Kære spørger
Det lyder ubehageligt, men trøst dig med, at det er ufarligt - og jeg tror, at du har OCD. Du skriver, at du er bange for at påkøre en anden når du kører bil. Du ved godt, at din frygt er irrationel, men den bliver alligevel så udtalt at du ryster, hyperventilerer, græder, får ondt i maven m.m. og indimellem er du nødt til at køre tilbage for at checke, at du nu rent faktisk ikke har kørt nogen ned, selvom du godt ved, at din adfærd og frygt er irrationel.
OCD er forkortelse for "obsessive compulsive disorder" altså på dansk obsessiv-kompulsiv lidelse og betegner en tilstand med tvangstanker (obsessioner) og tvangshandlinger (kompulsioner). OCD siges at være en angst-lidelse, fordi tankene kan være forbundet med megen angst, og i de situationer, hvor man har tilskyndelse til at udføre tvangshandlinger, kan man opleve at blive meget angst. Nu er angst jo primært en ubehagelig følelse, men angsten manifesterer sig altså også rent fysisk - og her er dine symptomer rene lærebogseksempler: rysten, sveden, ondt i maven, hyperventilation, nogen får flimren for øjnene eller susen for ørerne, andre bliver bange for at falde om eller tisse i bukserne, andre igen får bryst-smerter eller andre smerter, ja, symptomerne er mange. Angsten er irrationel, for du ved jo netop godt, at du ikke har påkørt nogen, men alligevel er impulserne så påtrængende, at du simpelthen bare bliver nødt til at køre tilbage for lige at se ekstra grundigt efter, men sådan er det ofte med angst, altså: at der er ikke noget at være angst for.
Du kan læse lidt mere om OCD på flg. hjemmeside: www.ocd-foreningen.dk - jeg tror, at du her vil kunne læse om noget du genkender. Den gode nyhed er, at de fleste former for OCD kan behandles, enten med medicin (antidepressiva af SSRI-klassen) eller med kognitiv adfærdsterapi - alternativt kombination af begge dele. Jeg vil foreslå, at du kontakter din praktiserende læge og diskuterer muligheden for evt at starte behandling med et SSRI-præparat (for eksempel sertralin). Der kan være lidt bivirkninger, primært i starten af behandlingen, men det lyder også omvendt som om du er så forpint af dine symptomer, at du kunne trænge til at komme i behandling.
Med venlig hilsen
Hans Mørch
Speciallæge i psykiatri