Gode råd til dig, der har problemer med sexlivet efter brystkræft

Problemer med sexlivet kan opstå både under og efter behandling for brystkræft og kan være fysiske, psykiske eller handle om relationen til ens partner. Sexolog og sygeplejerske Else Olesen forklarer:

Fysiske gener

Det kan være ting som, at man har generelt ubehag, lymfødem, smerter i operationsarret eller arret er hypersensitivt, så man slet ikke kan tåle berøring. Så er der også antihormonbehandling, hvor man bliver sat i kunstig overgangsalder. Det påvirker en med hedeture, humørsvingninger, tørre slimhinder og smerter eller ubehag ved samleje, og nogle oplever problemer med at opnå orgasme, fortæller Else Olesen.

Psykiske

Mange føler, at de mister deres kvindelighed. De kan få præstationsangst, fordi de er bange for ikke at leve op til det, de var før. Et sygdomsforløb påvirker også humøret. Nogle bliver depressive og har mange bekymringstanker. Man kan blive mere grådlabil og få mindre sexlyst, siger Else Olesen.

Relationen til partneren

Det kan være sårbart at tale med partneren om, fordi man er bange for den andens reaktion. Der kan også være en partner, som har lyst til at være sammen med den syge, men ikke har mod på det for ”Jeg kan jo ikke tillade mig det, når hun er så syg”. Den syge har måske lyst, men kan ikke få sig selv til at spørge, og partneren er bange for at presse på. Så opstår der et uhensigtsmæssigt hensyn, siger Else Olesen.

Find ud af, hvad der fylder mest for dig

Når man oplever seksuelle senfølger, er der forskellige ting, man selv kan gøre for at komme videre. I første omgang er det vigtigt at blive bevidst om, at seksualiteten er påvirket.

Else Olsen fortæller, at mange kvinder ikke er bevidste om de seksuelle senfølger, der opstår efter brystkræftbehandling, dels fordi de ikke kender til senfølgerne, fordi information om dem ofte er er mangelfuld.

Nogle slår det hen med, at det nok er naturlig overgangsalder, som man bare ”skal igennem”, og derfor søger de ikke hjælp. Mange føler det pinligt og skamfuldt at skulle italesætte, specielt hvis ikke de føler sig imødekommet af deres læge, siger Else Olesen.

Næste trin er at prioritere, hvad der er vigtigt. Det kan være behov for samtale om manglende intimitet, det kan være behandling af tørre slimhinder, eller det kan være parterapi i forhold til parforholdsproblemer.

Det kan du selv gøre

Oplevelsen af problemer og behovet for hjælp er forskelligt fra kvinde til kvinde. Måske kan seksuelle hjælpemidler og samtaler med sexolog være den rette hjælp til dig, hvis du har fået problemer i sexlivet under eller efter kræftbehandling. Else Olesen fortæller:

Bækkenbundstræning

Det er vigtigt, at man laver bækkenbundstræning, for det er med til at give en bedre kontakt til og kontrol med bækkenbunden. Træningen øger blodgennemstrømningen i området, og det styrker slimhinderne og er med til at gøre dem mere svampede, fugtige og robuste, fortæller Else Olesen og foreslår, at man eventuelt finder en fysioterapeut, der kan vejlede en i forhold til træning af bækkenbunden.

Glidecreme

Har man ubehag på grund af tørre slimhinder, er det en god idé at bruge glidecreme. Jeg vil altid anbefale silikonebaseret glidecreme. Den beskytter slimhinderne bedre og er mere drøj, så den holder længere. Den vandbaserede har tendens til at tørre ud, og man skal påføre mere undervejs, og det kan godt blive en fedtet affære, siger Else Olesen.

Dilatorsæt/stavvibrator

Kemo og strålebehandling påvirker også vævet i underlivet. Det falder sammen, bliver mindre fleksibelt, og så skal der mindre til, før man oplever blødning, smerter og ubehag ved samleje. Man kan bruge et dilatorsæt til gradvist at udvide skeden og vænne den til penetration. Det kan desuden bruges til at vedligeholde skeden. Man kan også bruge en almindelig stavvibrator, fordi vibrationerne stimulerer blodgennemstrømningen og er med til at gøre vævet mere modstandsdygtigt. Og så kan man risikere at få en orgasme, men det er de færreste, der har noget mod det, griner Else Olesen.

Lær den nye krop at kende

Et godt sted at starte er at udforske sin egen seksualitet og stimulere sig selv. Finde ud af ”Hvad kan jeg godt lide, og hvordan vil jeg gerne røres?” For når selv man ved det, så er det nemmere at invitere partneren med ind.For nogle kvinder er brysterne bare en enormt vigtig del af et aktivt sexliv, og når nu den her brystvortestimulering ikke længere er mulig, hvad kan jeg så gøre? Så må man prøve at finde andre steder. Skal man kildes bag ørerne, eller nusses på anklerne? Kroppen er én stor erogen zone, så det er bare et spørgsmål om at finde de ting, der fungerer.

Tal med din partner

For mange år tilbage kunne man se en note i journaler: “Partneren har set arret”. Selvfølgelig er det vigtigt, at partneren har set arret, men der er forskel på at se arret, når man skifter forbinding, og når man ligger i en intim situation og gerne vil føle sig feminin, og det skal være lækkert. Der er mange med brystkræft, der mister lyst til at være sammen med deres partner, fordi de er bange for, hvad partneren tænker om dem, siger Else Olesen og fortæller:Jeg har en veninde, der har fået fjernet brystet, og hun havde enormt svært ved at tale med partneren om det. Det, der gjorde forskellen, var en aften hvor de skulle til at dyrke sex, og parykken hang på et mannequinhoved på sengebordet, og på et tidspunkt faldt protesen ud af BH’en, og så sagde manden ”Nu mangler vi bare, at dine tænder falder ud”, og så kom de sådan til at grine. Det brød isen og gjorde, at de endelig kunne få talt om det.

Generelt opfordrer Else Olesen til, at man skruer ned for seksualiteten og op for intimiteten. Det betyder, at man dyrker det nære med kys, kram og berøring men drejer fokus væk fra, at det skal udvikle sig til sex.

Sådan får du hjælp

Oplever du problemer med sexlivet, som du har brug for hjælp til at løse, er der mulighed for at få hjælp på sexologiske klinikker rundt omkring i landet.

Få onkologerne eller mammakirurgerne til at henvise dig til sexologisk rådgivning, hvis der er behov for det. Egen læge kan også henvise dig. For nogle kommer senfølger af kræftbehandling umiddelbart efter behandlingen, men nogle kan opleve det årtier efter, og så er det en tur op til egen læge. Det er ikke noget med, at du er for gammel eller ikke syg nok, understreger Else Olesen.