Annonce

OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.

Sovende fornemmelse i finger

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Jeg er ung mand, der gennem en tid - cirka et år - har haft sovende fornemmelse i min venstre tommelfinger. Jeg er ikke så glad for at besøge min egen læge, og tænkte at jeg skulle prøve her først og høre om I har et bud på, hvad det kan være? Endvidere har jeg også et skulderproblem. Kan de to ting hænge sammen?

Med venlig hilsen en spørger

Svar

Kære Spørger

Man kan godt have sovende fornemmelse i fingrene ind imellem, hvis man har skulderproblemer, ligsom visse nervepåvirkninger ved håndleddet kan give ubehag op i skulderen. Men både tidsmæssigt og symptommæssigt virker det ikke som om, der er nogen sammenhæng mellem din tommelfinger og dine skuldre.

Du skriver ikke, hvilket job du har, men der kunne være sammenhæng mellem job med belastning af skuldrene og dine symptomer. Især hvis du arbejder med armene meget over vandret. Det kunne lyde som om, du har fået en irritation i en slimsæk i din skulder. Det kan ihvert fald give de problemer du beskriver.

Du kan også være ved at udvikle en såkaldt " frossen skulder ". Men du bliver nødt til at tale med din læge om det, hvis du ønsker gjordt noget ved problemet. Du vil eventuelt blive henvist til en ultralydsscanning . Her kan man se om din slimsæk er hævet og irriteret. Hvis det er tilfældet, vil man også kunne give dig en indsprøjtning, mens man scanner dig.

Du kan også få et træningsprogrem, som består af ganske få øvelser.

Med venlig hilsen

Hans Gad Johannsen, speciallæge i ortopædisk kirurgi

Sidst opdateret: 09.01.2011




Annonce