Brevkasse

Spørgsmål   Muskler, led og knogler

Spørgsmål: Min mor har sklerose, hvad kan hun gøre for at ikke miste evnen til at gå?

Kære Netdoktor

Mit spøgsmål handler ikke om mig selv men min mor. Hun har lige fået stillet diagnosen sklerose. Efter hun igennem mange år har haft problemer med benene. Det var først denne sidste gang hvor hendes evne til at gå stort set var væk og hun blev ufattelig svimmel, at de undersøgte hende grundigt og nu har givet hende diagnosen sklerose. Her vil jeg sige at jeg har læst om de start symptomer i har beskrevet her på siden, og de minder meget om det min mor har haft. Hun har også haft svære smerter. Det er ved at være nogen måneder siden symptomerne startede. Men mit enlige spørgsmål er, hvad kan hun andet en fysioterapisk behandling, gøre for at forbedre sin situation? Og hvad kan hun ellers gøre for ikke at miste gå evnen i så mange år som muligt? Andet spørgsmål hvad skal antidepressiv medicin gøre godt? Vi undrer os meget over at hun har fået det og ønsker nu at vide hvad de kan gøre godt. Har nemlig ikke læst at det er noget man normalt for ved sklerose.

Med venlig hilsen en spørger

Svar:

Kære Spørger

Først og fremmest, håber jeg, at din mor er i kontakt med en neurolog som kan varetage og rådgive hende vedr. behandlingen af hendes sygdom. Du beskriver, at din mor har haft symptomer i flere omgang og at de nu er værre end tidligere. Det kunne tyde på, at hun har det man kalder "atakker". Der findes medicin man kan give til at prøve at mindske graden af et attak, ligesom der findes medicin til at prøve at dæmpe sygdommen. Der findes desværre ikke medicin der kan helbrede sygdommen. Forløbet kan være vanskeligt at forudsige. Du beskriver, at din mor har smerter. Man bruger faktisk antidepressiv medicin i behandlingen af smerter der er udløst fra nervesystemet. Ved sclerose er der hos nogle smerter som udløses fra nervesystemet, og hos disse vil man ofte prøve at afhjælpe smerterne med bl.a. antidepressiv medicin. Der findes ikke noget specielt din mor kan gøre ud over fysioterapi. Hvis hun har energi til det, kan hun godt lave forskellige former for træning, som hun har lyst til. Det vil alt sammen vil hjælpe på hendes velbefindende. Inden hun går i gang med en evt. træningsform, bør hun lige rådføre sig med fysioterapeuten eller sin læge om hvor meget/hvor hårdt hun må træne.

Med venlig hilsen

Hans Gad johannsen

Speciallæge i ortopædkirurgi og idræt


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Jeg har ondt i læg- og lårmuskler. Hvad kan det skyldes?

2027-12-20 | 00:00

Kan et nyt korsbånd give bedre stabilitet?

2027-02-20 | 00:00

Hvad skyldes mine knæsmerter?

2025-07-13 | 00:00

Fortolking af røntgen af skulderen

2024-06-28 | 17:20

vedr. diagnosen: nekrose i ve. hofte

2024-10-16 | 16:43

Piskesmæld - behandling

2024-10-17 | 11:12

Diskusprolaps/diskusprotrusion og CRP forhøjelse

2024-09-12 | 18:27

Blokade

2024-06-22 | 21:35

Smerter i fod ved aktivitet

2024-07-24 | 21:24

Kan man fjerne gangsmerter ved at sænke sit kolesteroltal?

2023-06-28 | 16:41

Hoftesmerter efter træning

2023-02-21 | 14:21

Skal jeg leve med fortsatte smerter efter brækket håndled?

2023-01-5 | 22:34

Skal der gips på et sent opdaget brud?

2022-12-30 | 09:39

Mit knæ gør ondt både før og efter træning

2022-11-3 | 23:37

Bør man varme op efter brug af ispose?

2022-09-15 | 11:41

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.