Brevkasse

Spørgsmål   Psykiatri

Spørgsmål: Har min søn autisme?

Kære Netdoktor

Mit spørgsmål drejer sig om min søn, som jeg efterhånden er ret bekymret for. Han er 4½ år, lidt under middel af bygning, og med normalt fødselsforløb og -vægt. Hans hørelse er normal, men han har sen tale-/sprogforståelse. han sprog er forbedret efter, han har været i sprogskole. Han sprog svarer dog maks til en 3 årigs.

Han bruger ble og er altså ikke renlig, og han har ikke interesse i at have styr på sin renlighed. Hans leg er ikke aldersvarende, og han leger parallelt med de andre uden forståelse for den leg, han hægter sig på. Det er altid de samme tre børn, som han hægter sig på. Er disse børn ikke tilstede, leger han gerne for sig selv, tilbagetrukket og nærmest i sig selv, og han er ikke interesseret i, hvad der ellers foregår.

Han deltager gerne i voksenarrangerede aktiviteter, men med kort interesse og koncentration. Det er svært at stille aldersvarende krav til foreksempel på-/afklædning, da det ikke er muligt for ham at imødekomme disse.

Motorisk er han først begyndt at hoppe og går nu meget på tæerne. Det er en større børnehave, han er i, og ved meget uro lukker han ned, forstået på den måde, at han bliver fjern i blikket, mister koncentrationen, glemmer igangværende aktivitet og kigger ud i luften. Alt skal være nogenlunde kontinuerligt, ellers glemmer han rutiner, som for eksempel hvordan, man vasker hænder.

Der er hjælpepædagog på to gange om ugen, men der er ikke nogen fremskridt. Vi afventer psykolog med en kognitiv test. Jeg er bange for, at min kære og glade dejlige dreng har nogle besværligheder, der ikke kun kan afhjælpes i børnehaven eller herhjemme. Har I gode ideer til, hvad jeg kan gøre, nu hvor hans hjælp stopper i august?

Med venlig hilsen

En Spørger

Svar:

Kære Spørger

Tak for din mail, i hvilken du fortæller om din søn, og giver udtryk for din bekymring.

Jeg kan sådan set godt forstå, at du er bekymret, for din søn udvikler sig ikke alderssvarende, og han har nogle tydelige problemer - både socialt, funktionsmæssigt og kognitivt. Når det er forstyrrelser, der viser sig indenfor flere aspekter, taler man om en gennemgribende udviklingsforstyrrelser .

I diagnosesystemet fra World Health Organization (WHO) beskrives disse som:

"... en gruppe lidelser karakteriseret ved kvalitative forstyrrelser af sociale samspil og kommunikationsmønstre samt ved et begrænset, stereotypt og repetetivt repertoire af interesser og aktiviteter. Forstyrrelserne er gennemgribende og præget individets udfoldelse i alle situation". Disse forstyrrelser fordeler sig groft sagt i tre grupper:

  1. Infantil autisme der manifesterer sig før 3-års alderen

  2. Atypisk autisme der debuterer senere

  3. Aspergers syndrom

Aspergers syndrom er næsten er identisk med infantil autisme bortset fra, at disse børn ikke har forsinkelse i sproglig eller kognitiv udvikling.

Mon ikke dit barn lider af infantil autisme? Altså en udviklingsforstyrrelse som både påvirker kvaliteten af det sociale samspil og kommunikationsevnen, og samtidig medfører et begrænset og ensformigt omfang af interesser og aktiviteter, med tendens til at gøre de samme ting igen og igen. Dette påvirker barnet i alle situationer.

Disse kernesymptomer kan suppleres med mindre specifikke fænomener som fobier, søvn- og spisevanskeligheder, raserianfald og selvdestruktiv adfærd. Uanset hvad, så bør han undersøges af en børne- og ungdomspsykiatrisk specialist.

Det er en praktiserende læge, som kan henvise til en børne- og ungdomspsykiatrisk specialist og desværre kan der være en del ventetid. Held og lykke med undersøgelsen og det videre forløb.

Med venlig hilsen

Hans Mørch

Speciallæge i psykiatri


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Jeg er trappet ud af mine lykkepiller - er det årsagen til mit ubehag?

2028-11-20 | 00:00

Hvorfor er jeg blevet følelseskold?

2025-07-13 | 00:00

Har jeg en fødselsdepression?

2024-04-20 | 00:00

Jeg er hæmmet af rødmen, hvordan kan jeg behandles?

2023-04-20 | 00:00

Min mor truer med selvmord - hvad skal jeg gøre?

2021-05-8 | 02:53

Har jeg en depression?

2020-11-7 | 13:52

Social angst - hvad kan jeg gøre?

2020-05-19 | 00:51

Er der noget galt med min tilgang til mad?

2021-05-7 | 08:32

Jeg lyver hele tiden og har altid gjort det - hvad er der galt med mig?

2021-11-20 | 00:00

Jeg hører stemmer, som begynder at være styrende, er det normalt?

2021-11-20 | 00:00

Jeg tror jeg lider af socialfobi. Hvad er mine muligheder for at komme af med denne?

2021-11-20 | 00:00

Kan Aspergers Syndrom forsvinde?

2021-05-7 | 21:52

Funktionel lidelse?

2020-10-28 | 17:43

Skal jeg tage kontakt til min bror?

2020-09-25 | 22:20

Jeg er meget trist og ved ikke hvorfor

2020-10-5 | 22:17

Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.