OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.
Vores nevø på 20 år har i de sidste 2 år ændret adfærd. Det startede med at han opholdt sig for låset dør på sit værelse, når familien var på besøg. Motionerede meget og spiste kun lidt, og tabte sig derfor en hel del. Han gik 1.G om, da han mente, at lærerne ikke forstod ham. Nu er han gået ud af 2.G for et par måneder siden. Han er meget aggressiv og vred. Han har smadret flere døre i huset, og inventar i entreen. Hans værelse er helt ødelagt. Han har flere gang truet med selvmord, hvis hans mor ikke gør som han siger. Sidst forlangte han gulvet på sit værelse afhøvlet inden en bestemt dato, og det er blevet gjort.
En aften det var særlig slemt ringede hans mor efter hjælp hos en søster, som kom hurtigt. Det er en moster han altid har haft særlig god kontakt med. Han indrømmede at han havde det forfærdeligt og trængte til hjælp. Det har han gjort før, men vil ikke til lægen. Moster ringede til lægevagten, som kom modvilligt. Drengen ville ikke tale med lægen, da han nu mente at han ikke fejlede noget. Lægen gjorde ingenting og gik igen. Nu er drengen vred på sin moster, fordi hun har antydet at han fejler noget.
Hans mor har kontaktet egen læge, men han vil kun tale med drengen, hvis han frivilligt kommer i konsultationen. Vi (familien) frygter, at han vil begå selvmord. Han terrorisere sine omgivelser. Får nogle afsindige vredesanfald og smadrer alt omkring sig. Hans mor er forståelig nok på sammenbruddets rand. Vi mener alle at han bør indlægges, og få hjælp. Det skal lige bemærkes, at drengen bor alene med sin mor. Forældrene blev skilt da han var 3 år, da hans far fik Paranoid Skizofreni.
Hvad skal vi gøre for at hjælpe ham? Vi holder alle meget af drengen, og kan se hvor forfærdeligt han har det.
Ud fra dit brev vil jeg vurdere, at der er stor sandsynlighed for at din nevø lider af en psykisk lidelse og at det er nødvendigt, at han bliver psykiatrisk vurderet. Der kan være flere diagnostiske muligheder. Dine oplysninger tyder på, at han har et behandlingsbehov og at han kan være til fare for sig selv (du nævner, at han truer med selvmord). Jeg vil foreslå at du igen kontakter egen læge. Du vil også kunne kontakte det lokale distriktpsykiatriske center og, hvis der ikke findes et sådant i dit område, da den lokale psykiatriske afdeling.
Der vil evt. kunne blive tale om en tvangsindlæggelse.Af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien fremgår af §5:Tvangsindlæggelse eller tvangstilbageholdelse må kun finde sted, såfremt patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed, og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve de pågældende med henblik på behandling, fordi :1) udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende forbedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet, eller 2) den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre.Ved sindssyge forstås en tilstand hvor en person opfatter omgivelserne eller sig selv helt urealistisk og / eller reagerer helt urealistisk i forhold til omgivelserne. Eksempler på sindssygelige symptomer er f.eks. syns- og hørelseshalucinationer, forfølgelsesforestillinger. Svært bizar adfærd kan også være tegn på sindssyge.
Ole Henrik Dam, overlæge, speciallæge i psykiatri.
Sidst opdateret: 14.06.2000