Kære Netdoktor
Jeg opgiver alt lige pludseligt, det har jeg gjort hele mit liv. Når jeg gør det bliver jeg bange, men samtidig føler jeg at jeg kan få luft og mærke mig selv. Jeg har en mor med meget store humør svingninger. Hun kan være det dejligste menneske og så kan hun være led og modbydlig i sit sprog. Jeg bliver aldrig led mod andre. Men kan jeg ha arvet det fra hende? Jeg kan mærke en eller anden angst som komme snigende og bank så går jeg amok. Mit humør kan skifte fra det ene øjeblik til et andet og jeg kan ikke styre det. Jeg kan den ene uge være glad og føle mig ok og lige pludselig har jeg ødelagt alt for mig selv.
Jeg går og samler tanker sammen. Mine tanker er mærkelige, de flyver rundt og ingenting giver mening. Jeg får lyst til at råbe, men tør det ikke. Det handler ikke bare om mig længere jeg har 2 hunde og 3 katte og jeg elsker dem. Jeg elsker alle dyr for jeg føler mig forbundet til dem. De kan ikke gøre for det, ligesom mig. ! De er sat i verden og jeg har ansvaret for at de har det godt. De ligger altid lige ved siden af, det er ligemeget hvordan mit humør er. Jeg har så meget kærlighed i mig at det gør mig tosset og jeg har ingen at give det til. De få mænd jeg har haft i mit liv har ikke kunne magte mig og mine problemer og jeg forstår dem godt. Hvem gider spilde tid på en pige som er forstyrret i hovdet med alle hendes tanker. Jeg har ikke lyst til noget andet end at være sammen med mine dyr og mine film. Jeg elsker film, det at kunne forsvinde. Jeg bure slet ikke være til, jeg er til ingen nytte for samfundet. Jeg overvejer tit selvmord men finder altid på en undskyldning for ikke at gøre det. Jeg er virkelig på dybt vand, jeg har opsagt mit arbejde i et raseri og har ikke lyst til at arbejde igen. men gør jeg ikke det vil jeg miste mine dyr og vores tag over hovdet. Hvordan kan jeg være så dum. Jeg kan sove hele tiden, jeg har altid haft et godt sovehjerte. Jeg elsker at sov! e, bare at forsvinde. Jeg går ture med mine hunde, jeg holder af bare at gå og kigge på ting og se mine hunde løbe rundt. De føler sig så frie. Jeg bor næsten i en skov så her kan jeg trække vejret og bare mærke mig selv. Jeg føler mig altid tom inden i men det gør ikke noget når jeg er mig selv. Det er nok svært for jer at svare på mit brev, jeg kender knap nok mig selv.
Med venlig hilsen en spørger