Brystkræft

Hvad er brystkræft?

Et bryst består af en kirtel, som er lejret i fedt og bindevæv. Kirtelvævet kan danne mælk, som via udførselsgange udmunder på brystvorten.

Brystkræft opstår næsten altid i kirtelvævet eller i udførselsgangene. Fællesbetegnelsen for disse kræfttyper er karcinomer.

Symptomer på brystkræft

I de fleste tilfælde er det kvinden selv, som får mistanke om sygdommen. Typisk føler hun pludselig en knude eller anden form for uregelmæssighed i brystvævet i forbindelse med for eksempel selvundersøgelse af brystet, indsæbning af brystet under badning eller anden form for berøring af brystet. Der er i reglen ingen andre symptomer til stede, specielt er der ingen smerter eller påvirket almentilstand.

Foruden en knude kan der være andre, mere sjældne brystsymptomer, som bør medføre, at kvinden søger læge for nærmere udredning:

• En svag indtrækning eller rynkedannelse i huden.
• Klar væske eller blødning fra brystvorten. (Grønlig, gullig eller brunlig væske er ikke et faresignal).
• Sår på brystet eller visse eksemforandringer på brystvorten er forårsaget af en særlig form for brystkræft benævnt på engelsk "Paget's disease" i mangel af et dansk navn. Denne tilstand er forbundet med en underliggende brystkræft eller områder med forstadier til brystkræft.
• Hævede lymfeknuder i armhulen kan have mange – også godartede – årsager, men kan også være eneste symptom på brystkræft, der har spredt sig til lymfesystemet.
• Pludselig vækst og/eller rødme af et bryst hos den voksne kvinde.

Endelig forekommer der ikke-følelige kræftknuder i brystet, et fænomen, der i reglen opdages ved røntgen af brystet (mammografi). Her er der tale om kræftområder, som opdages så tidligt, at de endnu ikke kan føles udefra. Sådanne små knuder opdages naturligvis kun hos kvinder, der får foretaget billeddiagnostisk undersøgelse, for eksempel ved mammografiscreening.

Hvilke typer brystkræft findes der?

Brystkræft kan opstå forskellige steder i brystet. Hvis sygdommen er opstået i de celler, som sidder på indersiden af mælkegangene, kalder man den for et duktalt karcinom. Det er den mest almindelige form for brystkræft. Hvis sygdommen er opstået i selve kirtelvævet, kalder man det for et lobulært karcinom.

Duktalt og lobulært karcinom illustreret

Man betegner brystkræften som “invasiv”, hvis kræftcellerne vokser ind i det omgivende væv.

For at vælge den behandling, som er mest effektiv, må man desuden kigge på karakteren og udbredelsen af sygdommen samt hvilken type af kræftknude, der er tale om.

Brystkræft kan inddeles i undergrupper på baggrund af

• knudens hormonfølsomhed og følsomhed overfor et HER2 antistofeller på baggrund af
• knudens genprofil.

Cirka 80 procent af brystkræftknuder er hormonfølsomme, og cirka 13 procent har et protein på overfladen, der gør dem modtagelige for behandling med HER2-antistof (HER2 positiv brystkræft). Hvis kræften hverken er hormonfølsom eller følsom overfor HER2 antistof, kaldes det en triple-negativ brystkræft. Triple-negativ brystkræft udgør cirka 15 procent af alle brystkræfttilfælde.

Hvordan udvikler brystkræft sig?

Brystkræft udvikler sig ved, at en normal celle over tid udvikler forandringer (muterer). Normalt vil celler kun dele sig i det omfang, som skal til, for at kroppen fungerer, men når cellerne muterer, kan denne reguleringsmekanisme sættes ud af spil. Det leder til, at cellerne deler sig ukontrolleret, og efterhånden som der bliver flere og flere samler sig i grupper og bliver til knuder.

I lang tid kan celleforandringerne eller kræften være begrænset til selve kirtelvævet i en indkapslet form, kaldet in situ cancer. Det vil sige, at kræftcellerne ikke (endnu) har fået evnen til at invadere det omkringliggende væv, herunder lymfe- og blodkar.

Før eller siden, ofte efter år, kan kræftcellerne sprede sig ud i det omkringliggende støttevæv i brystet. På dette tidspunkt tales der om kræft i ordets egentlige forstand, kaldet invasiv cancer. Cancercellerne kan nu invadere kar og dermed sprede sig via lymfestrømmen eller via blodbanen. Der er på dette stadium risiko for, at kræftcellerne spreder sig til de nærliggende lymfeknuder, for eksempel i armhulen, og gennem blodbanen til de øvrige dele af kroppen. Der kan nu dannes dattersvulster i kroppens organer, de såkaldte fjernmetastaser.

