Væskeophobning (ødemer)

Hvad er væskeophobning?

Væskeophobning i kroppen kaldes også ødemer - det græske ord for hævelse. Det skyldes en ubalance i systemet, der styrer, hvordan væske fordeler sig i kroppen.

Hvordan fungerer systemet normalt?

Når man skal forstå, hvorfor væske ophobes, kan man forestille sig, at væsken løber i en cirkel mellem tre store kasser: Blod – væv – lymfe – og tilbage til blod.

Når blodet løber rundt i kroppen, sendes noget af væsken i blodet ud i vævet. Fra vævet, her menes rummet uden for blodkarrene, opsamles væsken igen af lymfesystemet, som sender væsken tilbage til blodet.

Ved ødemer er vævskassen for stor – enten fordi der sendes for meget væske fra blodet til vævet, eller fordi der går for lidt væske fra vævet ind i lymfesystemet.

Hvorfor sendes der for meget væske fra blodet?

Der er overordnet tre årsager til, at for meget væske kommer fra blodet til vævet:

• Væsken presses ud, fordi trykket i blodkarrene er for højt.

Ligesom en stempelkande kaffe kan væske presses ud af karrene og ind i vævet. Det sker eksempelvis, hvis man står op i lang tid uden at bruge musklerne i benene.

Tyngdekraften samler væsken i benene og øger trykket i blodkarrene, så væsken presses ud i vævet. Et andet eksempel er hjertesvigt.

Hvis hjertet bliver dårligt til at trække sig sammen og sende blodet videre, ophobes blodet i kredsløbet ude i kroppen. Da trykket så tilsvarende stiger i blodkarrene, presses væsken ud, og man får ødemer.

• For få proteiner til at holde væsken inde i blodkarrene.

I blodet findes en masse proteiner, der generelt fungerer som bunker af små svampe – de suger væsken til sig og sørger for, væsken bliver i blodbanen.

Med et fint ord kaldes det, at de øger det osmotiske tryk. Hvis der er færre proteiner i blodet, er der ikke nok svampe til at suge væsken, og væsken siver ud i vævet.

Nyresygdomme kan eksempelvis medvirke, at man mister flere proteiner i urinen, og derfor kan nyresygdomme give ødemer. Et andet eksempel er graviditet.

Her kan moderen ikke danne nok proteiner til både sig selv og fosteret, så derfor falder mængden af protein i blodet, og moderen får ødemer.

• Blodkarsvæggen er utæt.

Væggen i blodkarrene kan ændre struktur og dermed styre, hvor tæt væggen er. Ved eksempelvis betændelse frigøres nogle stoffer i blodet, som gør, at blodkarrenes væg bliver utætte, og væske siver ud i vævet. Det er derfor, en betændt finger hæver op.

Hvorfor opsamles der ikke nok væske af lymfesystemet?

Hvis lymfesystemet er for dårligt til at opsamle væsken igen, ophobes væsken ligeledes i vævet. Det kan for eksempel ske, hvis man efter en operation har fjernet nogle lymfeknuder.