Annonce

Billige solbriller kan skade øjnene

Solbriller kan være dyre, og derfor vælger mange en billig udgave. Men billige solbriller beskytter ofte ikke mod UV-stråler og kan derfor være skadelige for øjnene.

De fleste ved, at solen skader huden, men vores øjne er faktisk mere udsatte overfor solens skadelige stråler, end huden er. Dog ejer mange sikkert et par billige solbriller, som kan bruges uden frygt for at miste dem under en livlig badetur.

Men ved at bruge et par billige solbriller “snyder” du dine øjne til at tro, at de er beskyttet mod solens UV-stråler uden, at de egentlig er det. Mange, særligt billige, solbriller har nemlig ikke et filter mod solens stråler.

Når du køber nye solbriller, hvadenten de er billige eller dyre, skal du derfor holde øje med, om de har et CE- eller UV400-mærkat.

Læs også: Briller og kontaktlinser

Billige solbriller "snyder" øjnene

Når vi bevæger os ud i solen, forsøger øjet at forsvare sig mod solens UV-stråler ved automatisk at knibe sig sammen og gøre pupiller små, så mindre lys rammer dem.

Et par billige solbriller har ofte kun farvet glas, som ikke indebærer et filter, der skærmer øjnene mod solens stråler. Det farvede glas mørklægger øjnene og snyder dem således til at tro, at de er beskyttet mod de farlige stråler.

Derfor holder øjnene automatisk op med at kompenserer for solen, og strålerne kan på den måde gå lige ind i dine forsvarsløse øjne.

3 gode råd om solbriller

  1. Brug solbriller med UV-beskyttelse: Når du køber et par nye solbriller, er det egentlig underordnet, om de er billige eller dyre. Det vigtigste er, at de har et CE- eller UV400-mærkat, som er et løfte om, at de beskytter øjnene mod solens stråler.

  2. Brug solbriller hele året: Selv på de halvgrå efterårsdage er øjnene stadig udsat for UV-stråling, og du bør derfor bruge solbriller hele året rundt, når solens er fremme.

  3. Pas på de farlige timer: Vær ekstra opmærksom på, at have solbriller på først på formiddagen og sidst på eftermiddagen. Her står solens nemlig lavere på himlen, og det er derfor lettere at komme til at kigge direkte på den.

Få flere nyheder om sundhed her


Kilder: Optiker Frank, Din optik og Synoptik.

Sidst opdateret: 31.07.2018

Annonce