Hvor mange får brystkræft?

Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder og rammer mindst en ud af ni danske kvinder. Der påvises omkring 4.700 nye tilfælde hvert år i Danmark, hvilket svarer til omkring 25 procent af alle kræfttilfælde blandt kvinder.

Brystkræft optræder i alle aldersgrupper, men den er ekstremt sjælden for kvinder under 25 år, hvor vi i Danmark kun ser i gennemsnit to tilfælde om året. Omkring 20 procent af tilfældene ses hos personer under 50 år, 50 procent i aldersgruppen 50 til 70 år, og de sidste 30 procent findes hos kvinder over 70 år.

Danmark er blandt de lande i verden, der har den højeste hyppighed af brystkræft. Hyppigheden stiger med alderen.

Hvornår er chancen for overlevelse bedst?

Sandsynligheden for at overleve brystkræft (prognosen) er afhængig af, hvor fremskreden sygdommen er på det tidspunkt, hvor den opdages. Jo tidligere i forløbet brystkræft opdages, des bedre er sandsynligheden for helbredelse.

Især spredning af kræftceller til armhulens lymfekirtler spiller en rolle. Endvidere er der forskel på, hvor hurtigt forskellige kræftknuder vokser, og hvor tilbøjelige de er til at sprede sig ud i kroppen. Også alder og behandlingsindsatsen har afgørende betydning for overlevelsen.

For kvinder uden spredning til lymfeknuderne er der omkring 90 procent chance for helbredelse. Og selvom sygdommen har spredt sig til lymfeknuderne, er der fortsat gode chancer for helbredelse. Dette afhænger af:

• svulstens størrelse,
• hvor aggressiv svulsten er
• hvor følsom svulsten er for det kvindelige kønshormon østrogen
• hvor hurtigt kræftcellerne deler sig

Fremtidsudsigterne kan også påvirkes af, om genet HER2, som er medvirkende til en øget kræftcellevækst, er til stede.

Overlevelsen er gennem de sidste 20 år blevet forbedret med cirka 50 procent ved at videreudvikle behandlingen, blandt andet gennem mere præcise kirurgiske indgreb, bedre strålebehandling og mere effektiv kemoterapi. Prognosen er de seneste år forbedret, således at man regner med, at en kvinde, der rammes af brystkræft, i dag har 75 procent chance for at overleve sygdommen.

Hvorfor får man brystkræft?

Selve årsagen til brystkræft er ukendt. Den stigende forekomst af brystkræft i Danmark skyldes først og fremmest ændringer i kvinders fødselsmønster, det stigende alkoholforbrug og den øgede forekomst af fedme og mangel på motion. Man har nemlig god viden om en række såkaldte risikofaktorer, der hver især øger risikoen for at udvikle brystkræft:

• Kønnet er en betydende risikofaktor, idet brystkræft først og fremmest ses hos kvinder. Kun omkring en halv procent af brystkræfttilfælde optræder hos mænd (cirka 25 om året i Danmark).
• Alder er også en risikofaktor, idet risikoen øges med stigende alder.
• En række såkaldte reproduktionsfaktorer spiller en rolle. Jo tidligere alder ved første menstruation (menarche) og jo senere, kvinden går i overgangsalder (klimakteriet), desto større risiko for at få brystkræft. Jo flere menstruationer jo større risiko.
• Kvinder, som enten ikke får børn eller får dem sent, har øget risiko.
• Brystkræft i det ene bryst øger risikoen for brystkræft i det andet bryst.
• Brystkræft kan optræde familiært og være direkte arvelig. Således anses i cirka fem procent af tilfældene brystkræft for at være genetisk betinget. Men hos 75 procent af patienterne optræder brystkræft "sporadisk", det vil sige uden slægtninge med samme sygdom.
• Hormonbehandling efter overgangsalderen øger risikoen for udvikling af brystkræft. Risikoen øges, jo længere behandlingen varer. Det ser ud til, at det er de såkaldte kombinationspræparater, der giver den største stigning i risiko for brystkræft, mens risikoen er mindre for det rene, kvindelige kønshormon østrogen.
• P-piller og hormonspiral øger risikoen for brystkræft. Dette er dog uden betydning hos unge kvinder under 30 år, hvor sygdommen er sjælden.
• Alkoholforbrug øger risikoen for brystkræft markant. Således øges risikoen med 7-10 procent per daglig genstand, og cirka hver syvende brystkræfttilfælde i Danmark kan tilskrives indtag af alkohol (uanset type).
• Inaktivitet øger risikoen for brystkræft formodentlig via påvirkning af østrogenniveauet i kroppen.
• Overvægt er en vigtig risikofaktor hos kvinder efter overgangsalderen. Årsagen er, at der dannes østrogen i fedtvævet, og jo mere fedtvæv, jo mere østrogen, som kan påvirke og stimulere brystkræftceller til at vokse.

