Fakta om ultralydsundersøgelse af øjnene
- Med en ultralydsundersøgelse kan øjenlægen se på en skærm, om der er sygdomsmæssige forandringer i øjet.
- Der er ingen bivirkninger ved undersøgelsesmetoden.
- En ultralydsundersøgelse foretages med lydbølger. Lydbølgerne kastes tilbage, når de rammer noget og dette ekko kan ved hjælp af avanceret teknologi omdannet til et billede på en skærm.
- Ultralydsundersøgelser af øjnene bruges blandt andet forud for operation for grå stær og til at påvise svulster eller nethindeløsning.
Hvad er en ultralydsundersøgelse af øjnene?
Ultralydsscanninger hører til blandt de meget brugte undersøgelsesmetoder overalt inden for lægevidenskaben. Det gælder også øjnene. Med en ultralydsundersøgelse af øjnene kan lægen se på en skærm, om der er sygdomsmæssige forandringer i øjet. Der er ingen bivirkninger ved undersøgelsesmetoden.
Princippet bag undersøgelsen
En ultralydsundersøgelse bliver foretaget med lydbølger, der har så høj en frekvens, at det menneskelige øre ikke er i stand til at opfatte dem. Som alle andre lydbølger bliver ultralydsbølgerne kastet tilbage som et ekko, når de rammer noget. På den måde kan man meget præcist måle afstanden til strukturer i øjnene. Højden af ekkoet siger noget om, hvilken type væv der er tale om. De reflekterede lydbølger bliver ved hjælp af avanceret computerteknologi omdannet til et billede på en skærm.
To fremstillingsmåder
Øjenlægen har mulighed for at vælge mellem to forskellige præsentationstyper.
A-scan: Ved et såkaldt a-scan bliver de reflekterede ultralydsbølger aftegnet som takker på en lineal. Man kan se, hvor langt inde i øjet, de forskellige strukturer ligger.
B-scan: Ved et såkaldt b-scan bliver lydbølgerne afbildet som et todimensionalt tværsnit, der minder om det billede, man får med en CT-scanning (computertomografi).
Hvad er formålet med undersøgelsen?
En a-scanning bruges til at måle øjets diameter før en operation for grå stær. Diameteren skal bruges til at beregne styrken på den linse, kirurgen skal sætte ind i øjet til erstatning for den naturlige linse. Metoden er efterhånden blevet erstattet af nyere apparater, der bruger laserlys fremfor lyd til måling. A-scanning bruges dog stadig ved meget tæt grå stær, hvor metoderne med laserlys kommer til kort.
En b-scanning bruges til at vise et billede af øjets strukturer. Med b-scanningsbilledet bliver øjenlægen blandt andet i stand til at konstatere, om der er nethindeopløsning eller svulster. Metoden bruges især, når det med andre undersøgelsesmetoder, som for eksempel øjespejl eller øjenspaltelampe, ikke er muligt at betragte nethinden. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis der er tale om uklarheder på linsen (grå stær) eller ved blødninger i det indre øje.
Hvordan foregår undersøgelsen?
Ved a-scanning bedøver lægen først øjet overfladisk med en øjendråbe. Derpå bliver ultralydssonden, som minder om en lille blyant, sat direkte på øjet. Dette er nødvendigt, for at man kan få et brugbart ultralydsbillede. Hvis der er luft mellem ultralydssonden og øjet, får øjenlægen ikke et brugbart billede. De reflekterede lydbølger bliver forstærket og kan ses som billeder på en skærm.
Ved b-scanning behøves ingen bedøvelse, idet ultralydssonden sættes på øjenlåget på det lukkede øje.
Hvilke komplikationer kan der opstå?
Denne undersøgelsesmetode er normalt smertefri og helt uskadelig. I yderst sjældne tilfælde kan der opstå en lille beskadigelse på øjets hornhinde, som kan give nogen ømhed, men ømheden forsvinder efter et par dage.
Hvilke alternative undersøgelsesmetoder findes der?
Øjets diameter kan også måles med apparater, der bruger laserlys.Derudover kan man også undersøge øjets indre ved at foretage en MR-scanning (magnetisk ressonanstomografi) eller en CT-scanning (computertomografi). Disse metoder bruges dog overvejende til undersøgelse af sygdomme bag ved øjet, hvor ultralyd har svært ved at nå om. Begge disse metoder er væsentligt dyrere og giver ikke lige så entydige resultater som ultralydsundersøgelsen. CT-scanning af øjnene har desuden den ulempe, at øjnene bliver udsat for en røntgenstrålepåvirkning.