Annonce

Frugt i teenageårene sænker risikoen for brystkræft


Et studie som inkluderer 90.000 kvinder viser sammenhæng mellem indtag af frugt i teenageårene og reduceret risiko for brystkræft senere i livet.

Læs spørgsmål og svar om brystkræft her

Studiet er lavet på baggrund af spørgeskemaundersøgelser om kvindernes kostvaner over en periode på 22 år. Blandt de kvinder, som fra 13-18 år dagligt spiste tre stykker frugt, var der 25 procent færre tilfælde af brystkræft senere i livet, sammenlignet med kvinder, som kun havde spist ½ stykke om dagen i gennemsnit.

Sådan undersøger du selv dit bryst

Studiet viste også, at dem der spiste mere frugt og grønt havde sundere vaner, når det kom til rygning, alkohol og indtag af kostfibre.

Desuden var der færre tilfælde af type 2-diabetes og hjertekarsygdomme senere i livet blandt dem, der spiste mere frugt i teenageårene.

FÅ FLERE NYHEDER OM SUNDHED HER!


Kilde: Kræftens Bekæmpelse og The BMJ

Sidst opdateret: 22.06.2016

Annonce