Spørgsmål og svar om brystkræft

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet
Nyt & Sundt
som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark".

Læs mere på
sygeforsikring.dk.

Der er meget viden om, hvad der øger risikoen for brystkræft. Her giver vi dig fakta om, hvad der er sandt og falsk i lyset af den seneste forskning.

1. Brystkræft rammer vel kun ældre kvinder?

De fleste kvinder, der får brystkræft, er i alderen 50-70 år, og det er også derfor, man tilbyder mammografi hvert andet år til denne aldersgruppe. Men når det er sagt, er der altid grund til at kende sine bryster, for man kan få brystkræft i alle aldre. Brystkræft ses dog sjældent hos kvinder under 35 år. Forklaringen er, at der med stigende alder opstår flere genfejl i cellerne, som kroppen ikke kan reparere og dermed øges risikoen for at udvikle kræft, også brystkræft. Altså kan kræft opstå ved et tilfælde, selvom man undgår de nævnte årsager herunder.

2. Er der en vigtig forklaring på brystkræft?

Undersøgelser viser, at kroppens kvindelige kønshormon, østrogen, er en risikofaktor for at udvikle brystkræft. Det betyder, at antallet af menstruationer er et indirekte mål for antallet af år, hvor kvindekroppen har højt niveau af kønshormonet, østrogen. Kvinder, der starter med at menstruere tidligt eller kommer sent i overgangsalderen, er i risikogruppen, fordi de samlet set er udsat for mere østrogen (flere menstruationer) i deres livsforløb. Der er også lavet forskning, der viser, at kvinder, der slet ikke har fået børn eller får børn sent, har en forøget risiko for at udvikle brystkræft. Forklaringen er dels mangel på hormonpauser under amning, og et ufærdigt brystvæv, som ikke udvikler mælkegangene før i sidst del af graviditeten. Indtil da, er brystvævet givetvis mere påvirkelig for at udvikle brystkræft.

Annonce (læs videre nedenfor)

3. Giver overvægt øget risiko for brystkræft?

Både ja og nej. Overvægt efter overgangsalderen øger risikoen for brystkræft, fordi niveauet af kvindeligt kønshormon fastholdes på et højere niveau end hos normalvægtige kvinder. Det er meget almindeligt, at kvinder tager på efter overgangsalderen på grund af ændringer i kønshormonerne, så det kan give god mening at passe på vægtøgning på dette tidspunkt i livet. Østrogen fremmer væksten af brystkræftforstadier eller et tidligt anlæg af en brystkræftknude. Overvægt i barnealderen kan måske beskytte mod brystkræft, fordi brystvævet færdigudvikles tidligt på grund af et højere niveau af det kvindelige kønshormon, østrogen, i kroppen. Østrogen dannes nemlig i kroppens fedtvæv.

4. Er det farligt at tage hormoner i overgangsalderen?

Østrogenbehandling efter overgangsalderen øger risikoen for brystkræft uanset om det er tale om lokalbehandling som plaster eller piller. Jo længere tid behandlingen tages, desto mere øges risikoen. En hormonspiral efter overgangsalderen udgør kun en risiko, hvis den kombineres med østrogenbehandling. Hormonbehandling i forbindelse med overgangsalderen bør overvejes nøje sammen med ens læge. Der er selvfølgelig også kvinder, der døjer med så mange gener, at hormonbehandling kan være en god løsning i en kortere periode. Det er bare vigtigt, at man gør sig klart, at der er en risiko forbundet med hormoner. Læs mere om hormoner og overgangsalder

Annonce (læs videre nedenfor)

5. Øger p-piller risikoen for brystkræft?

Svar: P-piller giver en let øget risiko, som ophører 5 år efter, at man er holdt op med dem. Den let øgede risiko skal vejes op imod, at p-piller forhindrer uønsket graviditet og abort, som jo også indebærer risiko for kvinden. Samt at brystkræft er sjældent forekommende blandt unge kvinder. Hormonspiral øger også risikoen let. En spiral uden hormon kan være et alternativ til p-piller. Læs mere om p-piller her

6. Er det rigtigt, at man har mindre risiko for at få brystkræft, hvis man har ammet?

Forskning tyder på, at amning nedsætter risikoen for brystkræft, fordi hovedparten af kvinder vil blokere for ægløsning, når de ammer. Dermed får de ikke menstruation. Hvor ofte og hvor længe en kvinde ammer bestemmer blødningspausen, men der er individuelle forskelle. Amning anbefales ikke som prævention efter en fødsel.

