Når man børster tænder, er det vigtigste at fjerne alle bakteriebelægningerne (plak) på alle tandflader.
En tand har fem flader. Når tænderne står i tandrækken, skal man med tandbørsten fjerne bakterierne på forsiden, bagsiden og på selve tyggefladerne. I mellemrummene er det ofte nødvendigt med supplerende hjælpemidler, som for eksempel tandtråd, tandstikkere eller mellemrumsbørster/ID-børster.
Hvordan børstes tænderne bedst?
Man kan dele munden op i en overkæbe og en underkæbe. Yderligere kan man dele overkæben op i højre og venstre side. Det kan være en god idé at kigge i et spejl, når man børster tænder, så man husker alle tænderne i munden. Husk alle flader – foran, bagpå, i mellemrummene og op mod tandkødet, hvor der også sidder bakterier. Det er vigtigt, at der kommer fluor rundt på alle tænder.
Hold tandbørsten vandret med børstehårene pegende ind mod tændernes flader, let skrånende mod tandkødsranden. Pres forsigtigt mod tænder og tandkød i små cirkelbevægelser. Gå roligt og systematisk til værks, så alle tandflader børstes lige meget. Spyt overskydende tandpasta ud og undlad at skylle munden med vand.
Der er stor forskel på, hvordan tænderne står i tandrækken, de kan for eksempel stå trangt, og de kan stå spredt. Det er mere krævende at holde tænder rene, som står uregelmæssigt, og det kan derfor være nødvendigt at supplere tandbørstningen med f.eks. tandtråd.
Hvilke bevægelser bruger man ved tandbørstning?
Det er vigtigt, at man bruger små bevægelser. Det kan for eksempel være små cirkelbevægelser, så man husker at få inddraget tandkødet under tandbørstningen. Man skal ikke bruge store skurende bevægelser, da det kan forårsage permanente børste- og slibeskader på tænder og tandkød.
Hvilken tandbørste skal man vælge?
Det har ingen betydning, hvilket mærke tandbørsten har. Det er derimod meget vigtigt at skifte tandbørste hver 3. måned, og endnu oftere, hvis tandbørsten virker slidt eller beskidt. Det gælder også tandbørstehovedet på den elektriske tandbørste. Efter sygdom skal tandbørsten altid skiftes ud.
Det er vigtigt, at tandbørsten altid skylles efter brug og derefter ryster vandet af den og stiller den til tørre med tandbørstehovedet opad. Bakterier trives i en fugtig tandbørste.
Man skal bruge en blød eller ekstra blød tandbørste, som er skånsom for tandkødet. Denne type tandbørste kan sagtens børste bakterierne væk. Børstehovedet skal være lille, så man lettere kan komme til de bageste kindtænder.
Skaftet skal passe til den, som skal bruge det. Ved børn skal skaftet være så langt, at den voksne kan få et ordentligt greb.Ved gigtpatienter kan det være en god idé, at skaftet er tykkere end normalt, da man således ikke skal bruge så mange kræfter på at holde om skaftet. En el-tandbørste kan også ofte være den mest optimale løsning til ældre og handicappede. Med en el-tandbørste skal man ikke selv bevæge tandbørsten så meget, som med en manuel tandbørste. Børn eller andre, som ikke har så god en finmotorik, kan også have glæde af den. El-tandbørsten placeres langs tandkødsranden på hver enkelt tand.
Hvilken tandpasta skal man vælge?
Der findes forskellige typer af tandpasta. Det stof, der er vigtigst, og har den mest dokumenterede positive virkning i forhold til forebyggelse af caries, er fluor. Vær opmærksom på, at mange økologiske varianter af tandpasta ikke indeholder fluor.
Har man sarte mundslimhinder, eller får man nemt blæner og blister i munden, så anbefales det at undgå tandpasta med Natrium Lauryl Sulfat. Dette stof er med til at få tandpastaen til at skumme i munden, men er ikke ensbetydende med renere tænder.
Er fluor farligt?
Fluor i tandpasta er godt for tandsundheden. For voksne anbefales det at børste tænder i 1450-1500 ppm fluortandpasta. Brug en centimeter tandpasta hver gang. Fluor har også en gavnlig virkning på følsomme tandhalse. Børn indtil 12 år må ikke få ubegrænsede mængder af fluor, da øget indtagelse kan give dental-fluorose (øget fluorindhold i tændernes emalje). Man kan sagtens anvende voksentandpasta til ens barn, dog bør man ikke bruge mere, end hvad der svarer til barnets lillefingernegl.
Læs mere om tandbørstning af børn her
Hvordan børster man sit tandkød?
Når man børster tænder med en manuel tandbørste, skal denne vinkles, så man kommer op på tandkødet. Langs tandkødsranden sidder bakterier, som er vigtige at få fjernet – ellers kan det udvikle sig til tandkødsbetændelse.
Hvor ofte bør man børste tænder?
Det anbefales at børste tænder to gange dagligt af to minutters varighed hver gang – for eksempel før sengetid, og når man er stået op. Det er især aftentandbørstningen, der er den vigtigste, da spytproduktionen mindskes om natten, og når du er tør i munden, får du lettere huller i tænderne.
En grundig tandbørstning er en tandbørstning, hvor tænderne efterfølgende med tungen føles glatte og bløde overalt. Det kan være nødvendigt at supplere tandbørstningen med hjælpemidler som f.eks. tandtråd, solobørste, id-børster, tungeskraber og lignende.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at tandkødet kan trække sig tilbage på grund af mekaniske børsteskader. Er tandkødet begyndt at trække sig tilbage, kommer tænderne til at se længere ud, og du får nemmere følsomme tandhalse. Denne type skader skal man specielt være opmærksom på, hvis tænderne børstes mange gange dagligt. Det anbefales kun at børste tænderne to gange dagligt.
Hvornår skal man være påpasselig med at børste tænder?
Man bør undgå at børste tænder umiddelbart efter at have indtaget syreholdige føde- og drikkevarer. Det kan for eksempel være sodavand, citrusfrugter, juice eller lignende. Spyttet i munden kan ikke nå at få bugt med syren, hvis man børster tænder lige efter indtagelsen, og man børster derfor syren rundt i munden med tandbørsten og skader dermed emaljen.
Man skal også undgå at børste tænder umiddelbart efter opkast. I stedet skal man efter pH-fald skylle munden med vand eller tage et stykke sukkerfrit tyggegummi for at få pH neutral igen.
Kan man holde munden ren på andre måder?
I løbet af dagen er der forskellige ting man kan gøre for at holde munden ren. Dette er specielt vigtigt for folk, der lider af mundtørhed.