Hvorfor får min søn så voldsomme vredesudbrud?

Spørgsmål

Kære Netdoktor

Min søn har gennem de sidste seks år haft voldsomme vredesudbrud, når han bliver presset, ikke får sin vilje, bliver drillet eller bare bliver irettesat.

Han bliver rasende eller "vanvittig", som han selv udtrykker det. Indenfor den sidste tid, er han også begyndt at slå, og udbruddene virker bare voldsommere, jo ældre han bliver. Ydermere går det ud over hans sociale relationer.

Han er meget opsat på selv at få hjælp og er meget samarbejdsvillig i møderne med skolens trivselsperson. Han er meget ked af sine reaktioner og vil gøre alt for at få kontrol over det.

For seks år siden fik min søn som treårig et æble galt i halsen i børnehaven. Han fik hjertestop og en læge blev nødt til at skære et snit i halsen for på den måde at give ham ilt. Der gik cirka 20 minutter. Kan denne iltmangel have forårsaget en skade på hjernen, der har indflydelse på den følelsesmæssigt del af hjernen? Kan det have noget at gøre med hans raseriudbrud? Vil det give mening eller kunne det være en fordel for ham at gå vej af lægen og eventuelt få en diagnose, og er der i så tilfælde nogen behandling?

Jeg ved ikke, om jeg er helt skævt på den, men vi vil så gerne hjælpe ham.

Med venlig hilsen

En Spørger

Svar

Kære Spørger

Tak for din mail, i hvilken du skriver om din søns problemer med affektforvaltning.

Du spørger om hans adfærd kan have relation til episoden med æblestykket i luftrøret. Jeg tror næppe, at der er en relation - hvis han havde fået en hjerneskade, ville det formentligt have manifesteret sig ved mere gennemgribende forandringer. Det kan dog på den anden side ikke helt udelukkes, men det er svært at undersøge. Man kan dog foretage en MR-scanning af hjernen, men det kræver naturligvis en henvisning fra jeres praktiserende læge.

Det lyder til, at det store problem er, at din søn ikke kan styre sit temperament. Det er en del af den normale udvikling, at man som niårig skændes, slås, bander, larmer, er uartig og meget meget mere. Børn i den alder begynder også typisk at være meget opmærksomme på deres relationer til andre, blandt andet de voksne - og du skriver da også, at din dreng gerne vil hjælpes og er ganske samarbejdsvillig. Han vil altså gerne samarbejde med dig, og så er det vigtigt, at du viser, at du er den voksne og dermed den, som bestemmer.

Det betyder, at du skal sætte grænserne, og han har faktisk brug for dig til at sætte grænserne. Hvis han bliver eksplosiv, når du markerer grænser, så giv ham en "time-out" - altså en på forhånd defineret tidsperiode, hvor han skal være alene inde på sit værelse - og hold fast i denne strategi. Det er vigtigt, at du viser ham, at det, du mener, ikke er til forhandling. Når han er faldet ned, så tal med ham om alternative mestringsstrategier, altså hvordan han kunne være kommet ud af situationen uden vredesudbrud.

Det er en utaknemmelig rolle at være "den skrappe voksne", så det er vigtigt, at I også får mange gode stunder, hvor I knytter bånd. Eksempelvis når han skal puttes. Hjælp ham med at komme i seng, bliv siddende lidt ved ham efter at han er kommet op i sengen og tal lidt om dagens gang. Hvis han selv bringer konfliktfyldt stof på banen, så svar noget i retning af: "Det har vi talt om, og du ved, hvordan reglerne er", "Jeg kunne godt se, at du blev vred" eller lignende, og husk endelig at erkende og rose ham for, hvis han har læst en konfliktsituation uden at hidse sig op eller slå. Når han så er rolig og tryg, siger du godnat og går ud af værelset, alt imens du glæder dig over, at hos langt hovedparten af børn, så går vredesudbrud over.

Mange hilsener

Hans Mørch

Speciallæge i psykiatri.

Sidst opdateret: 30.09.2014