Hvordan kommer jeg af med mine tvangstanker og -handlinger?

Spørgsmål

Kære Netdoktor,

Jeg er en ung kvinde på 18 år, og jeg har i længere tid (siden 12-års alderen) haft en del tvangshandlinger, som jeg selv vil kalde dem. Jeg har også fået at vide af mine forældre, at jeg også havde tendenser til det allerede i barndommen.

Jeg er nu nået dertil, hvor jeg er ved at blive sindssyg! Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg har de her tvangshandlinger og tanker omkring sengetid men også en smule i løbet af dagen.

Jeg skal gøre alting fem gange, og inden jeg går i seng er det rigtig slemt. Jeg er flere timer om at komme i seng hver aften, da jeg er overbevist om, at jeg skal tisse fem gange, inden jeg lægger mig til at sove.

Det foregår ved, at jeg tisser en gang, hvor alt tis kommer ud, men jeg har stadig en følelse af, at der kan komme mere ud, og jeg presser så de sidste en til to dråber ud over fem gange.

Somme tider bliver jeg forstyrret i processen, og jeg bliver nødt til at gøre det om og om igen. Jeg tænder og slukker også lyset to gange, inden jeg lægger mig i sengen. Jeg skal hele tiden synke mit spyt fem gange, ellers føler jeg, at der vil ske noget slemt, eller dem som jeg holder af ikke længere vil holde af mig.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg har det sådan, men det går mig virkelig meget på, for jeg bliver også enormt stresset, da jeg ofte skal gøre diverse ting fem gange. Når jeg er nervøs, er det ekstra slemt.

Hvad kan jeg gøre? Jeg vil helst ikke ende med at skulle medicineres, da jeg har hørt om en masse dårlige bivirkninger, som medfølger OCD medicin.

Med venlig hilsen, en Spørger

Svar

Kære Spørger,

Tak for din mail hvori du beskriver, hvad du kalder tvangshandlinger. Der er vist ingen tvivl: du lider af OCD. Det er en forkortelse for "obsessive-compulsive disorder" som dækker over tvangshandlinger og tvangstanker. Du kan læse lidt mere om OCD her .

Du skriver, at du nu er nået dertil, hvor du er ved at blive sindssyg, og at du ikke ved, hvad du skal stille op. Det ved jeg heldigvis: Allerførst skal du læse nedenstående og tænke dig godt om efterfølgende.

Psykolog Michelle Ulrichsen fra København har arbejdet med OCD gennem mange år og har formuleret, hvad hun kalder "de 4 udfordringer", som mennesker med OCD skal tænke over, inden de påbegynder egentligt behandling for OCD.

Udfordringerne er følgende:

  1. Vær sikker på at du vil af med dine tvangstanker og tvangshandlinger nu. Beslut dig for at du gerne må få det godt uden OCD-symptomer. Det kan være svært at forestille sig sit liv uden tvangstanker og tvangshandlinger, fordi de måske har været en del af dit liv igennem mange år. Ikke desto mindre fortjener du - ligesom alle andre mennesker - at leve et liv uden angst og med succes og fred i sindet.

  2. Tvangshandlinger er ikke den eneste måde at opnå angst-frihed på! Selvom du har erfaring med at tvangshandlinger virker angstdæmpende og stopper tvangstankerne i en kortere eller længere tidsperiode, må du være villig til at forsøge andre metoder til at opnå samme effekt. Du må i første omgang tro på, at andre strategier kan hjælpe dig. Dette kræver en hel del mod, da det bestemt ikke er let at slippe en strategi der "virker".

3.Accepter dine tvangstanker i stedet for at afvise dem. Dette er klart den sværeste udfordring. Umiddelbart synes der at være et dilemma mellem dels at se sine tvangstanker som overdrevne og irrationelle (udfordring 1), dels at acceptere dem. Ikke helt logisk! Alligevel kan dette paradoks ændre den måde, du forholder dig til tvangstankerne på - i positiv retning. Jo mere du accepterer, at du har tvangstanker, jo mindre vil disse bekymre dig. Så selvom du skal se på dine tvangstanker som urealistiske, skal du samtidig acceptere, at de dukker op i din bevidsthed engang imellem. Når du kan klare denne udfordring, vil du blive overrasket over resultatet.

  1. Du må tro på, at dine bekymringer er irrationelle og højest overdrevne. OCD siges at være en angstlidelse, dels fordi OCD-symptomer frembyder stærkt ubehag i forbindelse med tvangstanker og forhindring af tvangshandlinger, dels fordi man er optaget af urealistiske bekymringer. Det særlige ved tvangstanker er, at de kan opleves så kraftfulde og overvældende, at det kan være svært ikke at tro, at de repræsenterer en reel fare. Denne tvivl vil typisk medføre, at man bliver meget optaget af at forhindre skade mod sig selv eller andre, for eksempel gennem ritualisering, neutralisering og andre tvangsmæssige handlinger.

Tænk rigtig godt over ovenstående, og hvis du stadig mener, at du er klar til at få gjort noget ved det, så konsultér din praktiserende læge og bed om en henvisning til en psykolog eller en privatpraktiserende speciallæge i psykiatri. Hvis du får en henvisning, så skal du finde en behandler - altså enten en psykolog eller en speciallæge i psykiatri.

Vær sikker på, at du finder en behandler som arbejder udfra en kognitiv adfærdsterapeutisk referenceramme - altså en bestemt psykoterapeutisk retning, for det er kognitiv terapi , som virker på OCD. Der er en mulighed for, at du vil blive tilrådet at få medicin, for man ser ikke sjældent, at det er svært for patienter at gennemføre et terapeutisk stykke arbejde, og her kan medicinen sommetider gøre patienten så robust, at de bliver i stand til at arbejde terapeutisk.

Medicin og psykoterapi er ikke hinandens modsætning og udelukker ikke hinanden, tværtimod så supplerer de hinanden. Du har læst lidt om medicin og er bange for bivirkningerne. Til det vil jeg sige, at jeg behandler mange patienter med den slags medicin, man anvender i behandlingen af OCD, og at medicinen er altså veltolereret hos langt de fleste patienter. Naturligvis er der bivirkninger men ikke i så overdreven grad, at det overskygger effekten at medicinen.

Held og lykke med det hele - jeg er sikker på, at du kan få det markant bedre med den rigtige hjælp.

Venlig hilsen,

Hans Mørch

Speciallæge i psykiatri.

Sidst opdateret: 07.03.2013