Brevkasse

Spørgsmål   Muskler, led og knogler

Spørgsmål: Hvad er 'Impingement' i skulderen?

Kære Netdoktor,

Jeg har fået stillet diagnosen 'Impingement'. Smerterne i min skulder startede for ca. 3 mdr. siden, men de er blevet meget værre med tiden. Jeg kan nu ikke bruge armen til ret meget, fordi det gør så ondt. Smerterne kommer fra skulderen og trækker ud i armen - både ved en almindelig bevægelse, ved en hurtig bevægelse og uden brug af armen f.eks om natten.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad 'Impingement' er.

Med venlig hilsen en spørger.

Svar:

Kære spørger,

' Impingement' eller 'kollisionssyndrom' er en lidelse, hvor der af en eller anden årsag ikke er plads nok i skulderen, til den bevægelse der løfter armen op til siden - noget forenklet forklaret. Ledhovedet på overarmen kommer til at klemme på noget under det fremspring der er på skulderbladet, lige over skulderleddet. Årsagen hertil kan være forskellig.

I mange tilfælde, skyldes det, at der er kommet irritation i en slimsæk, der er placeret på dette sted. Derved bliver slimsækken forstørret og pladsen i rummet bliver mindre. Når armen løftes kommer slimsækken i klemme og gør ondt. Lidelsen kan også skyldes, at man som led i en begyndende slidgit i leddet har udviklet nogle små knogleudvækster på undersiden af knoglefremspringet. Derved formindskes pladsen til ledhovedets bevægelse også. En tredie mulighed kan være en svækkelse af muskulaturen i skulderleddet. Hvis denne muskulatur svækkes bevæger overarmens ledhoved sig mere ujævnt end normalt og kan komme op mod undersiden af knoglefremspringet.

Hyppigst er det især ved brug af armen at der er smerteproblemer. Man kan efterprøve diagnosen ved at sprøjte noget lokalbedøvelse ind i leddet og se om patienten bliver smertefri. Røntgen, MR-scanning eller ultralyd kan være med til at stille diagnosen/forklare årsagen.

Behandlingen må rette sig efter årsagen og kan f.eks. være indsprøjtning af binyrebarkhormon eller evt. operation.

Med venlig hilsen

Hans Gad Johannsen

speciallæge i ortopædkirurgi.


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Jeg har ondt i læg- og lårmuskler. Hvad kan det skyldes?

2027-12-20 | 00:00

Kan et nyt korsbånd give bedre stabilitet?

2027-02-20 | 00:00

Hvad skyldes mine knæsmerter?

2025-07-13 | 00:00

Fortolking af røntgen af skulderen

2024-06-28 | 17:20

vedr. diagnosen: nekrose i ve. hofte

2024-10-16 | 16:43

Piskesmæld - behandling

2024-10-17 | 11:12

Diskusprolaps/diskusprotrusion og CRP forhøjelse

2024-09-12 | 18:27

Blokade

2024-06-22 | 21:35

Smerter i fod ved aktivitet

2024-07-24 | 21:24

Kan man fjerne gangsmerter ved at sænke sit kolesteroltal?

2023-06-28 | 16:41

Hoftesmerter efter træning

2023-02-21 | 14:21

Skal jeg leve med fortsatte smerter efter brækket håndled?

2023-01-5 | 22:34

Skal der gips på et sent opdaget brud?

2022-12-30 | 09:39

Mit knæ gør ondt både før og efter træning

2022-11-3 | 23:37

Bør man varme op efter brug af ispose?

2022-09-15 | 11:41

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.