Den medicinske behandling af depressioner er især rettet mod to af signalstofferne i nervesystemet - noradrenalin og serotonin.
Formålet med medicinen er bl.a. at forøge mængden af stofferne, som virker ved at overføre signaler mellem nervecellerne, enten ved at forhindre at de nedbrydes eller fjernes, eller ved at virkningen af dem forstærkes. Læs mere om dette her. Nyere forskning har imidlertid vist, at disse lægemidler påvirker hjernen på flere andre måder. Blandt andet mindsker de mængden af stresshormon (cortisol) i blodet.
Monoaminooxidasehæmmere MAO-hæmmere
MAO-hæmmere er effektive midler mod depression, men da de forliges meget dårligt med en del anden medicin, skal de anvendes med omtanke. Oftest anvendes de kun hvis andre midler ikke giver tilstrækkelig virkning.
Midlerne nedsætter virkningen af et enzym, som medvirker til nedbrydningen af en række signalstoffer i nervesystemet, især dopamin, noradrenalin og serotonin.
MAO-hæmmere opdeles i de såkaldte irreversible, non-selektive MAO-hæmmere, som virker i lang tid og på en række stoffer, og reversible, selektive MAO-hæmmere, som virker i kortere tid og mod færre stoffer.
Tricykliske antidepressionsmidler
Disse midler virker ved at forhindre at signalstofferne fjernes fra mellemrummet mellem nervecellerne.
Midlerne anvendes mod forskellige former for depression, og desuden mod visse tilfælde af smerter (såkaldt neurogene smerter).
Tetracykliske antidepressionsmidler
Ved at blokere for den hæmmende virkning af noradrenalin tilbage på den nervecelle, som frigiver stoffet, får disse midler nervecellerne til at frigive endnu mere noradrenalin.
Samtidigt blokeres for nedbrydningen af serotonin, så mængden af dette stof også er øget.
Serotonin-øgende antidepressionsmidler (Selektive serotoningenoptagelseshæmmere SSRI)
Disse midler blev populært kendt som "lykkepiller" da de kom frem i 80'erne. Det er imidlertid en rigtig dårlig betegnelse, fordi man ikke bliver lykkelig af dem. Derimod hjælper de på en sygelig depression.
Ved at blokere for genoptagelsen af serotonin tilbage til den nervecelle, som frigiver stoffet får disse midler nervecellerne til at frigive endnu mere serotonin.
Midlernes virkning er begrænset til nervecellerne i hjernen, og deres bivirkninger er i forhold til de tidligere midler almindeligvis lette. De er dog ikke så anvendelige til meget svære former for depression, men de kan desuden anvendes mod andre psykiske lidelser, som for eksempel angst og spiseforstyrrelser.
Nye retningslinjer ved brug af det virksomme stof Citalopram
Noradrenalin-øgende antidepressionsmidler (Selektive noradrenalingenoptagelseshæmmere NaRI)
Virker som de forrige midler, blot mod signalstoffet noradrenalin. Effekten er dog som regel svagere end for de andre typer præparater.
Serotonin og noradrenalin-øgende antidepressionsmidler (SNRI eller Dual-action)
Midlerne har forskellig virkningsmekanisme, men resultatet ved anvendelsen er at mængden af både serotonin og noradrenalin øges.
Lithiumsalte
Lithium anvendes som forebyggelse i kombination med andre antidepressionsmidler (oftest tricykliske) mod bipolar sygdom og ved anfald af manier.
Virkningen er ikke klarlagt, men skyldes nok indvirkning på kemiske systemer, hvor noradrenalin, serotonin og dopamin er involveret.