Jeg vil ikke tilbage
Dag 42 - 335 indlagte
Nede i børnehaven mellem afspærringstapen står foråret og springer ud i sig selv.
Da Danmark lukker ned onsdag 11. marts 2020, som en del af indsatsen for at begrænse smittetrykket med COVID-19, begynder et digter-jeg at skrive ét digt om dagen i 80 dage. Digtene samler sig langsomt til et manuskript og bliver et arbejde, der også giver struktur til døgnets udflydende timer.
Digtsamlingen Jeg vil ikke tilbage af Caspar Eric er resultatet af det arbejde. Det er digte om omsorg, angst, kriser, fællesskab, kærlighed, løfter, brudte løfter, om de smukkeste dage og de værste dage. Og om en verden, der med et virker forandret.
Caspar Eric siger om sin nye bog:
"Da vi gik i lockdown, mærkede jeg et stort personligt behov for at skrive hver dag og for at forsøge at forstå alt det nye, der skete. Men langsomt begyndte jeg også at tænke digtene som måder at huske nogle af de erfaringer, der ret hurtigt virkede til at falme - solidariteten med de svage, lysten til til forandringer er måden, vi lever sammen på. Jeg tror, at poesi kan være med til at fastholde tiden og få os til at tænke over alle de forbindelser, vi indgår i globalt og privat - både de vidunderlige og de skræmmende, som nu virker uomgængelige".
Jeg vil ikke tilbage låner blandt andet fra dagbogsgenren, men er ikke en dagbog, fastslår Caspar Eric.
"Når hvert digt har en dag, har det i højere grad at gøre med den måde, vi konstant og især i krisetider fører alle mulige regnskaber og forsøger at finde mening i de halve logikker. Men frem for alt er min bog poesi. Til gengæld nikker de 80 dage til Jules Vernes klassiker. Jeg havde meget en følelse af, at verden var gået ud af hak, og at vi var dømt til at sidde stille som en slags omvending af den industrioptimisme og rejselyst, der er i Jorden rundt i 80 dage. At noget er ude af hak er en meget grundlæggende poetisk erfaring, mener jeg."
Caspar Eric, Jeg vil ikke tilbage, Gyldendal
Sidst opdateret: 05.11.2020