Hvad er væskeophobning?
Væskeophobning i kroppen kaldes også ødemer - det græske ord for hævelse. Det skyldes en ubalance i systemet, der styrer, hvordan væske fordeler sig i kroppen.
Hvordan fungerer systemet normalt?
Når man skal forstå, hvorfor væske ophobes, kan man forestille sig, at væsken løber i en cirkel mellem tre store kasser: Blod – væv – lymfe – og tilbage til blod.
Når blodet løber rundt i kroppen, sendes noget af væsken i blodet ud i vævet. Fra vævet, her menes rummet uden for blodkarrene, opsamles væsken igen af lymfesystemet, som sender væsken tilbage til blodet.
Ved ødemer er vævskassen for stor – enten fordi der sendes for meget væske fra blodet til vævet, eller fordi der går for lidt væske fra vævet ind i lymfesystemet.
Hvorfor sendes der for meget væske fra blodet?
Der er overordnet tre årsager til, at for meget væske kommer fra blodet til vævet:
-
Væsken presses ud, fordi trykket i blodkarrene er for højt.
Ligesom en stempelkande kaffe kan væske presses ud af karrene og ind i vævet. Det sker eksempelvis, hvis man står op i lang tid uden at bruge musklerne i benene.
Tyngdekraften samler væsken i benene og øger trykket i blodkarrene, så væsken presses ud i vævet. Et andet eksempel er hjertesvigt.
Hvis hjertet bliver dårligt til at trække sig sammen og sende blodet videre, ophobes blodet i kredsløbet ude i kroppen. Da trykket så tilsvarende stiger i blodkarrene, presses væsken ud, og man får ødemer.
-
For få proteiner til at holde væsken inde i blodkarrene.
I blodet findes en masse proteiner, der generelt fungerer som bunker af små svampe – de suger væsken til sig og sørger for, væsken bliver i blodbanen.
Med et fint ord kaldes det, at de øger det osmotiske tryk. Hvis der er færre proteiner i blodet, er der ikke nok svampe til at suge væsken, og væsken siver ud i vævet.
Nyresygdomme kan eksempelvis medvirke, at man mister flere proteiner i urinen, og derfor kan nyresygdomme give ødemer. Et andet eksempel er graviditet.
Her kan moderen ikke danne nok proteiner til både sig selv og fosteret, så derfor falder mængden af protein i blodet, og moderen får ødemer.
Væggen i blodkarrene kan ændre struktur og dermed styre, hvor tæt væggen er. Ved eksempelvis betændelse frigøres nogle stoffer i blodet, som gør, at blodkarrenes væg bliver utætte, og væske siver ud i vævet. Det er derfor, en betændt finger hæver op.
Hvorfor opsamles der ikke nok væske af lymfesystemet?
Hvis lymfesystemet er for dårligt til at opsamle væsken igen, ophobes væsken ligeledes i vævet. Det kan for eksempel ske, hvis man efter en operation har fjernet nogle lymfeknuder.
Spørgeskemaundersøgelse
Vil du dele dine erfaringer med livet med overvægt?
Betragter du dig selv som overvægtig, så inviterer vi dig til at deltage i en anonym spørgeskemaundersøgelse om din hverdag, din trivsel og dine oplevelser.
Kom til undersøgelsen her