da infektion eller et hul ind til protesten kan få katastrofale følger.
De mindre indgreb i ankelleddet kan foretages ambulante, mens større operationer som for eksempel isættelse af protese kræver, at man bliver indlagt.
Formålet med en stivgørende operation af ankelleddet eller bagfodens led er at smertelindre. Ofte er leddet i forvejen ret stift som følge af gigtsygdommen, så derfor vil man ved en stivgørende operation som oftest ikke miste særlig meget bevægelighed i leddet. Til gengæld vil leddet blive stabiliseret, og det kan dæmpe de smertende rokkebevægelser, som mange personer med leddegigt er plaget af. Når indsættelse af en protese skal overvejes, er det med det formål at skabe bevægelighed til afvikling af gang, give en bedre kropsholdning ved gangfunktion samt forbedre balancen.
Risici ved operation
Alle operationer indebærer risici, og disse skal man som patient have afklaret i samråd med kirurgen inden operationen foretages.
Ved operation for leddegigt i fødderne vil der være risiko for infektion i operationssåret, risiko for nerveskade og for at udvikle en blodprop i benet efterfølgende. Risici varierer en smule, i forhold til hvor på foden indgrebet sker, samt hvor stort indgrebet er. Risiko for blodprop i benet afhænger dels af hævelsen af benet, dels af muligheden for at kunne bevæge benet, men herudover spiller individ-afhængige forskelle også en rolle, herunder rygning, fedme, tidligere blodprop, familiær tendens mm.
Ved stivgørende eller knogleforskydende operationer er der risiko for forsinket eller manglende knogleheling. Dette kan betyde, at man må gå med bandage i længere tid end sædvanligt, og i enkelte tilfælde at en ny operation kan komme på tale.
Efter operationen bør man ikke lægge vægt på det opererede ben. For nogle personer, der ikke er i stand til at gå med krykkestokke, rollator eller andre ganghjælpemidler i den følgende tid, kan det være nødvendigt at tilbringe tiden efter operationen i kørestol. I sådanne tilfælde er der en lille, om end alvorlig risiko for, at man ikke vil lykkes med at komme op at gå igen. Dette kan man forebygge med træning af benet op til operationen samt træning af de øvrige dele af kroppen, mens man sidder i kørestol. Dette kræver dog en stor indsats.Alt dette skal medindtænkes og overvejes, før man planlægger operation af den type, der medfører lang tids bandagering uden støtte.
Kan man tage gigtmedicin i forbindelse med operation?
Man bør stoppe behandlingen med biologiske gigtmidler i en periode omkring operationen, fordi de biologiske lægemidler nedsætter immunsystemet og øger risikoen for infektion. Derimod er det ikke nødvendigt at stoppe med de øvrige midler mod leddegigt, men man ved dog, at NSAID-præparater kan øge risikoen for manglende eller langsom heling ved stivgørende operationer.
Det er ikke altid den bedste løsning at stoppe den medicinske behandling. Det nytter for eksempel ikke, at et ben heler fint op, hvis patienten bagefter er så stiv og medtaget af sin gigt, at han ikke vil være i stand til at komme op at gå igen.
Binyrebarkhormon i store doser bør også undgås i perioden omkring operationen, da det øger risikoen for infektion og nedsætter helingen. Den mest optimale løsning i forhold til medicinsk behandling og eventuel pause fra denne aftales mellem patient, kirurg og gigtlæge, inden operationen bliver foretaget.
Læs også: Støtte og hjælp til dig med leddegigt
Efter operationen
Efter enhver operation i fødderne følger hævelse og smerter i større eller mindre grad.
Det anbefalede aktivitetsniveau efter operation afhænger helt af den operation, der er foretaget.
Ved nogle operationer handler det om hurtigt at komme i gang med bevægetræning og gang, mens langt de fleste operationer for leddegigt i fødderne kræver en periode med gips eller anden form for bandage eller specialsko. De fleste patienter skal i de første par uger efter operationen holde det opererede ben meget i ro og holde det hævet op omkring hjertehøjde. Dette hænger sammen med, at såret skal have tid og ro og helst ingen hævelse det pågældende sted, for at kunne hele uden risiko for infektion eller at såret springer op. Den enkeltes plan for, hvor meget eller hvor lidt man må, skal afklares med kirurgen inden indgrebet og vil ofte være afhængigt af størrelsen af det kirurgiske indgreb.
Genoptræning
Det er altafgørende for en person med leddegigt, at man sørger for at holde sig i gang samtidigt med et behandlingsforløb, der eventuelt kræver, man ikke må støtte på foden i en vis periode. Dette gælder både forberedende træning op til operationen, træning (det man nu må og kan), mens man er bandageret og i særdeleshed efter endt bandagering, hvor man skal i gang med at bruge foden aktivt igen, eventuelt med foden i en ny stilling.
Der kan og bør fra sygehusets side altid blive lavet henvisning til kommunal genoptræning efter operation for leddegigt i fødderne. Nogle personer vil have behov for specialiseret genoptræning på sygehuset, mens enkelte andre vil have behov for mere intensivt træningsophold på gigtcenter eller for eksempel genoptræningsforløb på steder som Montebello. Man kan ansøge om et sådant ophold gennem sin læge.