Brevkasse

Spørgsmål   Muskler, led og knogler

Spørgsmål: Kan man fjerne gangsmerter ved at sænke sit kolesteroltal?

Kære Netdoktor

Efter en lille fraktur i højre lårbensknogle er der opstået forkalkninger i bløddelene med "brodannelse mellem højre trochanter major og højre os ileum" (citat fra journal). To ortopædkiturger har fortalt, at man nok kan fjerne forkalningerne, der giver store gangproblemer, men at de vil komme igen efter ca. ½ år. Derfor har det offentlige hospital afslået en operation.

Er denne forkalkningsproces den samme, som sker ved åreforkalkning? Kan man mindske tilbøjeligheden til forkalkning ved at nedsætte kolesteroltallet (som er let forhøjet) på medicinsk vis eller ændring af kost og motion?

Mvh En spørger

Svar:

Kære spørger

Det du har dannet er noget der benævnes ”Heterotropisk ossifikation” eller ”Ektopisk ossifikation”.

Der er tale om knoglenydannelse, der opstår som følge af den muskelskade der opstår, dels i forbindelse med selve uheldet og dels i forbindelse med operationen.

Det er velkendt at dette kan opstå i forbindelse med operationer i hofte området. Forskellige opgørelser angiver forskellige hyppigheder. Det er dog sjældent det udvikler sig til egentlig ”brodannelse”.

Det er korrekt at der med stor sandsynlighed vil ske en gendannelse, hvis man kirurgisk fjerner knoglenydannelserne, endda med risiko for forværring.

Man kan prøve at forebygge dette ved at give små doser NSAID i en periode efter operationen. Men det er ikke alle der tåler dette.

Man kan faktisk også strålebehandle området efter operationen men dette er ikke meget benyttet. Disse tiltag er desværre heller ikke en garanti for at der ikke kommer fornyet knoglenydannelse.

Forkalkningsprocessen ved åreforkalkning er en helt anden og uden sammenhæng med knoglenydannelsen

Med venlig hilsen

Hans Gad Johannsen, speciallæge i ortopædkirurgi


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Kan man fjerne gangsmerter ved at sænke sit kolesteroltal?

2023-06-28 | 16:41

Hoftesmerter efter træning

2023-02-21 | 14:21

Skal jeg leve med fortsatte smerter efter brækket håndled?

2023-01-5 | 22:34

Skal der gips på et sent opdaget brud?

2022-12-30 | 09:39

Mit knæ gør ondt både før og efter træning

2022-11-3 | 23:37

Bør man varme op efter brug af ispose?

2022-09-15 | 11:41

Fortsatte smerter efter bøjet ribben

2022-04-11 | 21:13

Hvad kan man gøre ved skinnebensbetændelse?

2021-09-4 | 09:58

Jeg har stadig ondt i kravebenet - hvad skal jeg gøre?

2020-10-15 | 19:51

hævede knæ efter aktivitet

2020-06-27 | 09:49

Hvorfor dør man af at brække hoften?

2020-07-5 | 13:01

Fortsat hævet ankel, hvad kan jeg gøre?

2020-05-9 | 14:20

Kan I fortælle mere om brækkede ribben?

2020-01-9 | 20:08

Hvor lang tid er en knogle om at vokse sammen?

2020-01-11 | 17:50


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.