Kære Netdoktor
Min kæreste har brækket tommelfingerens rodled for 7 uger siden. Han har gået med smerte hele tiden og det er først nu, at de fik konstateret bruddet på røntgen og fik sat gips på.
Er der chance for at gipsen kan hjælpe fingeren med at hele når der er gået 7 uger siden bruddet? Eller bør man operere fingeren?
Mvh En spørger
Hans Gad Johannsen
Overlæge og speciallæge i ortopædisk kirugi
Besvaret: 2023-01-17
Svar:
Kære Spørger
Jeg tænker man på røntgen har set at stillingen i bruddet er sådan at man kan ”nøjes med” at gipse bruddet.
Der er bestemt en chance for at det heler. Smerterne har bl. a. været fordi bruddet ikke er blevet holdt i ro
Man skal ikke starte med at operere. Dette kan man gøre hvis det evt. viser sig at bruddet ikke heler eller hvis stillingen ændrer sig.
Med venlig hilsen
Hans Gad-Johansen, speciallæge i ortopædkirurgi