En del faktorer, som er risikofaktorer for andre sygdomme, synes ikke at spille nævneværdig rolle for risikoen for brystkræft, herunder stress, depressioner, immunsvækkelse og rygning. Rygning giver til gengæld mangedoblet risiko for komplikationer til kirurgi og strålebehandling.

Hvordan stilles diagnosen?

Ved brystsymptomer er det vigtigt at søge læge, for at få afklaret årsagen. Det er vigtigt, at brystkræft opdages tidligt, da det giver større mulighed for helbredelse og mulighed for en mere skånsom behandling.

Lægen vil som regel optage en kort sygehistorie, hvor der spørges om :

• Knudens forbindelse til menstruationscyklus
• Hormonindtagelse
• Tidligere sygdomme i brystet
• Graviditet/amning
• Brystkræft i familien
• Slag eller stød kan give en knude i brystet, men øger ikke risikoen for brystkræft.

Triple-test

Efter denne samtale undersøges brystet med den såkaldte tripletest. Undersøgelse af en knude i brystet omfatter således i reglen tre led:

• Eftersyn og gennemføling af brystet: Brystet gennemføles meget omhyggeligt, en procedure, der kan være vanskelig, idet der ofte er uregelmæssigheder i kirtelvævet. Der kigges samtidig efter hudforandringer og indtrækninger.

• Billeddiagnostik (mammografi/ultralydsundersøgelse): Hvis lægen føler noget, vil han eller hun ofte henvise til billeddiagnostik, som udgøres af en røntgenundersøgelse, som kaldes mammografi , og/eller ultralydundersøgelse af brystet. Mammografi vil kun i særlige tilfælde udføres hos kvinder under 30 år. Dels vil tolkningen af billederne være vanskelig, dels er brystvævet hos yngre kvinder mere følsomt for den skadelige strålepåvirkning.

• Biopsi (vævsprøve): Det vil ofte være nødvendigt med en nåleprøve med udhentning af celler (finnålsbiopsi) eller en lille vævspølse (grovnålsbiopsi) fra knuden for at afgøre knudens art og dermed, hvorvidt der skal foretages en operation.Hvis alle undersøgelserne viser, at det er en godartet knude, behøver den normalt ikke fjernes. En sådan knude udgør ikke nogen kræftrisiko. Hvis der er usikkerhed om knudens natur (hvis tripletesten ikke er entydigt godartet), skal knuden bortopereres til mikroskopi-undersøgelse. En knude kan eventuelt også fjernes, hvis det er kvindens ønske for eksempel på grund af størrelsen, ømhed etc., selv om der ikke er mistanke om, at knuden er ondartet.

De fleste tilfælde af brystkræft diagnosticeres ved ovennævnte symptomer. Cirka en tredjedel opdages som en ikke-følelig knude ved mammografi.

Efter indførelsen af generelt tilbud om mammografiscreening for brystkræft, er andelen af kvinder med små, ikke-følelige kræftknuder blevet langt større, og i disse tilfælde, hvor knuden ikke kan føles, må diagnosen baseres på mammografi og biopsi alene.

Behandling af brystkræft

Behandlingen af brystkræft består først og fremmest af operation, hvor man fjerner kræftknuden og undersøger lymfeknuderne i armhulen for spredning. I de fleste tilfælde kan man bevare brystet. Det afhænger dog af, hvor stor kræftknuden er.

De fleste vil blive tilbudt medicinsk behandling efter operationen i form af strålebehandling, kemoterapi og/eller antihormonbehandling. I nogle tilfælde kan man også blive tilbudt kemoterapi forud for operationen. Formålet med dette er at mindske kræftknuden og gøre operationen mindre omfattende.

Du kan læse mere om behandling af brystkræft i artiklen Behandling af brystkræft med operation

Læs også Pakkeforløb for brystkræft - pjece for patienter og pårørende fra Sundhedsstyrelsen.