OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Hvordan kommer jeg af med bulimi?

Spørgsmål:

Kære Netdoktor

Jeg har gennem mange år haft bulimi. Da det startede var det i mild form og ikke hver dag, men et "redskab" jeg brugte for at tabe mig, hvilket også lykkedes. De sidste par år er det blevet værre, og jeg har kastet op og haft ædeflip næsten hver dag.

Jeg har været angst for at tage på. Men selvom jeg har denne frygt dropper jeg stadig ikke den fede mad, men vælger at kaste det hele op bagefter. For et halvt år siden fortalte jeg min kæreste om min sygdom, og ved at snakke med ham om det, fik jeg øget kontrol over mit madindtag, og det gik bedre i en periode.

Mit problem er nu, at jeg har smerter hver dag i halsen. Jeg er rigtig bange for, hvad jeg har udsat min krop for. Jeg vil så gerne holde op og komme til at leve et normalt liv med et sundt forhold til mad. Jeg mangler virkelig redskaberne til at kunne opnå dette.

Jeg håber, at I vil hjælpe med med gode råd.

Med venlig hilsen Jomfruen

Svar:

Kære Jomfru

Tak for dit spørgsmål. Det lyder som om du har perioder med spiseforstyrrelsen bulimi. Det er ikke usædvanligt, at mange bulimikere er bange for at tage på, præcis som du beskriver.

Jeg bliver lidt foruroliget, når du skriver, at du har kastet op dagligt gennem nu et par år. Det er bestemt ikke sundt, da den megen mavesyre, som følger med opkastningerne, kan give syre-ætsninger på tænderne. Der er også en risiko for, at der kommer ubalance i kroppens salt- og mineral-balance, når man har så hyppige opkastninger. En sådan ubalance kan blandt andet forstyrre hjerterytmen.

Men hvad kan du så gøre? Prøv at se på hjemmesiden: www.netpsykiater.dk og klik på "bulimi". Her står lidt om diagnosen, forløbet og behandlingen. Min fornemmelse er, at det er vigtigt at du kommer i behandling, da det lyder som om, at sygdommen har taget overhånd, og det er - som nævnt - ikke helt ufarligt.

Med venlig hilsen og ønsket om snarlig bedring

Hans Mørch Jensen

Speciallæge i psykiatri

Sidst opdateret: 19.12.2006