Brevkasse

Spørgsmål   Muskler, led og knogler

Spørgsmål: Mit knæ er slidt ned - skal jeg vælge protese eller ledvæske-indsprøjtning?

Kære Netdoktor,

Jeg er lige blevet kikkertopereret for 2. gang og har et knæ som en 80-årig, dvs brusken mellem mine knogler er forsvundet. Nu skal jeg tage stilling til, om jeg vil have ledvæske (Hyalgan) sprøjtet ind i knæet eller have en delprotese eller et nyt knæ. Jeg har meget svært ved at overskue, hvad der vil være det bedste for mig. Jeg har nu lagt mine kostvaner om og arbejder på at tabe mig nogle kilo, da jeg er lidt overvægtig.

Men nu til mit spørgsmål: Kan man kun få Hyalgan sprøjtet ind 5 gange altså 5 sprøjter samtidig og så gentaget 5 gange så det ialt bliver 25 sprøjter, eller kan dette fortsætte resten af mit liv? -Og skal jeg vælge indsprøjtningerne eller protesen?

Med venlig hilsen en spørger.

Svar:

Kære spørger,

Ifølge anvisningerne på Hyalgan kan man få en indsprøjtning ugentligt i 3-5 uger, altså 3-5 indsprøjtninger. Denne række af indsprøjtninger kan gentages i alt 5 gange med 6 måneders mellemrum.

Hvis din brusk er så ødelagt, som du skriver, er det ikke sikkert, at du vil have glæde af Hyalgan. Jeg synes højst, du skal prøve én periode, og ikke gentage indsprøjtningen, hvis den ikke har overbevisende effekt.

Du er ikke så gammel, så en delprotese vil være at foretrække for dig, hvis det kan lade sig gøre. Du kan forvente at skulle have protesen skiftet på et tidspunkt, når du ikke er ældre. Om du kan nøjes med en delprotese, afhænger af, hvor slidt dit knæ er.

Et knæ består af et indvendigt (medialt, på indersiden) ledkammer og et udvendigt (lateralt/på ydersiden) ledkammer. Derudover kan der også være slidtage mellem knæskallen og lårbensknoglen. Hvis det kun/hovedsageligt er dit indvendige ledkammer der er slidt, skal du have en delprotese. Hvis du er fyldt med slidtage overalt, skal man nok overveje en helprotese/"nyt knæ"

Jeg håber dette besvarer dit spørgsmål.

Med venlig hilsen

Hans Gad Johannsen

Speciallæge i ortopædkirurgi.


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Jeg har ondt i læg- og lårmuskler. Hvad kan det skyldes?

2027-12-20 | 00:00

Kan et nyt korsbånd give bedre stabilitet?

2027-02-20 | 00:00

Hvad skyldes mine knæsmerter?

2025-07-13 | 00:00

Fortolking af røntgen af skulderen

2024-06-28 | 17:20

vedr. diagnosen: nekrose i ve. hofte

2024-10-16 | 16:43

Piskesmæld - behandling

2024-10-17 | 11:12

Diskusprolaps/diskusprotrusion og CRP forhøjelse

2024-09-12 | 18:27

Blokade

2024-06-22 | 21:35

Smerter i fod ved aktivitet

2024-07-24 | 21:24

Kan man fjerne gangsmerter ved at sænke sit kolesteroltal?

2023-06-28 | 16:41

Hoftesmerter efter træning

2023-02-21 | 14:21

Skal jeg leve med fortsatte smerter efter brækket håndled?

2023-01-5 | 22:34

Skal der gips på et sent opdaget brud?

2022-12-30 | 09:39

Mit knæ gør ondt både før og efter træning

2022-11-3 | 23:37

Bør man varme op efter brug af ispose?

2022-09-15 | 11:41

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.