Hvad er hjertestop?
Man kan definere hjertestop på flere måder, en klinisk og en mere fysiologisk. Den kliniske definition stilles ved, at en person er bevidstløs og ikke har normal vejrtrækning (kun sundhedspersonale mærker efter puls).
Opdager man, at et menneske har hjertestop, skal man straks ringe 112 og gå i gang med hjerte-lunge-redning.
Den fysiologiske definition er, at hjertestop er en ophævet cirkulation af blod på grund af manglende hjertepumpefunktion. Det vil sige, at hjertet sådan set godt kan slå, men at hjertets sammentrækning er ufuldstændige og uregelmæssige, så blodet ikke bliver pumpet rundt i kroppen. Hvis man ikke bliver genoplivet, vil hjertet efterhånden helt stoppe med med at slå.
Hvad er symptomerne på hjertestop?
Man kan sagtens have symptomer inden man går i hjertestop, man behøver ikke have alle nedenstående symptomer, for at der er tale om et hjertestop.
- Brystsmerter. Smerterne i brystet kan være trykkende eller strammende. Mænd vil oftere have en trykkende fornemmelse, som kan beskrives som en elefant der sidder på brystet. Og smerter kan også udstråle til armen, kæben og/eller ryggen. Kvinder vil derimod oftere have fornemmelsen af en BH der strammer.
- Klam og koldsvedende
- Kvalme
- Opkast
- Åndenød
- smerter i mellemgulvet
- hjertebanken
- svimmelhed
Når man har fået hjertestop, er man:
Nyhedsbrev
Nyhedsbrev om forhøjet kolesterol
Vidste du, at Netdoktor har et nyhedsbrev kun om forhøjet kolesterol?
I nyhedsbrevet får du blandt andet relevant og brugbar viden om tilstanden og behandlingen og personlige historier fra andre med forhøjet kolesterol.
Læs mere og tilmeld dig nyhedsbrevet her
- Bevidstløs
- Ikke trækker vejret
Herefter skal den der har fundet den bevidstløse, ringe 112 og derefter påbegynde hjerte-lunge-redning.
Hvorfor får man hjertestop?
Man kan få hjertestop af mange forskellige årsager, både hjertesygdomme og ikke-hjertesygdomme.
Hjertesygdom:
Ikke-hjertesygdomme:
- Medicin og narkotika
- Blodprop i lungen
- Elektrolytforstyrrelser
- Akut iltmangel for eksempel ved blokerede luftveje eller drukning
- Tab af blod
- El ulykker
- Nedkøling
Hvor mange får hjertestop årligt?
I 2018 fik 5.400 danskere hjertestop uden for et hospital, af dem overlevede 800 i mere end 30 dage. Omkring trefjerdedele har hjertestoppene sker i private hjem og resten i offentlige rum.
Der er ikke statistikker på hjertestop på hospitalerne i Danmark, men andre lande rapporterer at 1-5 ud af hver 1000 indlagte får hjertestop.
Hvordan får man hjertet i gang igen?
Der findes forskellige typer af hjerterytme under hjertestop. Det kan lyde mærkeligt, at hjertet slår, når man kalder det hjertestop og det er heller ikke altid, at det slår. Man inddeler hjertestop efter, om der er stødbar rytme eller ej. Det gør man, fordi det er af betydning for behandlingen af hjertestoppet og den underliggende årsag.
Stødbar hjerterytme
70 procent af dem, der får hjertestop på hospitalet, har den type hjerterytme, der kaldes ventrikelflimren. Ventrikelflimren er det, der kaldes stødbar rytme. Det samme gælder en noget mere sjældenvariant kaldet pulsløs ventrikulær takykardi, der kun udgør to procent af hjertestop.Har man en stødbar rytme kan en hjertestarter hjælpe med at afgive stød, som skal få hjertets egen elektricitet igang igen.
Når hjertet slår normalt, starter den elektriske impuls i det, der hedder sinusknuden. Hvis man har ventrikelflimren, er det kun pacemakerceller i hjertekamrene, der får hjertet til at slå.Problemet er, at pacemakercellerne i ventriklerne ikke er skabt til at få hjertet til slå, så sammentrækningen er langsom og ormeagtig. Derfor sendes blodet ikke ordentligt videre efter hjertet. De giver hjertet dårligere blodtilførsel og dermed hjerteskade - på samme måde som en blodprop gør.
Ikke-stødbar hjerterytme
Ikke-stødbare rytmer inddeles i asystoli (hjertet slår slet ikke) og PEA (pulsløs elektrisk aktivitet). Asystoli udgør cirka 20 procent af hjertestop og PEA udgør cirka 10 procent. Har man en af disse typer hjertestop, virker en hjertestarter ikke. Kun hvis lægerne finder årsagen til hjertestoppet og kan behandle, kan man få gang i hjertet igen.
Hvad sker efter hjertestoppet?
Det kan lyde banalt, men det bedste, der kan ske efter et hjertestop, er, at man kommer tilbage til status quo inden hjertestoppet. Et hjertestop er desværre ikke det samme som at tænde og slukke for en computer, der driller og er langsom. Efter et hjertestop kan man have brækket ribben efter hjertemassagen, fået hjerneskade eller en lang række andre komplikationer.
Det, man bekymrer sig mest om umiddelbart efter et hjertestop, hvor man har fået gang i hjertet igen, er, om der er kommet hjerneskade. Hjernen kan overleve meget kort tid uden ilt, uden at man får hjerneskade. Efter 4-5 minutters hjertestop, vil man have svær hjerneskade, hvis ikke der udøves hjerte-lunge-redning. Der kan også opstå arvæv i hjertet efter et hjertestop, fordi musklerne ikke har fået ilt. Det kan i sig selv give problemer, fordi arvæv ikke er nær så eftergiveligt som hjertets raske muskulatur.
Hvis man overlever et hjertestop uden at få en hjerneskade, vil det efterfølgende forløb handle om at få behandlet årsagen til hjertestoppet.
I Danmark går det heldigvis godt for de fleste af dem, der overlever et hjertestop. 76 procent af dem, der overlever et hjertestop uden for hospitalet, kan komme tilbage på arbejdsmarkedet (såfremt de var det før også).
Læs mere om: