Annonce

OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Jeg kan ikke løbe på tæerne, hvad skyldes dette?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Jeg har gennem hele mit liv haft det problem, at jeg ikke kan løbe på tæerne. For når jeg løber, er det kun hælene jeg bruger. Jeg er virkelig ked af det nu hvor jeg er blevet ældre, har jeg måttet sige farvel til fordbold ved 13 års alderen og senere badminton ved 15 års alderen, som jeg ellers har elsket lige siden 5 års alderen. Problemet er at jeg ikke kan løbe specielt hurtigt, hvilket har stor betydning når man er en ung mand som mig. Ja, jeg kan faktisk ikke engang følge med nogen mennesker, ikke engang den store pige i klassen, der ingen sport dyrker. Er virkelig ked af ikke længere at kunne dyrke sport ordentligt længere. Jeg ved ikke om man kan opperere det eller købe noget specielt? Har prøvet gele indlæg, men havde ingen effekt overhovedet. Håber virkelig i kan hjælpe mig.

Med venlig hilsen en spørger

Svar

Kære Spørger

Jeg må desværre beklage at jeg ikke kan svare på dit spørgsmål. Når folk løber enten på hæle eller tæer, skal man jo tænke på om der er en ubalance i muskulaturen på for- og bagsiden af benet. Man skal tænke på om bevægeligheden i fod og ankel er normal. Man skal også tænke på om der en en medfødt ubalance i de signaler der kommer fra hjerne til muskler. At kunne svare på, hvad dit problem er, vil kræve en grundig undersøgelse. Jeg synes du skal bede din læge henvise dig til en speciallæge i ortopædisk kirurgi.

Med venlig hilsen

Hans Gad Johannsen

Speciallæge i ortopædkirurgi

Sidst opdateret: 19.02.2009




Annonce