Kan steroider, som jeg har fået efter stofskiftesygdom, forandre udseendet og personligheden?

Spørgsmål

Kærte Netdoktor,

For at gøre en lang historie kort(ere) fik jeg i 2010 konstateret Hashimoto thyroiditis efter en provokeret abort og kom i behandling herfor i 2011. Jeg bliver i december 2012 gravid og bliver fulgt på endokrinologisk ambulatorium.

Jeg oplever gener i mine øjne i marts 2012, som jeg tænkte var betændelse eller allergi. Dette vender jeg både med endokrinologen og egen læge, som ikke reagerer (selvom mit stofskifte er blevet for højt). Først to måneder senere, da jeg er i sjette måned, får jeg konstateret Graves sygdom og TAO . Mine TRAb-antistoffer var 29 U/l. Resten af graviditeten var et mareridt med adskillige undersøgelser af både mig og mit ufødte barn. Min søn blev ligeledes født med TRAb-antistoffer men udviklede heldigvis ikke dysfunktion.

Alt i alt har det været en meget belastende oplevelse. Jeg fik efter fødslen steroid for mine øjne men oplevede massive mentale bivirkninger og valgte at indstille behandlingen, da jeg jo skulle kunne tage vare på mit barn.

Jeg har det ekstremt dårligt psykisk dels med hele oplevelsen - men mest med mit "nye" ansigt, som jeg har meget svært ved at acceptere. Jeg har været i kontakt med lokalpsykiatrien, som ikke mener, at jeg er syg. De mener, at jeg befinder mig i en voldsom krisesituation, som så har udløst en svær depression.

Mit ændrede udseende påvirker mig så voldsomt, at jeg ikke kan gå udenfor og se andre mennesker i øjnene. Jeg føler mig fanget i en forkert krop og i et liv, der ikke er mit. Det er utroligt svært at forklare. Jeg har stærke selvmordsimpulser, og mit liv passerer revy konstant.

Min personlighed har ændret sig markant, hvilket jeg er helt og aldeles bevidst om. Det har givet mig en følelse af, at jeg har mistet min identitet. Jeg har svært ved at føle tilknytning til mit barn, men jeg tager mig af ham, fordi jeg ved, at det er min pligt og mit ansvar.

Jeg føler, at mine omgivelser opfatter mig som sindssyg og kan også føle, at jeg er det. Det er skræmmende og utroligt hårdt at være i det hele, fordi jeg inderst inde ved, at det er mit forandrede udseende, der har medført min personlighedsændring.

Mit spørgsmål er, om sådanne traumer kan udløse en reel psykose eller kronisk psykisk sygdom? Jeg føler mig bevidst om mine tanker og følelser. Jeg har ikke oplevet hallucinationer.

Jeg kan ikke være i det og finde mig selv i alt det her. Jeg har lidt utroligt store tab i det hele - min personlighed er væk, mit ansigt er ødelagt, min graviditet var et modbydeligt helvede, min fremtid er ødelagt, min moderrolle udvisket og min kæreste gennem fire år har vendt mig ryggen. Det er, som om hele mit liv og jeg er blevet omvendt. Jeg kan ikke vurdere, om jeg er ved at blive sindssyg. Jeg har en konstant følelse af angst, afmagt, vrede og uvirkelighed. Det vil ikke forsvinde.

Med venlig hilsen,

En Spørger

Svar

Kære Spørger,

Steroid (binyrebarkhormon) er i sandhed stærke sager - men omvendt også meget potente lægemidler. Steroider har en række bivirkninger, specielt når det gives systemisk (altså hele kroppen behandles fremfor blot lokalt, som hvis man smører en creme på et mindre område af kroppen).

Med hensyn til bivirkninger(http://medicin.dk/Medicin/Praeparater/214#Bivirkninger nofollow) vil du se, at man faktisk kan blive psykotisk. Tilstandene plejer nu ikke at være kroniske. Jeg tror, at den tilstand, du befinder dig i nu, er en kulmination af et langtrukket og belastende forløb.

Jeg forestiller mig, at du fortsat er tilknyttet endokrinologisk ambulatorium, og jeg vil gætte på, at man her før har set tilfælde som dit, hvor patienter reagerer kraftigt på steroider. Har du mon talt med endokrinologerne om det?

Jeg kan forstå, at du har været tilknyttet lokalpsykiatrien men kan ikke se, om du er afsluttet der eller i aktivt forløb, for det er jo nok det psykiatriske eller endokrinologiske behandlingssystem, som kan hjælpe dig videre i dit liv, der - som jeg læser det - er kørt godt og grundigt fast i en ulykkelig situation.

Jeg håber, at du vil møde forståelse og empati i behandlingssystemet, samt, naturligvis, at du kommer videre med det hele.

Med venlig hilsen

Hans Mørch

Speciallæge i psykiatri

Sidst opdateret: 01.02.2013