OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.
Kære netdoktor
I øjeblikket går jeg på en smerteklinik i Herlev, og er meget glad for det. Jeg er blevet opereret i mit højre knæ 5 gange pga en arbejdesskade, sidst var april 2009, hvor jeg fik en ny knæskal. Efter denne operation fik jeg en nerve skade i mit knæ, og har mange smerter i knæet siden dette.
Vi har nu prøvet nogle smertestillende præparater, men ikke med den store effekt. Nu skal jeg prøve Amitriptylin, hvilket jeg ikke har det ikke så godt med, da jeg har læst at det er til folk med depressioner. De siger at det har ikke er fordi de tror jeg er deprimeret at jeg har fået disse piller, men som de fortæller mig har det noget at gøre med at hjernen husker smerte og at der er her Amitriptylin skulle kunne hjælpe mig. Og altså ikke fordi jeg skulle være deprimeret. Jeg sover ikke så godt om natten pga. smerter, da det gør ondt hver gang jeg vender mig.
Kan det være rigtigt at jeg skal tage de piller? Jeg skal også lige sige,at jeg er meget glad for at gå på smerteteamet på Herlev.
Hilsen en spørger
Kære spørger
Jeg kan godt forstå dine betænkeligheder. Men, medicin som Amitriptylin og andre beslægtede præparater har vist sig at være gode til at behandle såkaldte neurogene smerter , hvor almindelige smertestillende præparater ikke virker så godt.
Du skal jo huske på, at du er ikke tvunget til at tage pillerne. Det er blot en mulighed. Hvis du ikke synes de virker, eller hvis du synes der er bivirkninger som du ikke kan tolerere, kan du jo stoppe igen. Det er dig der bestemmer. Men, jeg har mødt mange der er glade for behandlingen.
Med venlig hilsen
Hans Gad Johansen
Speciallæge i Ortopædkirurgi
Sidst opdateret: 20.12.2008