Hvorfor synes jeg ikke, at noget er sjovt, godt eller dejligt længere?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Jeg er i en situation i mit liv, hvor alle omkring mig er i fuld gang med deres liv, og jeg står bare på sidelinjen og kigger på, ude af stand til at gøre noget.

Da jeg var 17 år og gik i gymnasiet, var der flere ting, der kollapsede for mig. En at tingene var, at min alkoholiske far var rejst til den anden ende af landet, hvor han lå i konstant druk uden at lade høre fra sig i månedsvis. En anden ting, som var dråben, der fik bægeret til at flyde over, var et brud med en kæreste, som var interesseret i en anden pige. Det gav et knæk på min i forvejen tyndslidte selvtillid, som han havde slidt godt på, i den tid vi var sammen.

Jeg græd og græd og kunne ingenting. Jeg sov dårligt og lå og så fjernsyn hele dagen uden at rejse mig fra sengen. Efter flere måneder tog jeg til lægen, som syntes, jeg skulle starte på noget medicin og gå til psykolog.

Jeg begyndte på begge dele. Det var, som om det gav mig styrke til at afslutte gymnasiet, men derefter er det bare gået ned af bakke. Jeg er handlingslammet. Hvis det står til mig, skal jeg være alene hele dagen, leve af lidt slik og ikke bevæge mig udenfor en dør. Jeg tvinger sommetider mig selv til at handle med min mor for at komme ud. Jeg er dog rædselsslagen for at møde nogle, jeg kender, eller i det hele taget hvad folk tænker om mig.

Jeg føler mig helt forkert. Jeg får hjertebanken og sveder, enkelte gange bliver jeg svimmel, og jeg har det, som om jeg skal besvime. Jeg har det i bund og grund forfærdeligt med mig selv. De få veninder jeg har tilbage, ses jeg sjældent med og kun hjemme ved mig og kun af ren og skær dårlig samvittighed. Jeg har slet ikke lyst til at være sammen med andre. Jeg har kun lyst til at være alene.

Mine veninder har kærester, flytter hjemmefra, starter studier - og her sidder jeg, stadig hjemme ved mor, helst arbejdsløs og i min seng, så jeg kan sove dagen væk.

Jeg ved ikke, hvilken retning jeg skal gå, for jeg kan ikke komme i tanke om noget, jeg kan lide. For jeg kan ikke lide noget som helst. Jeg lever af slik og søde sager, fordi jeg ikke har lyst til noget almindeligt mad længere. Jeg kan snildt sove 12-15 timer i døgnet. Jeg føler ikke, at psykologerne kan hjælpe mig, jeg kan sagtens se logikken i det, de siger og foreslår mig at gøre. Det ændrer desværre bare ikke på, hvordan det hele føles og ses fra mit synspunkt: Jeg er en håbløs fiasko, og jeg kan ikke se mig ud af det. Er jeg nødt til at lære at leve med, at der ikke er noget, jeg finder sjovt, godt eller dejligt? Eller at jeg ikke tør gå udenfor en dør og nyde livet, som andre unge gør? Jeg spilder jo bare mit liv.

Med venlig hilsen

En Spørger

Svar

Kære Spørger

Tak for din mail, i hvilken du beskriver din manglende lyst til noget og dit funktionsniveau, som er noget dårligere end dine jævnaldrendes.

Du fortæller, at du er i behandling hos en psykolog og har en forståelse for den terapi og rådgivning, du modtager i dette samtaleforløb, men at det alligevel er svært for dig at få brudt den nuværende tilstand. Jeg savner imidlertid lidt information om, hvordan du specifikt har det, men jeg mistænker da, at du har en depression. Du kan læse mere om depression her , og mon ikke du kan genkende en del af symptomerne?

Når du nu er i samtaleterapeutisk behandling, uden at det rigtigt hjælper, så er det relevant at kigge lidt på medicinen. Jeg kan se, i de oplysninger du har givet os, at du er i behandling med 100 mg Sertralin dagligt. Det kunne tænkes, at du ville få mere gavn af medicinen, hvis dosis blev sat op. Jeg ved godt, at dosisøgning kan medføre bivirkninger - og i enkelte tilfælde, at man får det lidt værre i en periode - men omvendt lyder det til, at du har det så dårligt nu, at du bestemt kunne trænge til lidt mere effekt af medicinen. Du skal tale med den læge, der har udskrevet medicinen om dosisøgning.

Du skriver også, at du slet ikke kan komme i tanker om noget, du kan lide, og at du ikke har lyst til noget. Prøv engang at tænke tilbage på, hvad du tidligere har fundet glæde ved. Måske sport, musik, dans, gåture, shopping, cupcakes, TV-shows, Instagram, Pinterest, madlavning, modeblogs med videre. Identificér en tre-fire aktiviteter, du før har følt glæde ved, og prøv at gøre to af disse aktiviteter - ikke fordi du egentligt har lyst, men for at gøre noget som i hvert fald i en periode, får dig til at tænke på noget andet, og måske fordi du kan genopleve lysten til de enkelte aktiviteter, når du først er i gang dermed.

Derudover skriver du også om en slidt selvtillid . Det er et problem, mange døjer med - men heldigvis et problem, man kan arbejde med. Prøv at læse bogen "At overvinde lav selvtillid" af den britiske psykolog Melanie Fennell. Du kan sikkert også diskutere dine selvtillidsproblemer med psykologen.

Hold fast og giv ikke op. Jeg tror, at du kan få det markant bedre, men det sker ikke af sig selv.

Held og lykke med ovenstående - og rigtig god bedring.

Med venlig hilsen

Hans Mørch

Speciallæge i psykiatri

Sidst opdateret: 16.09.2014