Svar:
Teoretisk set kan man godt operere dine ben, men det er bestemt ikke noget lille indgreb. Det kræver bl.a., at man skal "mejsle noget af dine knogler". Man kan heller ikke rette benene op ubegrænset.
Hvis ikke du har nogle gener på nuværende tidspunkt, synes jeg ikke, du skal overveje at blive opereret. Jeg kan ikke sige, du har større risiko for rygproblemer. Du har måske lidt øget risiko for at din knæskal kan gå af led i forbindelse med "kontaktsport/kraftigere belastning med vrid". Men der er heller ikke garanti for, at en operation vil forløbe uden problemer.
Mit råd er altså, at hvis du fungerer uden problemer med knæene, så glem alt om operation.
Med venlig hilsen
Hans Gad Johannsen, speciallæge i ortopædisk kirurgi