Væv

Hvad er væv?

Menneskekroppen består af mange (omtrent 40 billioner) forskellige celler, som tilsammen udgør et sammenhængende, levende væsen.

Disse celler har forskellig funktion og udseende, og grupperes derfor efter hvilken rolle de spiller i kroppen. Væv er altså en overordnet gruppering af celler, som har en specifik funktion i kroppen. De forskellige typer af væv inddeles i:

• Muskelvæv
• Nervevæv
• Bindevæv
• Epitelvæv (overfladebeklædning)

Samt specialiserede former af disse typer.

Muskelvæv: Muskelvæv består af muskelceller, som er celler der kan trække sig sammen. De udgør selvfølgelig hele kroppens muskler, men findes også i mange organer, for eksempel i mavetarmkanalen, som har indvævede muskelbånd, der trækker sig sammen og hjælper med at drive maden gennem tarmen eller i blodkarrene, så de kan trække sig sammen og vedligeholde vores blodtryk. En specialiseret form for muskelceller findes i hjertet. Disse har en lidt anden form end normale muskelceller, og kan lede nervesignaler fra én celle til en anden, så hjertet kan trække sig sammen på én gang, fra alle retninger.

Nervevæv: Nervevæv er lavet af meget store og oftest meget lange celler - nervefibre. Næsten alt i hele kroppen er forbundet med nerver, idet de varetager signalering fra hjernen til forskellige organer. Nerveceller kan, modsat andre vævstyper, ikke regenerere. Derfor er det vigtigt ikke at få afklemt eller overskåret nerver, da man i så fald mister eksempelvis følesans eller bliver lammet i et område.

Bindevæv: Bindevæv er en overordnet gruppe af celler, som understøtter andre former for væv. Bindevæv inkluderer blandt andet brusk, knogler, fedt og blod.

Epithelvæv: Epithel er kroppens overfladebeklædning og findes på alle organer, i blodkar og på hudens overflade.

De forskellige væv arbejder sammen og et organ består således af flere forskellige slags væv, der er organiseret, så de kan varetage en bestemt opgave for organismen. Et eksempel er lungerne, der blandt andet består af blodkar (lavet af muskelvæv, bindevæv og epitel), brusk i bronkierne (bindevæv) og celler til at dække de indre overflader i luftvejene (epitel). Opbygningen og sammensætningen af vævet gør, at vejrtrækningen mulig, og at blodkarrene bliver tilført ilt, mens kuldioxid udskilles.

Læren om væv hedder histologi, og grenen der fokuserer på sygt væv, kalder man histopatologi.

LÆS MERE OM VÆV:

• Muskler
• Nerver
• Blod