Brevkasse

Spørgsmål   Muskler, led og knogler

Spørgsmål: Hvorfor har jeg stadig smerter syv måneder efter brud på benet?

Kære Netdoktor,

Jeg brækkede skinnebenet i januar lige under knæet, og benet fik vi selv skubbet på plads (til springgymnastik). Jeg kom hurtigt til lægen, som ikke mente, at det skulle opereres.

Jeg fik en skinne på i seks uger. Da jeg kom til kontrol tre uger efter, har bruddet rykket sig lidt, og jeg skal derfor opereres. Lægen kunne ikke gøre meget, da det var groet for meget sammen. Han satte dog en skrue i for at holde det på plads.

Benet fungerede fint efter seks uger på krykker efter operationen,og det kunne bøjes og strækkes helt. Jeg kunne langsomt påbegynde genoptræningen.

Nu er der gået syv måneder, og jeg kan stadig ikke løbe 3 kilometer eller springe til springgymnastik i halvanden time uden at få ondt og ømhed i flere dage efter. Det generer mig helt vildt, for jeg føler ikke, at jeg er på toppen endnu.

Vil min ømhed forsvinde? Kan jeg gøre noget for at dæmpe det? Er det normalt at gå med smerter så længe?

Venlig hilsen

En spørger

Svar:

Kære Spørger,

Det er lidt svært at svare på ud fra dit brev. Sidder smerterne i bruddet eller i knæet? Der kan jo godt være kommet en anden belastning på knæet efter bruddet, hvis stillingen ikke er helt normal.

Det er ikke unormalt at du har smerter ved de aktiviteter, du beskriver. Der kan faktisk godt være smerter i nogle år, og måske vil du altid kunne mærke en lille smule.

Det er muligt, at skruen generer lidt, og du skal have denne fjernet igen. Der skal dog gerne gå mindst ét år efter, du har fået den sat i. Du kan ikke gøre så meget for at dæmpe smerten. Du kan selvfølgelig tage noget smertestillende, men jeg går ikke ud fra, at det er dét, du tænker på.

Det eneste, du kan gøre, er at afpasse din aktivitet efter smerterne. Hvis smerterne fortsætter, så tal med din læge om at få en henvisning til ortopædkirurgerne med henblik på at vurdere, om du eventuelt skal have fjernet skruen.

Med venlig hilsen

Hans Gad Johansen,

Speciallæge i ortopæd- og idrætskirurgi


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Jeg har ondt i læg- og lårmuskler. Hvad kan det skyldes?

2027-12-20 | 00:00

Kan et nyt korsbånd give bedre stabilitet?

2027-02-20 | 00:00

Hvad skyldes mine knæsmerter?

2025-07-13 | 00:00

Fortolking af røntgen af skulderen

2024-06-28 | 17:20

vedr. diagnosen: nekrose i ve. hofte

2024-10-16 | 16:43

Piskesmæld - behandling

2024-10-17 | 11:12

Diskusprolaps/diskusprotrusion og CRP forhøjelse

2024-09-12 | 18:27

Blokade

2024-06-22 | 21:35

Smerter i fod ved aktivitet

2024-07-24 | 21:24

Kan man fjerne gangsmerter ved at sænke sit kolesteroltal?

2023-06-28 | 16:41

Hoftesmerter efter træning

2023-02-21 | 14:21

Skal jeg leve med fortsatte smerter efter brækket håndled?

2023-01-5 | 22:34

Skal der gips på et sent opdaget brud?

2022-12-30 | 09:39

Mit knæ gør ondt både før og efter træning

2022-11-3 | 23:37

Bør man varme op efter brug af ispose?

2022-09-15 | 11:41

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.