Forsikring
Har du fået en brystkræftdiagnose, er det en god idé at tale med din forsikring. Mange er nemlig forsikret mod kritisk sygdom gennem deres pensionsselskab, sådan at man får udbetalt en sum penge, hvis man skulle blive ramt af for eksempel brystkræft.
Læs mere om forsikring ved kritisk sygdom her.
Nyhedsbrev
Nyhedsbrev om brystkræft
Netdoktor har et tema-nyhedsbrev kun om brystkræft
Her får du blandt andet vigtig viden om sygdommen og gode råd til hverdagen som brystkræftpatient.
Læs mere og tilmeld dig her
Transport til og fra sygehuset
Bor du over 50 kilometer fra sygehuset, kan du få betalt transporten, når du skal til og fra behandling. Du er også omfattet af transportgodtgørelsen hvis du er pensionist, eller hvis du ikke er i stand til at tage offentlig transport ind til sygehuset og hjem igen.
Læs mere om betaling af transportudgifter her.
Tilskud til medicin
Der findes forskellige former til medicintilskud. I de fleste tilfælde er det lægen, der skal søge om tilskuddet.
Du kan læse mere om forskellige tilskud til medicin her.
Tilskud til psykologsamtaler
Mange brystkræftpatienter og -pårørende kan have behov for at tale med en psykolog om sygdommen. Det kan man også få tilskud til. Man kan få dækket 60 procent af udgifterne til psykologen, og tilskuddet gælder 12 konsultationer.
Læs mere om tilskud til psykologsamtaler her.
Økonomisk hjælp til brystproteser efter operation
Som en del af behandlingen er man i nogle tilfælde nødt til at fjerne brystet helt eller delvist. Brystet kan efterfølgende erstattes af en protese. Det kan man også få økonomisk hjælp til. Dette tilskud søges ved hjælpemiddelafdelingen i kommunen. Du kan enten henvende dig direkte, eller tale med din læge eller dit behandlingssted om muligheden for økonomisk støtte til en brystprotese.
Nyhedsbrev
Nyhedsbrev om overgangsalderen
I Netdoktors nyhedsbrev kan du blandt andet få viden om, hvad der sker i kroppen under overgangsalderen.
Du kan også blive klogere på den nyeste behandling, og så kan du få gode og konkrete råd til, hvordan du kan håndtere gener og symptomer i overgangsalderen.
Tilmeld dig her
Tilskud til paryk eller anden hovedbeklædning
En kendt bivirkning til især kemo- og stråleterapi er hårtab. Hvis man har mistet sit hår under behandlingen, kan man få tilskud til paryk eller anden hovedbeklædning.
Tilskuddet er i 2024 på 4.179 kr. for paryk og 1575 kr. for anden hovedbeklædning.
Det er forskelligt fra hospital til hospital, hvordan de afregner. Derfor er det en god idé at spørge dit behandlingssted, hvordan proceduren er, inden du køber paryk eller hovedbeklædning.
Økonomisk hjælp til efterladte
Er du pårørende, kan du i nogle tilfælde få økonomisk hjælp, hvis din samlever eller ægtefælle dør af sin kræftsygdom. Er du folke- eller førtidspensionist, og var din samlever/ægtefælle også folke- eller førtidspensionist, så har du ret til at få udbetalt dennes pension i tre måneder efter dødsfaldet. Det kan du læse mere om her.
Det er i nogle tilfælde også muligt at få økonomisk hjælp til begravelsen. Beløbets størrelse afhænger af faktorer som formue, familieforhold og eventuelt ægtefælles formue. Du kan læse mere og søge om begravelseshjælp her.
Der er altså mange muligheder for at søge økonomisk støtte til alt fra medicin til transport og paryk, og det kan måske være med til at tage lidt af presset i hverdagen. Ovenstående er blot et udvalg af de muligheder, der findes.
Du kan læse Kræftens Bekæmpelses fulde liste over muligheder for økonomisk og juridisk hjælp her.
Kilder: Kræftens Bekæmpelse, Forsikringsguiden, Ældre Sagen og Borger.dk