Post Stroke spasticitet (Muskeloveraktivitet efter stroke)

Hvad er Post Stroke spasticitet (spasticitet efter stroke)?

Spasticitet er en ufrivillig muskel- overaktivitet, og ses som en øgning i muskeltonus (muskelsammentrækninger) forårsaget af en skade på det centrale nervesystem, som blandt andet kan ses efter stroke (slagtilfælde).

Spasticitet kan bl.a. medføre nedsat evne til at kontrollere muskler og kropsdele og i nogle tilfælde tvinge kropsdele, f.eks. en hånd eller en fod, i en forkert position. På denne måde kan spasticitet medføre problemer med almindelige bevægelser, så som at gå, spise med bestik, kan give problemer med påklædning og hygiejne samt i mange tilfælde give smerter.

Hvor mange rammes af Stroke?

Hvert år rammes ca.12.000 mennesker i Danmark af Stroke. Cirka halvdelen får varige følger af stroke ,og op mod 45% af personer med stroke udvikler spasticitet, mens at ca. 12% udvikler invaliderende spasticitet der bør behandles.

Hvad er spasticitet?

Definition af spasticitet

Forstyrret (sensorimotorisk) kontrol som følge af en skade i hjernen eller rygmarven (øvre motorneuronlæsion). Det viser sig ved tilbagevendende eller vedvarende spontan/ufrivillig aktivering af muskler.

Spasticitet vil typisk være til stede samtidig med en lammelse (nedsat kraft). Spasticitet kan komme til udtryk på flere forskellige måder. Hos nogle er det som en konstant aktivering af muskler, som så kan tvinge led i forkerte positioner, mens det hos andre kan opleves som spasmer (kramper) hvor musklerne pludseligt trækker sig sammen og tilsvarende giver en abnorm kropstilling samtidig med ,at det kan være smertefuldt. Hos andre igen kommer spasticiteten kun til udtryk ved aktive bevægelser af armen eller benet, og medfører at bevægelserne bliver ”hakkende”, eller at armen eller benet bliver tvunget i en abnorm position under bevægelsen.

Med andre ord kan spasticitet opleves meget forskelligt fra person til person, men det gennemgående er, at man oplever ukontrollabel muskelaktivering.

Hos nogle udvikler spasticiteten sig i hele den lammede side, mens at den hos andre kun udvikler sig i f.eks. hånden, foden eller overarmen.

Sværhedsgraden af spasticiteten kan variere hos den enkelte, og er blandt andet påvirkelig af en række faktorer (nociceptive = smertereceptorer) som kan udløse og forværre spasticiteten, og som skal behandles før anden behandling af spasticiteten, kan komme på tale. Hvis man er ramt af stroke, kan man være uvidende om disse faktorer, bl.a. som følge af nedsat følesans grundet stroke. Hyppige udløsende og forværrende faktorer:

• Liggesår
• Urinvejsinfektion eller blæresten
• Forstoppelse
• Hæmorider
• Frakturer/ brud på knogler
• Nedgroede tånegle

Spasticitet skal kun behandles hvis den er invaliderende . Hos nogle kan spasticitet ligefrem være gavnlig, og medføre at der f.eks. opretholdes en gangfunktion til trods for svær lammelse (manglende kræfter) af et ben.

Hvorfor får man Post Stroke spasticitet?

Spasticitet er resultatet af en skade på det centrale nervesystem (hjernen eller rygmarven). Som følge af denne skade skabes der øget aktivitet og manglende kontrol af de neuroner der sender signaler til muskulaturen mhp. at denne skal trække sig sammen. Som følge af dette sendes der for mange signaler ud til muskulaturen, som så kan trække sig sammen uhensigtsmæssigt og ukontrollabelt og på den måde blive invaliderende.

Stroke er en af de sygdomme, der kan udløse skader på nervesystemet, som kan medføre spasticitet, men potentielt kan alle sygdomme, der medfører skade på det centrale nervesystem, såsom sklerose, traumatisk hjerneskade, rygmarvsskade, cerebral parese potentielt medføre spasticitet.

Hvad er symptomerne på spasticitet?

Spasticitet kan potentielt udvikles hurtigt efter stroke og har i et studie været observeret hos 25% af stroke-ramte, i meget let grad, allerede tre dage efter stroke. Denne procentdel blev øget til 46% ét år efter stroke. Spasticitet skal dog kun behandles i tilfælde af, at den bliver invaliderende, men det er til gengæld vigtigt med tidlig behandling, hvis muskeloveraktiviteten bliver invaliderende, da flere sekundære problemstillinger såsom kontrakturer (indskrænket bevægelighed af led) med fastholdelse af led i uhensigtsmæssige stillinger, kan undgås.

