Kære Netdoktor
Det drejer sig om vores datter på 13 år, der er 165 cm høj og vejer 47 kg. Hun fik menstruation for første gang for ca. et år siden, den er endnu ikke stabil. Hun er en pige, der til dagligt trives fagligt som socialt og hun har hidtil ikke haft de store fysiske problemer. Det sidste års tid har hun dog haft ømme led i arme og ben, men det har vores egen læge vurderet, var på grund af hendes hårde træning (hun træner taekwondo fire gange om ugen, hvilket er hårdt for leddene). Problem: Vi har lige opdaget ved et tilfælde, at den nederste del af hendes ryg er vokset skævt, hendes hofte sidder også skævt, umiddelbart ser det ud til at hendes ben er lige lange. Vores egen læge har henvist os til røntgen og samtale med en specialist, men mener ikke, der er nogen behandlingsmuligheder (udover operation). Tidligere brugte man også som behandling af skæv ryg korset. 1) Er der nogen behandlingsmuligheder for skæv ryg og hofte? 2) Kan man gøre noget for at forhindre endnu mere skævhed i ryg og hofte? 3) Kan man via træning styrke ryg og hofte, eller slider man bare endnu mere på disse?
Med venlig hilsen en spørger