OBS: Vær opmærksom på, at dette spørgsmål i brevkassen med dertilhørende svar er mere end ti år gammelt. Der kan være sket en udvikling mht. viden og behandling indenfor pågældende emne.
Kære Netdoktor,
Jeg startede på mit første fuldtidsjob i sommers, hvor jeg lige var blevet student. Dette var virkelig fantastisk. Et super dejligt job med de bedste kollegaer. Der var bare et problem: Min chef. Han var direkte modbydelig, og jeg gik med trusler om at blive fyret hængende over hovedet dagligt.
Det endte med at påvirke mig så meget, at jeg græd, når jeg kom hjem fra arbejde. Jeg lå syg, når jeg endelig havde en fridag (to om ugen, spredt), jeg begyndte at tabe mit hår, jeg havde selvmordstanker og jeg fandt desuden ud af, at jeg havde tabt mig 6 kilo. Jeg plejer at veje omkring 49 kg og har altid gjort det. Min vægt har været stabil siden, og jeg har altid spist mere end rigeligt.
Jeg gik derfor til lægen og blev sygemeldt med stress på grund af chikane fra chefen med det samme. På ubestemt tid. Det er nu to uger siden. Jeg synes stadig ikke, at jeg kan komme op fra det hul, jeg føler mig gravet ned i.
Jeg kan på ingen måde tage på i vægt. Jeg vejede omkring 44kg, da det var værst. Nu er jeg så kommet op på 45-46kg, men det er stadig 3kg fra min normalvægt. Min krop har selvfølgelig ændret sig, og det påvirker mig helt ekstremt. Mine bryster og ben er blevet mindre, og mine ribben er ubehageligt tydelige.
Dette har betydet, at jeg nu græder hver gang, jeg ser mig selv nøgen eller ser andre piger i undertøj. Mit selvværd er helt i bund, og det påvirker mit forhold helt vildt. Jeg synes pludselig, at alle andre piger er langt mere attraktive end mig, hvilket slet ikke hjælper på, at jeg i forvejen var nede. Jeg spiser, som jeg plejer, men der sker bare ikke rigtig noget. Jeg vil rigtig gerne have min gamle krop tilbage, men det virker bare som om, at det aldrig sker. Kan jeg gøre mere for at tage på og få min gamle krop tilbage?
På nuværende tidspunkt er det bare dét, jeg vil, så jeg kan fokusere på at få det bedre psykisk. Jeg er så fokuseret på, at jeg skal spise mere (og gerne usundt), at der nærmest er så meget pres på, at jeg ikke kan klemme en bid ned. Jeg sover rigtig meget, fordi det gør mig så ked af det.
Med venlig hilsen
En Spørger
Kære Spørger,
Tak for dit brev, hvor du så klart beskriver din nuværende situation: fra at være super glad for at have fået et job efter studentereksamen, kommer du helt i kælderen over, at din chef chikanerer dig med det resultat, at du bliver sygemeldt på ubestemt tid med stress symptomer.
Og nu fokuserer du meget på at skulle tage på, således at du kan få din gamle gode krop tilbage. Hvilket er meget forståeligt. Det er også fornuftigt af dig at sørge for, at du får nok at spise – men helst noget sundt.
Du skal dog hellere fokusere på at komme tilbage til det arbejde, som du var så glad for. Det er dit første job, og der er meget at lære, når man har et arbejde – og noget af det, du kan lære af det, der er sket, er at sætte dine grænser for, hvad du finder dig i. Det kan være svært, når det er chefen, der overskrider dine grænser, men der er ofte hjælp at hente.
Du skriver, at du havde de bedste kolleger, så kontakt dem nu og fortæl én eller et par af dem, hvorfor du er sygemeldt og sig til dem, at du meget gerne vil genoptage dit arbejde, som du var så glad for men ikke ved, hvordan du skal håndtere chefen. De har garanteret også nogle oplevelser med ham af lignende karakter.
Hvis der er en personalekonsulent, HR eller en tillidsrepræsentant fra fagforeningen på din arbejdsplads, skal du kontakte vedkommende, som du sætter ind i din situation. Det er meget vigtigt, at du ikke isolerer dig og tror, at det er dig, der er noget i vejen med. Du skal endelig tale med andre om, hvordan du bedst kan komme tilbage til arbejdet og får markeret dine grænser overfor chefen.
Jeg ønsker dig mod til at tage fat i dit problem ved at kontakte andre, der kan støtte og hjælpe dig til at genoptage dit arbejde. Hvis du er for bange for chefen til at vende tilbage, skal du nok kigge dig om efter andet arbejde.
Kærlig hilsen
Birgitte Winkel
Samlivsterapeut og socialrådgiver
Sidst opdateret: 01.12.2012