Brystsmerter - hvad er det?
Smerter i brystet kan være det første tegn på hjertesygdom. Da vi i Danmark lever et 'fedt' liv, er alvorlige sygdomme som blodpropper og forsnævrede pulsårer forholdsvis hyppige lidelser. Heldigvis kan smerterne også skyldes muskelsmerter, halsbrand eller lungebetændelse, som kan behandles.
Vagtlægens spørgsmål:
Følg spørgsmålene nedenfor og få indblik i, hvilke spørgsmål vagtlægen typisk vil stille, når du ringer.
1. Hvad er dit navn og CPR-nummer?
Vagtlægen spørger altid om navnet og CPR-nummeret på den person, som henvendelsen drejer sig om.
2. Er du meget dårlig?
-
Nej: Vagtlægen vil forsøge at hjælpe dig.
- Ja: Vagtlægen vil måske foreslå tilkald af ambulance. Der kan være ventetid hos lægevagten.
3. Hvornår begyndte det?
-
Det begyndte pludseligt Er det lige begyndt pludseligt, tyder det på et anfald, eventuelt fra hjertet.
- Det er kommet over nogen tid: Det tyder ikke på et akut anfald.
4. Under hvilke omstændigheder begyndte det?
-
I forbindelse med anstrengelse Så kunne det være hjertekramper (angina) eller blodprop.
- I forbindelse med hoste? Det kunne være lungebetændelse.
5. Har du feber?
-
Nej: Så har du næppe lungebetændelse, heller ikke atypisk (kold) lungebetændelse.
- Ja: Det kunne være lungebetændelse.
6. Hvordan er din vejrtrækning? Har du åndenød?
-
Nej: Dine smerter kan være muskelsmerter, har du dyrket sport eller haft et uheld?
- Ja: Der kan være åndenød både ved lungebetændelse og ved akut hjertesygdom.
7. Har du haft det tidligere?
-
Nej
- Ja: Hjertekramper (angina) er ofte tilbagevendende og velkendte smerter.
8. Får du medicin?
Får du hjerte- eller lungemedicin? Hvilke præparater og hvor høj dosis?
-
Nej
- Ja: Det er en god idé at have en lille liste parat, hvis du tager flere forskellige slags medicin. Så kan du give lægen oplysningerne med det samme.
Hvorfor får man brystsmerter?
Man kan få brystsmerter af flere årsager.
-
brækkede eller trykkede ribben
-
smerter i brystmusklerne, det vil sige muskelinfiltrationer
- problemer med hjertet
Hjertets smerter skyldes hyppigst iltmangel. Der sker det samme, som når man arbejder hårdt med andre muskler. De får ikke ilt nok og danner mælkesyre. Unge, raske mennesker har ikke problemer med at få nok ilt til hjertet, men et liv med risikofaktorer som fed mad, stress, rygning, alkohol og manglende motion kan skade pulsårerne pga. forkalkninger, så man får problemer.
Hvordan viser smerterne sig ved hjerteproblemer?
Mange vil opleve smerterne som ubehag, kortåndethed og som en tyngde eller et tryk midt for brystkassen. Smerterne kan stråle ud i skuldre, arme, hals, kæbe og skulderblad. Klassisk er udstråling til venstre arm. Er man kvinde, eller har man sukkersyge, kan symptomerne være mere svage.
Hvornår kommer smerterne?
Smerterne vil komme, når hjertet har brug for mere ilt. Dette vil forekomme ved middelhård aktivitet, så som at slå græsplænen, skovle sne og at gå op ad trapper og bakker. Smerterne kan også komme i hvile.
Hvad kan jeg selv gøre?
Du kan selv gøre en hel del for at forebygge anfald og egentlige blodpropper. Hos lægen kan du få nitroglycerintabletter eller spray. Ved anfald - sæt dig ned og tag en nitroglycerin-tablet. eller et pust med sprayen. Hvil indtil anfaldet er ovre.
Før du skal til at foretage dig noget anstrengende, som kunne tænkes at give dig et anfald, kan du tage nitroglycerin forebyggende.
Udover disse her og nu løsninger, bør man så vidt muligt ændre sin levestil. Dette inkluderer:
Kontakt lægen med det samme, hvis:
 |
|
Kontakt lægen i løbet af 24 til 48 timer, hvis:
 |
|