Hvordan håndterer jeg min panikangst?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Jeg skriver, fordi jeg simpelthen ikke ved, hvad ellers jeg skal gøre.

For cirka et år siden begyndte jeg at få pludselig trykken for brystet, svimmelhed, vejrtrækningsproblemer. Jeg får dem ofte i skole sammenhænge, og hvis jeg føler mig presset af noget. Jeg gik til lægen, og fik at vide, at det nok havde noget at gøre med, at jeg pressede mig selv meget hårdt i forhold til skole og arbejde, og at jeg arbejdede alt for meget.

Jeg snakkede et par gange med min læge, og fik at vide, at det jeg oplevede var panikangst på grund af stress og enormt høje forventninger til mig selv. Efter jeg gentagende gange var brudt sammen hos min læge, valgte hun at viderestille mig til en psykolog. Jeg har dog altid haft svært ved at skulle snakke om personlige ting, og bare det at være hos min egen læge var grænseoverskridende nok.

Jeg valgte derfor, uden min læge vidste det, ikke at tage kontakt til psykologen. Nu er der så næsten gået et år siden da, og det er kun blevet værre. Jeg har ofte store humørsvingninger, og der behøver ikke at gå mere end en time, fra jeg er glad og i godt humør, til jeg ligger og græder.

Jeg overvejer flere gange om ugen, hvordan jeg kan begå selvmord, og har også været tæt på at gøre det.

Jeg kan mærke, at min forhold til mine venner er blevet påvirket, fordi jeg konstant er usikker på, om de i virkeligheden ikke kan lide mig. Jeg tænker nemlig ofte selv, at den måde jeg er på er forkert og irriterende.

Derudover påvirker det også min skole meget, da jeg stadig får panikangst nogle gange i skolen.

Jeg overvejer også at flytte væk og begynde på en ny skole, fordi mine nuværende venskaber får mig til at føle mig i vejen for dem, og at de ikke har lyst til, at jeg er der - jeg ved bare ikke om det er noget jeg bilder mig selv ind.

Der er få af mine venner som ved, at jeg for et år siden gik til lægen et par gange grundet min "angst", men ingen der ved noget om, hvordan det er nu. Jeg er ikke i stand til at sige det til nogen, og føler heller ikke, at jeg kan tage kontakt til min egen læge igen, for jeg ved ikke, om det bare er mig der er sart og skifter humør engang i mellem.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre, eller hvordan jeg skal komme væk fra den måde, min tilværelse er på.

Med venlig hilsen

En Spørger

Svar

Kære Spørger

Tak for dit brev. Du skriver både om angst, og så dine tanker om hvad dine veninder tænker om dig.

Jeg tror grundlæggende at du har to, hvis ikke tre problemer.

1) Du skal nok have et mere fortroligt forhold til din praktiserende læge. Det fungerer simpelthen ikke, at du ikke kan tale med lægen, om det som ligger dig på sinde, ej heller at du ikke har opsøgt en psykolog som du er blevet henvist til.

Prøv at tænke på, at lægen jo er der for at hjælpe dig, og hun sidder ikke og dømmer dig.

2) Derudover tror jeg, at du lider af panikangst. Det kan du læse mere om her .

Husk på at panikangst kan behandles, og der er altså ingen grund til, at du flytter til en anden by for at begynde forfra.

3) Sidst men ikke mindst gør du dig tanker, om hvad dine veninder, og andre mennesker i det hele taget, tænker om dig. Jeg undrer mig over, hvor den slags tanker kommer fra. Husk på at ingen mennesker har tankelæseregenskaber - heller ikke du.

Det kan godt være, at du TROR at du kan regne ud, hvad andre tænker, men du skal passe på med at forveksle det du tror med sandheden. Fordi du tror, at de andre piger synes du er svag, er der ingen som siger, at det faktisk forholder sig sådan. Måske tænker de, som ved at du har angst "stakkels hende" når de kan se, at du ikke har det så godt. Måske tænker de "bare jeg kunne hjælpe". Måske tænker de noget helt tredje.

Det jeg helt konkret vil råde dig til er følgende:

Læs linket om angst.

Bestil tid hos din praktiserende læge efter at du har læst linket om angst og tal med hende om behandlingsmuligheder.

Hver gang du får ideer til, hvad dine veninder tænker om dig, og du så får det skidt, så brug det at du får det skidt som en slags advarselssignal, der skal minde dig om, at nu er du nok ved at lave en fejlslutning, hvor du forveksler dine tanker med sandheder. Hvis du så rent faktisk vil vide, hvad dine veninder tænker, så tal med dem om det.

Held og lykke med det og husk på, at fremtiden nok tegner lyst - også for dig!

Med venlig hilsen

Hans Mørch

Speciallæge i psykiatri

Sidst opdateret: 02.06.2013