Svar:
Kære Spørger
Man kan godt have sovende fornemmelse i fingrene ind imellem, hvis man har skulderproblemer, ligsom visse nervepåvirkninger ved håndleddet kan give ubehag op i skulderen. Men både tidsmæssigt og symptommæssigt virker det ikke som om, der er nogen sammenhæng mellem din tommelfinger og dine skuldre.
Du skriver ikke, hvilket job du har, men der kunne være sammenhæng mellem job med belastning af skuldrene og dine symptomer. Især hvis du arbejder med armene meget over vandret. Det kunne lyde som om, du har fået en irritation i en slimsæk i din skulder. Det kan ihvert fald give de problemer du beskriver.
Du kan også være ved at udvikle en såkaldt " frossen skulder ". Men du bliver nødt til at tale med din læge om det, hvis du ønsker gjordt noget ved problemet. Du vil eventuelt blive henvist til en ultralydsscanning . Her kan man se om din slimsæk er hævet og irriteret. Hvis det er tilfældet, vil man også kunne give dig en indsprøjtning, mens man scanner dig.
Du kan også få et træningsprogrem, som består af ganske få øvelser.
Med venlig hilsen
Hans Gad Johannsen, speciallæge i ortopædisk kirurgi