OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Jeg er 15 og ulykkelig - hjælp mig til et bedre liv.

Spørgsmål:

Kære Netdoktor,

Jeg er en pige på 15 år. Jeg ved ikke, hvad der er galt med mig, men her får du hele min livshistorie:

Jeg boede i min fødeby indtil jeg blev 11 år, så skulle min mor, søster og jeg flytte ned til en mand, som min mor havde mødt på nettet. Det gik godt, men kort efter vi havde købt hus sammen, fandt vi ud af, at han var alkoholiker. Vi tror, han var kvartalsdranker, for nogen gange kunne han styre det, og andre gange lå han fuld i en uge på sofaen. Han gav min søster og jeg skylden for, at han drak.

Min mor græd rigtig meget i de 4 år vi boede dernede og begyndte også selv at drikke lidt meget. Jeg havde nogen rigtig gode venner dernede, men jeg skubbede dem fra mig, fordi jeg havde det så dårligt og var så ked af det.

Min stedfar gik amok, da vi fortalte at vi ville flytte. Den sidste måned vi boede dernede, var den værste i mit liv. Jeg havde ingen at snakke med, hverken hjemme eller i skolen, og sad bare for mig selv. Jeg var bange for, at min stedfar ville slå os ihjel. - Og jeg begyndte at skære i mig selv.

Vi flyttede tilbage til min fødeby, da jeg var 15. Jeg skulle begynde midt i 9. klasse (som jeg går i nu) og det var vildt svært, bare at komme ind midt i et skoleår. Men det gik godt. Min mor fandt sig hurtig en ny kæreste - igen over nettet. Hun fandt så ud af, at han var gift, men han lovede at blive skilt. Det tog et halvt år for ham.

Min far døde her i Marts af alkoholmisbrug. Jeg havde ikke set ham siden min konfirmation, men det tog nu hårdt på mig, for det var jo min far. Her i slutningen af april gik min faster hen og døde, også af alkoholmisbrug. Vi skal flytte ud til min mors nyligt fraskilte kæreste, men jeg vil ikke. Hun siger, at jeg bare ikke vil have, at hun er lykkelig. Problemet er, at jeg stadig skærer i mig selv. Jeg er bange for, at alle mine venner og familie skal dø, jeg føler mit liv er meningsløst, og tænker nogen gange på, at jeg ville have det bedre, hvis jeg var død.

Hvad kan jeg gøre, for at få det bedre?

hilsen S.

Svar:

Kære S.

Hvor er det godt, at du skriver til mig, således at du kan læsse af og få støtte til at kunne klare de mange problemer, du har været udsat for, og som du har gået alt for længe alene med. Du er blevet udsat for at skulle leve med nogle voksne, som havde alkoholproblemer,og det er meget svært for et barn at forholde sig til det.

Jeg kan godt forstå, at du ikke har lyst til at flytte til din mors nye kæreste, da du jo har så dårlige erfaringer med de voksne, der er kommet ind i dit liv Men da du er 15 år og din mor har forældremyndigheden over dig, har hun lov til at bestemme, hvor du skal opholde dig.

Du har virkelig meget brug for at tale med en voksen uden for familien, som kan vejlede dig. Derfor vil jeg stærkt anbefale dig f.eks at henvende dig til din kommune, hvor der er en ungdomsrådgivning eller i hvert tilfælde en sagsbehandler og en psykolog, som du kan tale med om din situation. Det kan ikke gå hurtigt nok, for så længe du er så desperat, at du tænker på at tage dit eget liv, skal der ske en forandring, så du igen kan blive glad for dit liv.

Du kan også tale med din klasselærer eller en anden på skolen, som du har tillid til, og som også har mulighed for at henvise dig til at tale med en psykolog om dine mange problemer. Mit råd er, at du kommer på en efterskole, således at du kan være sammen med andre og opleve et mere positivt miljø end det, du hidtil har oplevet.

Livet har mange muligheder for dig, og når du allerede har klaret alt det, du fortæller mig om, er det tegn på, at du har en styrke og vilje til trods alt at klare dig. Du fortjener at få nogle gode oplevelser udenfor familien, så jeg håber, at din mor vil gå med til, at du i en periode kommer på efterskole. Da skolen jo først begynder efter sommerferien, må du tale med psykolog eller sagsbehandler om at komme på en lejrskole eller bo et andet sted udenfor familien, indtil du kan begynde på efterskolen.

Du skal straks holde op med at skære i dig selv - og i stedet skal du tale med en psykolog. Du kan tage dette brev, du har skrevet til Netdoktor samt mit svar med til psykologen, fordi du så klart har beskrevet din situation, og på den måde vil en rådgiver have nemmere ved at finde den rette hjælp til dig.

Måske får du andre råd end dem, jeg har givet dig - så du må gøre det, der føles rigtigst for dig og ikke kun gøre, som de voksne råder dig til. Jeg er sikker på, at du inderst inde ved, hvad der er det rigtige for dig lige nu, således at du kan finde glæden ved livet. Du er 15 år og kan have mange gode år foran dig, når blot du ikke går alene med dine problemer men får hjælp til at at få et godt liv.

Held og lykke med det!

Kærlig hilsen

Birgitte Winkel

Socialrådgiver

Sidst opdateret: 20.06.2006