Hævet lymfeknude - Er det kræft?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Jeg er simpelthen så angst. Jeg har fundet en hård knude som til tider er øm i mit skinneben. Jeg mener den er fast, men min læge kunne så rykke på den sagde han. Jeg blev bedt om at vente tre uger og se om den ikke forsvandt af sig selv da det nok bare er en lymfeknude.

Jeg er bare så bange og kan slet ikke fungere af bare angst for om Det er kræft. Jeg har ikke haft nogle infektion i ben eller fod og kan derfor ikke se hvordan det kan være en lymfeknude. Er der grund til at tænke kræft her? Jeg synes ventetiden er helt ulidelig og jeg ønsker bare den forsvinder snarest.

Med venlig hilsen

En Spørger

Pige/kvinde, 22 år, 164 cm, 48 Kg

Annonce (læs videre nedenfor)

Svar

Kære Spørger

Det er vel nok en vældig ubehagelig tanke du har fået.

Langt de fleste knuder, som du beskriver det, er heldigvis ganske uskyldige.

Det behøver ikke at være en lymfeknude. Det kan også være en seneknude eller en fedtknude. Man må også gerne have en enkelt hævet lymfeknude, der behøver ikke være nogen infektion.

Jeg ser ikke nogen risiko ved at se det an, hvis du ikke har haft det længere tid, og der ikke er andre symptomer.

Med venlig hilsen

Hans Gad Johannsen

- Speciallæge i Ortopædkirurgi

Sidst opdateret: 12.01.2020