Brevkasse

Spørgsmål   Muskler, led og knogler

Spørgsmål: Hvad gør jeg ved en bakercyste?

Kære Netdoktor

Jeg har smerter i min knæhase. Min læge mener det er noget som hedder en bakercyste. Hvad er en bakercyste, og hvad kan jeg gøre ved smerterne?

Med venlig hilsen en spørger.

Svar:

Kære spørger,

En Bakercyste er en væskefyldt udposning på ledkapslen omkring knæleddet.

Der dannes varierende mængder væske inde i vores knæled, afhængig af hvor meget vi bruger det, og om der er småskader i knæet mv. Nogle gange er denne væskemængde så stor, at ledkapslen udvidder sig og presses ud gennem et svagt punkt i knæhasen. Dette kaldes en bakercyste.

Du vil sikkert have bemærket, at cystens størrelse afhænger af, hvor meget du bruger benet. Selve cysten kan give lidt ubehag, men den kræver i sig selv ingen behandling, medmindre den bliver så stor, at den trykker på nerverne og blodårerne i benet. Men dette er ret sjældent.

Cysten skal ses som udtryk for, at der sandsynligvis er en eller anden form for skade i dit knæ. Det kan være en meniskskade eller en bruskskade. I disse situationer danner knæet ofte mere ledvæske end normalt, fordi skaden skaber en irritation i knæet. Det samme kan ske ved begyndende slidgigt. Ofte vil det være sådan, at hvis man har en skade der kan "repareres", så falder cysten til ro efterfølgende. Det er altså således sjældentcysten i sig selv der kræver behandling.

Man kan godt fjerne bakercysten operativt, men det er et forholdsvist stort indgreb, hvor man skal åbne på bagsiden af knæet og fjerne cysten samt reparere defekten i ledkapslen. Man skal tænke sig godt om, inden dette indgreb foretages, og man skal i hvert fald forinden have prøvet at finde og behandle årsagen til bakercysten.

Med venlig hilsen

Hans Gad Johannsen

Speciallæge i ortopædkirurgi


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Jeg har ondt i læg- og lårmuskler. Hvad kan det skyldes?

2027-12-20 | 00:00

Kan et nyt korsbånd give bedre stabilitet?

2027-02-20 | 00:00

Hvad skyldes mine knæsmerter?

2025-07-13 | 00:00

Fortolking af røntgen af skulderen

2024-06-28 | 17:20

vedr. diagnosen: nekrose i ve. hofte

2024-10-16 | 16:43

Piskesmæld - behandling

2024-10-17 | 11:12

Diskusprolaps/diskusprotrusion og CRP forhøjelse

2024-09-12 | 18:27

Blokade

2024-06-22 | 21:35

Smerter i fod ved aktivitet

2024-07-24 | 21:24

Kan man fjerne gangsmerter ved at sænke sit kolesteroltal?

2023-06-28 | 16:41

Hoftesmerter efter træning

2023-02-21 | 14:21

Skal jeg leve med fortsatte smerter efter brækket håndled?

2023-01-5 | 22:34

Skal der gips på et sent opdaget brud?

2022-12-30 | 09:39

Mit knæ gør ondt både før og efter træning

2022-11-3 | 23:37

Bør man varme op efter brug af ispose?

2022-09-15 | 11:41

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.