Hvordan lærer jeg at styre mit voldsomme temperament?

Spørgsmål

Kære Netdoktor,

Jeg har et meget voldsomt temperament til trods for, at jeg er en meget stille og forsigtig pige. Så snart jeg føler afmagt eller er frustreret, kan jeg slet ikke styre mine handlinger. Jeg har aldrig kunnet fortælle om mine følelser og har altid bare været passiv, da jeg aldrig har ønsket, at andre skulle vide, hvordan jeg virkelig tænkte. De er jo sikkert ligeglade alligevel og ser det lidt som et svaghedstegn, når man fortæller, hvad man er ked af.

Min mor havde et meget mere voldsomt temperament, og jeg fik dagligt tæsk ofte bare, fordi hun var i dårligt humør. Jeg er bange for, at jeg bliver som hende. Jeg tør ikke få børn, fordi ingen børn skal leve med tæsk - som jeg.

Jeg synes, at mine raseri-udbrud bliver værre og værre med årene. Lige nu har jeg en hund, og det er en del gange gået udover hende, og jeg har frygtelig dårlig samvittighed og bryder ofte grædende sammen efter, at jeg for eksempel har slået hende. (nogle gange er det nok, at hun bare ikke lystrer en kommando).

Jeg aner ikke, hvad jeg når at tænke inden eller samtidig med, at jeg får et raserianfald. Jeg tror slet ikke jeg tænker. Hvad skal jeg gøre? Jeg vil ikke ende som min mor. Hvordan lærer jeg at åbne mig for andre mennesker?

Venlig hilsen,

en Spørger

Svar

Kære Spørger,

Tak for din ærlige beskrivelse af, hvordan du har det og hvad, der er svært for dig. Hvor er det godt, at du sætter ord på, hvad det er, du ønsker, idet du skriver, at du ønsker at lære at åbne dig for andre mennesker.

Før du kan åbne dig for andre mennesker, må du se på dig selv og erkende din store – og meget begrundede – vrede mod din mor. Du har fået mange tæsk som barn, og nu oplever du, at dine raseriudbrud bliver være og værre. Du retter nogle gange din vrede mod din hund – men i virkeligheden hører din vrede til hos din mor.

Nu er du voksen, men indeni er du stadig det vrede barn, og hvis du har mulighed for at få hjælp fra en psykolog til at komme af med din gamle vrede, vil jeg anbefale dig det. Ellers kan du selv arbejde med at blive mere bevidst om, hvad din vrede handler om.

For eksempel kan du skrive et brev til din mor (som du ikke behøver at give hende), hvor du kommer af med alle de vrede følelser, du rummer. Bagefter kan du rive brevet i stykker og fortælle dig selv, at nu er du kommet af med det og ikke behøver at bære på den gamle vrede mere.

Du kan også gå en tur i en skov eller et andet ensomt sted, hvor du skriger og i krop og stemme skælder ud på din mor. Bag din vrede har du nok også en sorg over, at du ikke fik den kærlighed fra din mor, som et barn har brug for – og selvom det måske kan lyde mærkeligt, skal du nu som voksen ligesom være en mor for dit eget indre barn. Det betyder, at du skal lære at elske dig selv og gøre ting, som du holder af. Tænk over, hvornår du føler dig godt tilpas, hvilke aktiviteter, der gør dig glad, hvilke mennesker, du kan lide at være sammen med – og opsøg sådanne situationer.

Du har svært ved at finde ud af, hvad du selv føler og har ikke lært at give udtryk for dine følelser. Et råd er, at du lytter til din krop og til, hvordan den har det. Vær opmærksom på din vejrtrækning og tag nogle helt dybe indåndinger og langsomme udåndinger og mærk, hvordan det føles. Gå eller løb ture så meget, du har mulighed for at gøre, idet du på den måde kan blive mere kropsbevidst, hvilket kan være din adgang til at mærke dig selv. Måske kan du dyrke noget sport, som du kan lide.

Når du får det godt med dig selv, får afreageret den gamle vrede og får bedre kontakt med din krop, vil du opleve, at det bliver meget nemmere for dig at åbne dig for andre mennesker. Så det vil jeg ønske dig held og lykke med!

Varme hilsner

Birgitte Winkel,

Samlivsterapeut og socialrådgiver

Sidst opdateret: 21.10.2012