Kære Netdoktor
Jeg skriver, fordi jeg simpelthen ikke ved, hvad ellers jeg skal gøre.
For cirka et år siden begyndte jeg at få pludselig trykken for brystet, svimmelhed, vejrtrækningsproblemer. Jeg får dem ofte i skole sammenhænge, og hvis jeg føler mig presset af noget. Jeg gik til lægen, og fik at vide, at det nok havde noget at gøre med, at jeg pressede mig selv meget hårdt i forhold til skole og arbejde, og at jeg arbejdede alt for meget.
Jeg snakkede et par gange med min læge, og fik at vide, at det jeg oplevede var panikangst på grund af stress og enormt høje forventninger til mig selv. Efter jeg gentagende gange var brudt sammen hos min læge, valgte hun at viderestille mig til en psykolog. Jeg har dog altid haft svært ved at skulle snakke om personlige ting, og bare det at være hos min egen læge var grænseoverskridende nok.
Jeg valgte derfor, uden min læge vidste det, ikke at tage kontakt til psykologen. Nu er der så næsten gået et år siden da, og det er kun blevet værre. Jeg har ofte store humørsvingninger, og der behøver ikke at gå mere end en time, fra jeg er glad og i godt humør, til jeg ligger og græder.
Jeg overvejer flere gange om ugen, hvordan jeg kan begå selvmord, og har også været tæt på at gøre det.
Jeg kan mærke, at min forhold til mine venner er blevet påvirket, fordi jeg konstant er usikker på, om de i virkeligheden ikke kan lide mig. Jeg tænker nemlig ofte selv, at den måde jeg er på er forkert og irriterende.
Derudover påvirker det også min skole meget, da jeg stadig får panikangst nogle gange i skolen.
Jeg overvejer også at flytte væk og begynde på en ny skole, fordi mine nuværende venskaber får mig til at føle mig i vejen for dem, og at de ikke har lyst til, at jeg er der - jeg ved bare ikke om det er noget jeg bilder mig selv ind.
Der er få af mine venner som ved, at jeg for et år siden gik til lægen et par gange grundet min "angst", men ingen der ved noget om, hvordan det er nu. Jeg er ikke i stand til at sige det til nogen, og føler heller ikke, at jeg kan tage kontakt til min egen læge igen, for jeg ved ikke, om det bare er mig der er sart og skifter humør engang i mellem.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre, eller hvordan jeg skal komme væk fra den måde, min tilværelse er på.
Med venlig hilsen
En Spørger