Forløb: Blodprop i hjertet (akut koronart syndrom)

Aktivitet / hændelse Beskrivelse Ansvarlig
Definition Akut koronart syndrom (AKS) dækker over en tilstand, hvor der mistænkes en blodprop i hjertet (hjerte-infarkt).  
Skade/ symptomer, som får personen til at søge læge Akut opståede smerter i brystet. Ofte lokaliseret i venstre side eller bag bryst-benet. Smerterne kan stråle mod venstre arm eller halsen, men også andre steder, eksempelvis ryggen. Enkelte oplever i tillæg, eller som eneste symptom, pludselig opstået åndenød. Der kan være uregelmæssig hjerterytme eller hjertebanken. I alvorlige tilfælde bevidsthedstab eller hjertestop. Brystsmerter, der varer mere end 15 minutter, skal føre til øjeblikkelig lægekontakt/ 112.Ventetid:Klinisk diagnose stilles omgående.  
Klinisk diagnose Ofte er de kliniske symptomer så karaketeristiske, at diagnosen stilles ud fra patientens oplysninger alene. Alle oplysninger om brystsmerter bør principielt føre til lægekontakt/indlæggelse. Der tages blodtryk, og der måles puls. Eventuelt måles iltmætningen i blodet (saturationsmåling). Centralt i vurderingen er hjerte- kardiogrammet (EKG), der kan afgøre hvilken behandling, som skal iværksættes akut. Lægen giver hjertemagnyl® 300 mg, nitroglycerin under tungen og ilt på næsekateter eller maske. Er patienten akut medtaget, igangsættes anden relevant behandling.Ventetid:Diagnosen stilles på minutter Egen læge/ vagtlæge/ skadestue
Information og brev til patienten De fleste opkald til 112 vedrørende brystsmerter fører til, at der sendes lægeambulance til patienten. Ambulancen tager EKG, som sendes til nærmeste sygehus. Her vurderes, om patienten vil få bedre behandling ved at blive kørt til at andet sygehus. I ambulancen gives Hjertemagnyl® 300 mg, nitroglycerin under tungen og ilt på næsekateter eller maske. Ambulancen kører med udrykning til nærmste sygehus, hvis ikke andet anvises. 112
  Nærmeste sygehus kan eventuelt vælge at videresende patienten til et større sygehus, med mulighed for invasiv behandling. Dette sker på baggrund af en vurdering af patientens EKG, hvor der ved særlige forandringer er grundlag for invasiv behandling.Ventetid:Sendes til sygehuset akut. Tiden varierer afhængig af afstand, men oftest under en halv time. Læge, lægevagt eller sygehuslæge.
Transport Patienten flyttes til nærmeste sygehus med Falck. Transporten foregår med udrykning. Såfremt patienten er akut påvirket, og visitationen er foretaget af en læge, vil lægen kunne ledsage patienten.Ventetid:Oftest under en halv time Falck
Modtagelse Patienten bliver modtaget på en kardiologisk afdeling, med mulighed for behandling og overvågning. Patienten tilses akut af en læge og en kardiologisk sygeplejerske. Der tages EKG, måles blodtryk, puls, ilt-mætning og temperatur. Der tages blodprøver, herunder hjerteenzymer. Læge/ sygeplejerske
  Herefter vurderes på baggrund af EKG-forandringer (og patientens almene tilstand), om der er tale om ST-elevations infarkt (STEMI) eller non-ST-elevations infarkt (non-STEMI). Dette afgør det videre behandlingsforløb.  
  Der gives akut-medicin, bestående af Hjertemagnyl® 300 mg (hvis ikke givet tidligere), Plavix® 300-600 mg og nitroglycerin under tungen. Blodfortyndende behandling ved STEMI er Heparin® og ved non-STEMI Fragmin®. Der anlægges venflon med henblik på intravenøs behandling.  
  Ved tegn til hjertesvigt, behandles med vanddrivende medicin. Er der voldsomme smerter, gives der morfin. Vedvarende brystsmerter kan behandles med nitroglycerin- drop. Der påsættes telemetri til overvågning af hjertets rytme.  
Akut behandling ST-elevations infarkt (STEMI): Den primære behandling er invasiv. Der udføres PCI, hvor der via indstik i lysken føres et kateter gennem blodårerne op til hjertet. Hjertets blodkar (kranspulsårer) kan herefter ses med røntgen og kontrast. En blodprop vil kunne opløses under behandlingen. Jo hurtigere dette indgreb udføres, des mindre skade tager hjertet. Denne type infarkt vil i mange tilfælde være visiteret via tele-EKG til et sygehus med mulighed for invasiv behandling, med mindre patienten først udvikler disse forandringer på EKG efter ankomst til nærmeste sygehus.  
  Der gives blodfortyndende behandling med Heparin®, og patienten gøres klar til PCI. Såfremt, der er behov for overflytning til sygehus med denne funktion, vil dette ske lægeledsaget og med udrykning. Ved den invasive behandling indføres et kateter via den store blodåre i lysken og føres op til hjertet. Ved at frigive kontrastvæske, imens man tager et røntgenbillede, kan man lokalisere blodproppen  