7. Kan man få brystkræft af at drikke et glas vin til maden hver dag?

Alkohol øger risikoen for at få brystkræft, og jo mere man drikker, desto større er risikoen. Det er derfor vigtigt at holde styr på sit daglige forbrug af alkohol. Alkohol nedbrydes i leveren og forhindrer den i at nedbryde hormoner. Derfor øges kroppens niveau af østrogen. Det er den samlede mængde af østrogen, vi udsættes for over tid, der menes at være årsag til brystkræft. Så der er god grund til at holde igen med alkohol. Derfor er Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse lavere for kvinder end for mænd, nemlig maksimalt 7 genstande per uge, og max. 5 genstande på en gang.

8. Kan en inaktiv livsstil øge risikoen for at få brystkræft?

Ja, det kan den. Al motion tæller. Motion kan forhindre vægtøgning og nedsætte kroppens andel af fedt, og derved nedsættes østrogenniveauet. Dette er igen et eksempel på, hvordan en reduktion i mængden af østrogen måske kan forklare en nedsat risiko for at udvikle brystkræft.

Brystkræft i tal

Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder. 1 ud af 10 kvinder får brystkræft. Risikoen for brystkræft er størst blandt højtuddannede kvinder. Der er meget høj forekomst af brystkræft i USA og Vesteuropa, mens forekomsten er lavere i Østeuropa og lavest i Asien. Brystkræft er arvelig i cirka 5-10 procent af tilfældene. Det vil sige, at brystkræft kan nedarves til en kvinde fra slægtninge i både hendes mors og fars familie. Læs mere om arveligt betinget øget risiko for brystkræft her: BRCA-gentest for brystkræft og kræft i æggestokke/æggeledere

Kilder: www.cancer.dk og overlæge Iben Holten.

9. Giver stress brystkræft?

Nej, stress kan ikke fremkalde brystkræft. Stress har faktisk modsat effekt, viser to danske undersøgelser, som Kræftens Bekæmpelse har foretaget. I den nyeste undersøgelse fandt man frem til, at kvinder, der er udsat for stress, har lidt mindre risiko for at udvikle brystkræft, end kvinder, der ikke er stressede. Den anden undersøgelse havde fokus på forældre, der havde mistet et barn, hvilket jo er voldsomt stressende. Det viste sig, at de ikke havde en større forekomst af kræft. Læs mere om stress her

10. Kan man få brystkræft af at ryge?

Svar: Rygning forbindes normalt ikke med brystkræft, men hvis man begynder at ryge tidligt, før brysterne er færdigudviklede, er der en øget risiko. Læs mere om rygestop her

11. Får man lettere brystkræft af at gå med bh, for eksempel bøjle-bh?

Svar: Man får hverken brystkræft eller knoglekræft, som nogle tror, af at bruge bh – heller ikke bh med bøjle. Vi ved fra billedkunsten, at brystkræft har eksisteret, længe før bh’en overhovedet var opfundet. Der findes nemlig billeder af kvinder med forskellige former for kræftsvulster langt tilbage i tiden.

12. Kan man få brystkræft af at bruge deodorant?

Det spørgsmål dukker op med jævne mellemrum. Deodoranter eller antiperspiranter øger ikke risikoen for brystkræft. Desuden er det sådan, at kræft i lymfeknuder i armhulen oftest kommer fra brystet hos kvinder. Kræft i lymfeknuder i armhulen spreder sig sjældent til brystet.

13. Kan man få brystkræft af stød og slag?

Nej, det er der ikke videnskabeligt bevis for. Hverken slag, stød eller traumer giver brystkræft.

Hvordan forebygger jeg brystkræft?

