Kære Netdoktor
For et halvt år siden brækkede jeg mit håndled. Håndleddet blev opereret og der blev indsat en metalskinne. Jeg har her 6 måneder efter, taget kontakt til egen læge, da jeg fortsat har gener/smerter i håndleddet. Blev henvist til røntgen.
I beskrivelsen skriver røntgenlægen, at skinnen ligger rigtigt og håndleddet er helet fint op. Han skriver også: "Svarende til processus styloideus ulna er den afsprængte spids fritliggende og ikke tilhelet."
Jeg har netop smerter på ydersiden af mit håndled når jeg tørrer min hænder, ved rengøring, arbejder ved computeren, går i bad m.m.
I dag fik jeg skriftligt svar fra egen læge med følgende besked: "Håndleddet er helet fint."
Skal jeg leve med smerten i mit håndled eller kan der gøres noget ved den afsprængte spids, der højest sandsynligt er den der giver smerterne?
Mvh En spørger