  Non-ST-elevations infarkt (non-STEMI): Ikke gevinst ved invasiv behandling. Patienten er indlagt minimum 5 døgn, med henblik på overvågning og behandling. Der opstartes medicinsk behandling med hjertemagnyl® og Plavix®. Der behandles med Plavix® i 12 måneder.  
  I 5 døgn behandles med Heparin® injektioner. Hjertet overvåges på telemetri i minimum 48 timer. Der er i denne periode øget risiko for rytmeforstyrrelser og hjerte-stop.  
  Ved hjertesvigt (åndenød eller hævede ben) behandles med vanddrivende medicin. For smerter gives nitroglycerin, eventuel som infusion. Udviklingen af blodproppen følges med hjerteenzymer målt på blodprøver og eventuelle EKG-forandringer. Såfremt der er udslip af hjerteenzymer, og hjerteinfarkt bekræftes, bestilles tid til invasiv undersøgelse i form af KAG (Koronar AngioGrafi) hurtigst muligt.  
Under indlæggelsen Der foretages røntgen af brystkassen (hjerte og lunger). Der foretages EKKO-kardiografi (ultralyds- undersøgelse) af hjertet med henblik på at vurdere pumpefunktion, hjerteklapper og tykkelsen af de enkelte vægge i hjertet. Efter infarkt vil man oftest kunne se et område med nedsat bevægelighed, som udtryk for dannelse af arvæv.  
  Der opstartes medicinsk behandling. Blodtrykssænkende behandling, der skal tilstræbe et blodtryk på under 140/90. Kolesterolsænkende behandling, der skal tilstræbe et kolesteroltal på under 4,5. Hjerte- stabiliserende behandling, der skal tilstræbe, at hjertet arbejder optimalt og uden iltmangel.  
Livsstils- justeringer Alle patienter som er rygere, tilbydes kontakt til rygestopinstruktør og informeres om rygestop, herunder muligheder for medicinsk behandling. Der udarbejdes en individuel ernærings- screening, hvor patienter med særlige behov identificeres. I udgangspunktet er det ikke alle, der tilbydes samtale med en diætist. Der laves en vurdering af en fysioterapeut (og eventuelt ergoterapeut) til en gennemgang af motionsvaner og motionsmuligheder i dagligdagen.  
Anvendte forkortelser  
-----
EKG Hjertekardiogram
Invasiv behandling, her PCI = Perkutan Coronar Intervention) Ved særligt store blodpropper, hvor behandling kan iværksættes indenfor 12 timer, kan man med et kateter, som indsættes i lysken og føres op gennem hovedpulsåren til hjertet, fjerne blodproppen. Kan eventuelt suppleres med ballonudvidelse eller indsætning af en stent, som efterfølgende holder blodkarret åbent.
STEMI ST-elevations infarkt En tilstand, hvor ST-stykket på EKG er eleveret. Ses typisk i forbindelse med større blodpropper, hvor hele hjertets væg afskæres blodtilførslen.
Non-STEMI Non-ST-elevations infarkt En tilstand, hvor ST-stykket på EKG er normal eller sænket. Ses typisk i forbindelse med blodpropper, hvor kun en del af hjertets væg afskæres blodtilførslen.
Venflon En slange, som giver adgang til blodbanen. Lægges ofte på håndryggen, men alle steder er principielt mulige.
Hjerteenzymer Der måles på 2 specifikke enzymer; CK-MB og Troponin-T. Når disse enzymer forekommer i forhøjede niveauer i blodbanen, er det foreneligt med skade på hjertets væv, oftest forårsaget af en blodprop. Hvis ikke EKG-forandringerne fører til akut invasiv behandling, monitoreres udviklingen i hjerteenzymerne. Der kræves målinger over 24 timer, for at kunne bekræfte eller udelukke et hjerteinfarkt.
Telemetri Overvågning af hjertets rytme. Kan afsløre de rytmeforstyrrelser, der kan opstå i hjertet i efterforløbet af et infarkt. Telemetri kan sammenlignes med den ambulante Holter-monitorering.
KAG Undersøgelsen er i store træk identisk med PCI.

Kilder:

Patientforløb i Region Sjælland Forløb ved blodprop i hjertet (akut koronart syndrom)(http://www.rssundhed.dk/ptf/upload/F0013-MC-ALLE-Ver01.pdf nofollow) .

Læs mere om dine rettigheder angående ventelister og frit valg af sygehus her .

Forløbsbeskrivelserne er udarbejdet af praktiserende læger i samarbejde med Netdoktors redaktion. En række forløb er lavet med udgangspunkt i beskrivelser af patientforløb i Region Sjælland(http://www.rssundhed.dk/ptf/ nofollow) . Andre kilder er faglige vejledninger til læger om optimale patientforløb samt Sundhedsstyrelsens oversigt over ventetider(http://www.venteinfo.dk/ nofollow) .

Læs mere

Sidst opdateret: 15.12.2009