Ifølge overlæge Janne Bigaard kan man nedsætte sin risiko, også hvis man har brystkræft i familien. 1 ud af 4 tilfælde af brystkræft kan forebygges:

1) Deltag i brystkræftscreening, for ved mammografi (røntgenbillede) kan man opdage kræftsvulster helt ned til få millimeter, som man aldrig selv vil kunne mærke. Alle kvinder i alderen 50-70 år får tilbud om mammografi hvert andet år. Læs mere om tilbud om screening for brystkræft i en folder fra Sundhedsstyrelsen.

2) Kend dit bryst og læg mærke til forandringer. Hvis du opdager forandringer i dine bryster eller en knude, så kontakt lægen. Det er ikke sikkert, at det er kræft, men hvis det er, så går det bedre, jo tidligere det bliver opdaget. Forandringer i brystet kan være: knuder i bryst eller armhule, ændring af brystets facon for eksempel en indtrækning eller en ny rynke i huden, som kan være tegn på en dybereliggende knude. Oplever du blod, væske eller eksem fra brystvorten skal du kontakte lægen.

3) Pas på vægten – overvægt efter overgangsalderen øger risikoen for kræft i forhold til normalvægtige. Forklaringen kan være, at hormonet østrogen efter overgangsalderen især dannes fra fedtvæv.

5) Lad være med at tage hormoner, hvis du kan undgå det.

6) Hold igen med alkoholen. Læs Sundhedsstyrelsens udmeldinger om alkohol.

7) Vær fysisk aktiv. Undersøgelser viser, at fysisk aktive kvinder har mindre risiko for at udvikle brystkræft.

7) Det anbefales ikke længere, at man systematisk undersøger sit bryst. Det er vigtigt at kende sit bryst og kontakte lægen med det samme, hvis man mærker en knude eller lægger mærke til en anden forandring af brystet.

8) Spis groft, grønt og magert og bevar normalvægten. Fiberrig kost og fuldkorn nedsætter kræftrisikoen i et vist omfang, fordi kostfibre kan binde østrogen i tarmen og nedsætte hormonmængden i kroppen.

Hvor står vi i forskningen af brystkræft?

Der er sket rigtig mange ting på området. I 1940’erne kunne 47 procent af de brystkræftramte kvinder regne med at leve i fem år, i dag lever omkring 82 procent i ti år eller længere efter diagnosen.

Der kommer hele tiden nye behandlingsmetoder og ny medicin. Fremover vil vi se endnu flere personligt tilpassende medicinske behandlinger – altså medicin, der kun behandler netop den form for brystkræft, kvinden har. Antiøstrogen-behandling med aromatasehæmmer eller Tamoxifen er eksempler på en behandling som udelukkende gives som efterbehandling af østrogenfølsom brystkræft. Biologisk behandling med antistoffet trastuzomab er et andet eksempel på en personlig tilpasset efterbehandling, der har forbedret overlevelsen væsentligt efter HER2- positiv brystkræft. Endelig bruges knoglestyrkende medicin til kvinder efter overgangsalderen, siger Janne Bigaard.

Hvordan undersøges man for brystkræft?

Det gør lægerne med tripel diagnostik:

1. Mammografi… er røntgenbilleder af brystet, hvor man kan finde knuden

2. Ultralyd… er et supplement til mammografi, hvor bryst og armhule undersøges med ultralyd.

3. Biopsi… er en vævs- eller celleprøve fra knuden ved hjælp af en hul nål, der opsamler celler eller væv, så det kan undersøges i et mikroskop. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt, at operere væv ud for at kunne stille en sikker diagnose.

Behandling af brystkræft

Afhængigt af brystkræfttypen og/eller knudens størrelse tilbydes operation eller medicinsk behandling først. Efter operation tilbydes yderligere medicinsk behandling og strålebehandling. Meget sjældent undlader man at operere for brystkræft. Undtagelserne kan skyldes, at kvinden ikke ønsker eller tåler en operation. I dag får langt de fleste kvinder en brystbevarende operation, hvor knuden fjernes og brystets facon genskabes. Ved store kræftknuder eller hvis kvinden ønsker det fjernes hele brystet. Muligheden for en brystbevarende operation afhænger blandt andet af kræftknudens type, størrelse, placering og selve brystets størrelse. Jo tidligere kræftknuden opdages, desto mindre operation, skal kirurgerne foretage.

Sidst opdateret: 16.06.2020