Svar:
Jeg kan godt forstå tanken om at osteoporose kun skulle nedarves fra mor til datter, men sådan er det nu ikke. Der findes ganske vist sjældne knoglesygdomme, som har kønsbunden arvegang, men hvad angår knogleskørhed ser der ud til at være tale om en helt "almindelig" arvegang, hvor man kan arve en risiko for sygdommen i samme omfang fra slægtninge på moderens og faderens side.
Som du måske ved, kender man kun en lille del af de - formentlig mange - gener som forårsager en øget risiko for knogleskørhed. Der findes derfor ingen anvendelige "genetiske tests" som i dag kan sige noget af betydning om risikoen for at få knogleskørhed. Der er ganske vist fundet en hel del gener, som er hyppigere hos patienter med knogleskørhed, men de forklarer kun en ret beskeden del af arveligheden. Det er sandsynligt, at en betydelig del af den arvelige indflydelse på knoglemassen sker gennem de gener som bestemmer, om man er høj eller lav, eller kraftigt/spinkelt bygget. Det ser også ud til at betydningen af arv for knoglemassen er lidt mindre hos ældre mennesker end hos yngre. Hos den ældre har miljø- og livsstilsfaktorer haft mulighed for at påvirke knoglerne gennem mange år, således at selv en gunstig arv f.eks ikke helt kan kompensere for mange års tobaks- eller alkoholforbrug. Kommer man ud af en familie med hyppig knogleskørhed vil det under alle omstændigheder være en god ide at følge de "sunde råd" om en knoglevenlig livsstil, herunder at sørge for et fornuftigt kalkindtag og motion, samt undgå rygning og overforbrug af alkohol.
Med venlig hilsen
Bo Abrahamsen, læge, Ph.D.