Afhængig af typen af muskeloveraktivitet (se ”Hvad er spasticitet”) kan man opleve forskellige symptomer og klager. Hvis man konstant har en aktivering af musklerne, kan dette ofte medføre smerter, samtidig med at led kan tvinges i forkerte positioner og medføre nedsat bevægelighed. Dette kan f.eks. medføre besværet håndhygiejne (hvis hånden er helt knyttet) eller besværet hygiejne under armhule, samt besværet påklædning. Smerterne kan medføre søvnbesvær, træthed samt social isolering. En begrænset bevægelighed af en ekstremitet vil tilsvarende begrænse funktionen af ekstremiteten, og abnorme ledstillinger kan ligeledes medføre uhensigtsmæssige sidde- og liggestillinger.

Personer der udvikler muskeloveraktivitet i form af spasmer (kramper) vil ofte ligeledes opleve smerter, og kan få påvirket nattesøvn. Dem der kun oplever muskeloveraktivitet i forbindelse med bevægelse af ekstremiteten kan tilsvarende opleve nedsat funktion og f.eks. have svært ved at drikke med den afficerede hånd som følge af hakkende bevægelser, eller have besværet gang som følge af at knæet strækker når det skal bøjes under gang.

Symptomerne på spasticitet kan svinge lidt fra dag til dag og uge til uge men ved pludselig ændring eller forværring bør udløsende/ forværrende faktorer overvejes (se ”hvad er spasticitet”).

Ved korrekt behandling af spasticitet kan størstedelen af den invaliderende muskeloveraktivitet fjernes uden at dette påvirker gavnlige kræfter. Dette kan f.eks. ses ved behandling af ben mhp. bedring af gangfunktion, herunder ganghastighed og gangdistance eller ved behandling af hånd mhp. bedring af finmotorik.

Hvordan behandles spasticitet?

Lægeligt/ medicinsk:

Ved invaliderende muskeloveraktivitet bør behandling startes. Dog skal man altid, under analysen af den enkelte, være opmærksom på eventuelle gavnlige effekter af muskeloveraktiviteten.

Behandling følger typisk nedenstående flowdiagram, men det er vigtigt at individualisere behandlingen til den enkelte, afhængig af problemstillingen som følge af muskeloveraktiviteten, og hvilket bør reflekteres i det enkelte behandlingsmål:

Fysioterapi og ergoterapi:

Som det ses af flowdiagrammet, er terapi basisbehandling for alle med muskeloveraktivitet, og er et afgørende supplement til den medicinske eller kirurgiske behandling.Det bidrager til at begrænse muskelkontrakturer og reducerer muskeloveraktivitet i en kort periode.

Terapi hjælper med at tilpasse sig ændringer, og tillader et nyt rehabiliteringsprogram efter muskeloveraktiviteten/ spasticiteten er mindsket ved behandling, som f.eks. ved botulinum toxin behandling.

Eksempler på terapeutiske behandlinger der alle har vist effekt:

• Ergometer cykling

• Elektrisk stimulation

• Udstrækning (casting, ortoser, taping, manuel eller trænings induceret stræk)

• Constraint-induced movement therapy

• Task-specific motor training

• Motions programmer

Selvtræning dagligt ud fra relevante træningsprogrammer er ligeledes vigtigt i forhold til at nå behandlingsmålene i forbindelse med spasticitetsbehandlingen, men lige så vigtigt i forhold til den generelle genoptræning, herunder for at øge styrke og koordination af bevægelserne.

Hvad kan man selv gøre?

Vær opmærksom på, om der efter stroke, begynder at udvikle ufrivillig sig muskelaktivering uafhængigt af, om det er i hvile eller ved bevægelse af f.eks. en arm eller et ben. Kontakt egen læge eller snak med den terapeut du går hos og beskriv hvordan du oplever muskeloveraktiviteten som invaliderende. Såfremt der udvikles muskeloveraktivitet allerede indenfor de første tre måneder efter stroke, vil det mange steder i landet være muligt at kontakte et apopleksi (stroke) ambulatorie på det hospital man er tilknyttet. Tilsvarende kan man snakke med sin stroke-læge eller terapeut på hospitalet, hvis man fortsat er indlagt til genoptræning.

Hvad er udsigterne for fremtiden?

Spasticitet kan i nogle tilfælde forsvinde, hvis det behandles meget tidligt i forløbet efter stroke (set ved tidlig botulinum toxin behandling). Tilsvarende er det set hos nogle ,at spasticitet, aftager med tiden under relevant behandling, så man efter nogle år kan undlade behandling.

Hvis spasticiteten udvikler sig til at være invaliderende, skal man dog som udgangspunkt forvente , at der kan blive behov for langvarig - og til tider livslang- behandling, for at mindske den problematiske muskeloveraktivitet. Dette mhp. at bedre livskvaliteten.

Der findes til gengæld mange behandlingsmuligheder og oftest kan muskeloveraktiviteten med den rette behandling reduceres i en grad så den ikke er dominerende for den enkeltes livskvalitet.