Annonce
Bøger

Det midtjyske Rigshospital

"Viborg kan ikke være interesseret i, at der kommer flere smaa sygehuse rundt om Amtet, men maa være interesseret i, om Viborg Sygehus kunde udvikle sig til et Jysk Rigshospital." Sådan sagde sygehusbestyrelsesmedlem Viggo Aggerholm på et møde i byrådet i 1935. Ambitionerne på Viborg Sygehus' vegne fejlede bestemt ikke noget. De matchede byens markante selvforståelse i mellemkrigstiden, og de kom ikke ud af det blå. Viborg havde siden 1889 været en meget væsentlig sygehusby, hvor patienter kom langvejsfra for at blive behandlet. Viborg Amt var langt op i det 20. århundrede blandt de amter, der brugte flest penge på sygehusvæsenet, og Viborg Sygehus blev fra omkring 1990 også det ubestridte hovedsygehus i amtet samt et af de højest specialiserede sygehuse uden for universitetsbyerne.

'Det midtjyske Rigshospital' er den første brede fremstilling om Viborg Sygehus' historie. Det er en historie om, hvordan sygehuset udviklede sig fra at være et sted, ingen ønskede at komme i kontakt med, til at være et helt centralt omdrejningspunkt i velfærdsstaten.


Peter H. Iversen, Det midtjyske Rigshospital, Viborg Museum, 248 sider.


Se oversigt over kulturstof

Sidst opdateret: 25.07.2019

Annonce